10/10-2005

Østersøen
Efter en traditionsrig træningslejr/familietur til et badeland i vores sydlige naboland, trængte klordampene til at blive skyllet af med saltvand. Godt nok var dagens tilbud kun brakvand, men det mindede da lidt om det. Tilmeldingen var sket via sms. Gummi-Henrik sendte invitationen ud, mens jeg var et let bytte i en cafeteriakø, noget frustreret over en pragtfuld dykkerweekend og udsigt til max. 1,3 m dybde.

Mandag blev det og trafikken var meget ugunstig, så jeg kom sidst, At jeg nogle gange kommer sidst, har ikke altid noget med trafikken at gøre, men den her gang……!

Vi blev alle tre stuvet sammen i Henriks monstertruck sammen med vores udstyr, og kursen blev sat mod Ingemar’s lade, hvor den navnløse gummibåd står opstaldet. Laden blev hurtigt nået og vi fik hevet gummibåden ud og ned til Smygehamn.

Aldrig har Smygehamn været mere fuld af lort og møg! Der var lagt fast låg på hele den inderste del af havnen og der var et par store flydende øer lige i sejlrenden. Mens vi læssede, kom et par af de lokale, og Henrik skulle jo lige pleje sine faste forbindelser. Der blev udvekslet løgnehistorier og hvem der løj mest, ja- det ved vist ingen. Ud gennem de flydende øer og selvfølgelig skete det! Motoren løb varm, for kølevandsindsugningen var selvfølgelig stoppet. Vi fik dog udbedret problemet og kom af sted igen.

Vinden drillede, den var frisk fra sydøst og bølgerne var begyndt at rejse sig! Vi valgte Torskevrag II som destination. Henrik var på intet tidspunkt over 20 knob, så dem, som kender ham, kan forestille sig, hvordan forholdene var.

Vi nåede vraget efter godt en halv times tid. Marianne og undertegnede skulle binde på. Vi skulle binde på noget kraftigt, for båden huggede i bølgerne. Loddet blev smidt i agterdelen af vraget, og der var nogle meget svære bjælker der kunne bruges. Vi har før set, hvad der kan trækkes i stykker, så vi valgte en bjælke, der virkede ekstra solid - 20” x 20”!

Efter påbindingen skulle vi se hvad vraget gemte. Der var mange store torsk flere steder inde under vragdelene og i det klare vand kom vi langt omkring! Efter en rundtur på agterdelen af skibet blev jeg pludselig angrebet af en stor torsk, som jeg var nød til at aflive i selvforsvar. Den tog det personligt, men et godt greb i halen og et par hektiske minutter gjorde en ende på den. Måske skulle torsk træne uv-rugby? Den var lige så stor, som nogle af pigerne på UV-Københavns hold, som vi snart skal spille mod. Men der må vi jo selvfølgelig ikke bruge kniv! Det klare vand var forsvundet, og torsken blødte så meget, så uklarheden fulgte med i et par minutter. Vi kom dog tilbage til bundtovet, hvor torsken kunne virke som sin egen hævesæk, dens svømmeblære virkede som en heliumballon

Op og så var det Henriks tur. Han skulle ned og mudre lidt op. Bølgerne var blevet pænt store, men det var skønt solskin. I overfladetiden blev torsken renset og den fyldte mavesæk blev åbnet. Kannibalisme er åbenbart måden de store torsk overlever på! Der var en pæn lille torsk på 5-600 g i maven på den. Det forklarer selvfølgelig også, hvorfor vi kun ser store torsk på vragene.

Overfladetiden gik hurtigt og vi skulle i igen. Denne gang gik turen ud omkring stævnen. På vejen passerede vi det område, hvor Henrik havde mudret op og lavet et gråsort område på størrelse med en parcelhusgrund. I stævnen blev det store anker og spillet undersøgt. Der var også en endnu større trofæfisk, som dog ikke ville med op, den blev meget fornærmet og mudrede det hele op i stævnen. Hurtigt retur til tovet og op. Varm kaffe og koldt vand stiller krav til fysikken, og her var dekodykning ikke en mulighed! Måske skal blæresprængning også medtages i kompendiet over dykkerrelaterede skader. Her var der dog kun tale om en tætpå hændelse.

Henrik dykkede igen og efter kort tid bandt han af. Han havde ikke fundet noget og han var i øvrigt meget utilfreds med den korte dykketid, han havde fået tildelt af sin computer.

Tilbage til havnen og derefter ud til Ingemar. Vi fik båden i garagen, mens et par rådyr gjorde store øjne og ører på marken ved siden af! Hjem i solskin og overalt myldrede det med fasankokke. Måske er de lige sat ud til jagtstarten i oktober.

Kim R., nu uden klor!