12/11-2005
"Gummitur" til Mr. Otto
Efter adskillige forsøg på at få vækket flere Havbasser til live,
lykkedes det mig kun at vække Kim (min ven) til dåd, dog ikke mange men vi
insisteret dog på at tage op til Helsingør og tjekket situationen ud!
Vi valgte at mødes i Farum kl. 12, vejrudsigten så allerbedst ud hen over middag. Vi fik pakkes alt ned og sammen (næsten da) :0) og drog mod Helsingør. Da vi nærmede os slæbestedet I Helsingørhavn kunne vi se at dykkertaxaen (Nico) var på vej ind - det skulle vise sig at være en rigtig behagelig information at få fra dem, S.S Otto havde været helt suveræn, en 4-5 m. sigt og absolut ingen strøm - dog lidt laaaaange bølger. Med den info var der kun ét at gøre og det var at få gummi i vandet og pakket udstyret i en helvedes fart (vi skulle jo gerne nå at have 2 dyk inden det blev mørkt?).
Dræget blev smidt med usvigelig præcision og undertegnede drog mod bunden…. desværre mødte jeg dog kun en ganske tom sandbund!! men vi giver ikke op så let og dræget blev heldigvis kun flyttet en 10-15 m. før jeg med stor glæde, kunne banke panden mod skibssiden af Mr. Otto, dræget blev bundet på I bagbordsside ca. 1/3 fra stævnen på et anker som ligger op mod rælingen. Sigten dernede var ca. de 4-5 m. og der var meget lyst, jeg svømmede ud til stævnen hvor sigten var lidt mere ringe.. tilbage mod agten, der var nogle rimelige store torsk og en enkelt sej. En halv time var gået og tilbage til overfladen hvor Kim ventede spændt på besked om dykkedes forløb! Da effektiviteten var i højsæde lykkedes det os at gennemføre 2 suveræne, behagelige og absolutte top 10 dyk på Mr. Otto.
Tilbage i havnen hvor tusmørket var kommet over os, men dog lyst nok til at vi kunne få pakket sammen, uden at glemme noget :0) Den særdeles velfortjente guldøl blev nydt i bilen på vej tilbage til Farum…..
Tak for en rigtig god og meget hyggelig tur, Kim
/Flemming