14/10-2005

Trykkerdammen
Fredagsnatdyk ved Helsingør og en svømmestil, der ikke var pub-crawl. Måske kedeligt og Padivraget er jo set mere end en gang af de fleste. Men som så ofte før, når forventningerne er små bliver man sjældent skuffet. Vejret var klart og stille, og da solen (og temperaturen) gik ned, blev det pænt måneskin ude over Øresund.

Vi var der ikke alene denne aften. De første dykkere var ved at pakke sammen da vi kom, og viste os en pæn fladfisk og sagde, at vandet var klart og fint. Vi havde ikke travlt, for det var jo ikke mørkt endnu. Vi fik sendt Manley og Lennart i vandet. Lennart skulle se, om dragten stadigvæk virkede eller om den var blevet tør og sprød, for den har ikke været meget i vandet siden Lysekil. Han manglede også lidt til rygeovnen. Manley ville bare tage billeder.

Mens 1. hold var i vandet gjorde Karin, Sten N. og undertegnede vores grej klart, og bemærkede endnu flere dykkere, der ville benytte lokaliteten. Nogle var fint forsynet med knæklys, andre iført helmasker, og så var der os, der bare dykkede og følte os lidt udenfor i vores banale dress.

Lennart og Manley kom op, og godt at smeden fra Lynge er stærk og sej, for han måtte slæbe. Der var masser af flade på fangstsnoren, og trods smedens jyske baggrund, mente han at det var gået helt godt. Manley havde også haft en god tur, og påstod han havde set sild, men vi ved godt, at Manley kun ser sild, hvis der er snaps til! Batteriet i kameraet kunne til gengæld ikke holde til mere end det halve dyk. Men dykket var på en time, så han fik alligevel en del billeder.

Karin, Sten og jeg var selvfølgelig opsat på at gøre 1. holdet kunsten efter. Vi skulle ud til 7 meter og bare samle flade ind! De lå og ventede på at blive plukket, men den havde vi hørt før! Vi svømmede lige ud og allerede inden vi nåede 3 meter var den første flade taget. Og de lå strøet med lind hånd på sand og mudderbanker. Der var hundredvis af slethvar på 15-20 cm og nogle få, der var store nok. Også masser af små pighvar på 5 cm og nogle stykker der var næsten store nok. Skrubberne var der i massevis, både store og små! Strømmen kørte rundt og vandet var skiftevis klart og totalt uigennemsigtigt. Der var også et springlag, der flimrede omkring 7 meter. Vi fiskede ca. 45 min og så skulle Sten! Han racede ind til kysten som så ofte før, og overfladeberedskabet var heller ikke et øjeblik i tvivl om, hvad der skulle ske!

Karin og jeg fortsatte en kvarter endnu. Vi var dog kommet lidt for langt ind til de flade, men der var mange små torsk overalt. En enkelt lille ål og nogle ålekvabber blev også set, men ellers intet nyt. Måske bortset fra at vi aldrig nåede vraget.

På land blev vi mindet lidt om årstiden, det var ikke så varmt, men en enkelt øl gør jo altid godt, når man er kommet ud af tørdragten! Vi blev også mindet om et af strandykningens største problemer: Sand, sand og atter sand. Man får altså ikke lige så meget lort i sit udstyr når man dykker fra båd!

Kim R.