15/10-2005

Robert S/S
Afgang aftalt til kl. 10:00! På trods af, at vejrprognosen sagde opfriskende vind i løbet af lørdagen, var Manley ikke til at drive ud af fjerene tidligere. Men, da han, som en af de få, er i besiddelse af stor bil og kørekort, har han naturligvis mere ret til egne meninger end os andre!

På trods af avertering på mailen var vi kun 3 (tre) på denne skønne solbeskinnede lørdag. Nogle af de faste støtter havde på forhånd meldt fra, men at ikke flere havde lyst, kom noget bag på os alle (tre)!

Vi kunne ikke komme til Helsingør, da slæbestedet lige har fået skiftet låsen ud. Da en ny nøgle skulle hentes inden for normal offentlig åbningstid, blev aben sendt i udvalg hos Flemming, som ville forsøge at skaffe en ny nøgle. Blæst og bølger i Kattegat og ikke Helsingør gjorde valget af Rungsted let. Fra Rungsted var valget heller ikke svært – Robert lå pænt og ventede.

Vi valgte at tage Titanic II med på en af de sjældne ture. Motoren spandt som en mis, og Titanic II var støjsvag og behagelig at sejle i. Da vi nåede positionen fandt vi, til vores store glæde, at der var sejlet en bøje på. Flemming og jeg skulle binde på, eller rettere, sikre fortøjningen på vraget.

Vi hoppede i baljen og erfarede, at ankeret var nede i et lastrum og et af kædeleddene sad fast i vraget, hvilket nok var grunden til, at bøjen stadig var der. Vi slog ankeret omkring kæden, så vi ikke ville blive rykket løs af de stadig større bølger. Ankeret var placeret i bagbords side langt fremme.

Flemming og jeg svømmede en tur frem omkring stævnen og hele vejen til agten på styrbord side. Skrue og ror sad der endnu, og der var stadig en del småtorsk på bunden ved roret. Der var torsk spredt over hele vraget, og naturligvis nøgensnegle i nettene fremme i stævnen. Sigten var normal for Robert, nemlig et par meter, hvor det var bedst! Efter en halv times tid kom vi tilbage til bundtovet. En ny teknik med dybe stop skulle også lige prøves, men Flemming var ikke blevet orienteret på forhånd og forstod intet. Vi var dog på intet tidspunkt gået i tvungen deko, og da vi (jeg) omsider nåede 5 meter var der kun et sikkerhedsstop.

Manley ville fotografere det righoldige dyreliv og hoppede hurtigt i. Han fik sig et godt langt dyk, og fik sig lidt velfortjent deko! Han havde bl.a. set en troldkrabbe, og da han havde taget et billede af den, måtte vi give ham ret.

Vi ville også se troldkrabben, men da vi nåede stedet, hvor Manley påstod, den havde været, var der ingen troldkrabbe. Måske var billedet fra Lysekil i stedet! Vi svømmede dog rundt og så en masse af de mange forskellige fisk og hvirvelløse dyr, der findes på Robert!

Op i båden, hvor vejret ikke var blevet bedre! Manley ville springe dyk nr. 2 over og hellere hjem, inden bølgerne tog yderligere til. Bøjen ville vi ikke have med, den var alt for stor, ankeret og kæden var ikke noget særligt og snoren var lige så slidt som vores egen, og tilmed splejset flere steder.

Vi kom hjem med det meste af kroppen i god behold, og havde haft en dejlig dag på og i vandet!

Kim R., som synes, det er let at komme sidst, når man kun er tre, og Flemming er i svømmehallen 2 timer før aftalt!