29/9-2005

Natdyk på Robert 29. sep. 2005
Det var en mørk og stormfuld eftermiddag… DMI havde lovet jævn til frisk vind i alle farvande omkring Sjælland – og for en gangs skyld holdt de, hvad de havde lovet!

Der var ikke den helt store tilslutning til en dykkertur men hvad – tre mennesker i gummibåden er jo faktisk også perfekt! Kim R., Flemming og jeg mødtes i svømmehallen, hvor vi alle havde fyldte flasker (fra en aflyst tur til Østersøen om søndagen). På med gummibassen og af sted mod Rungsted.

Ved ankomsten til havnen var folkene fra No limits diving ved at hive deres store dejlige båd op, og det var et lidt mistroisk blik, de sendte os, da vi søsatte den lille gummibasse – og selv Kim begyndte at mumle lidt om, at bølgerne godt nok så lidt høje ud… og måske vi kun skulle tage én flaske med hver… Men det blev hurtigt nedstemt. Efter en nødlapning af min halsmanchet med lidt gaffatape, blev Gummibassen pakket og af sted det gik over Øresund i pænt store bølger med Robert som mål. Vi har jo flere gange hørt, at bølgerne i Øresund aldrig bliver en meter høje, men denne eftermiddag gjorde de i hvert fald et ihærdigt forsøg!

Efter en lille halv time i vandrutsjebanen var vi trods underlige lyder fra motoren (formentlig på grund af luftindtag i bølgerne) fremme på positionen. Der var lidt meningsudvekslinger ang. navigatoren, men loddet blev kastet, og Kim gjorde sig klar til en påbinding. Det var nu efterhånden blevet skumring, og vi var kommet lidt i læ af Hven. Jubiiii, det var tid til at komme i vandet. Vi startede båden op for at sejle Kim hen til positionen, men hør hov! Snoren til motoren ville ikke rulle sig ind i sit lille hus igen, men blev ude hos os, hvor der nok var mere underholdning… Da det jo var ved at blive mørkt, og bølgerne ville bære os væk fra Hven, hvis vi ikke kunne starte motoren igen, valgte vi at lade den køre. Derfor tøffede vi rundt om bøjerne, alt i mens Kim dykkede. Efter en lille halv time var han oppe igen, og det var skifte tid. Flemming og jeg havde et super fint dyk på agterdelen af Robert. Selv om der stort set altid er mørkt på dette vrag, så er der noget helt andet over at dykke dér efter mørket frembrud. Strøm var der kun lidt af de først 10 m ned og igen en svag strøm på vraget. Sigten ikke var blændende (ca. 1-2 m). Fiskene havde lagt sig godt til rette for natten i de forskellige sprækker, og de så ganske skrækslagne ud hver gang, de fik de store projektører lige i hovedet. Turen på tovet blev lyst op af morild. En virkelig super dejlige oplevelse.

Tilbage i båden faldt snakken på, hvor meget benzin, der mon efterhånden kunne være tilbage… Vi havde jo sejlet rundt og rundt og rundt… da startstabiliteten i motoren var lige så pålidelig som Louise Freverts webmaster..! Idéen om et pitstop på Hven for at fikse motoren blev nedstemt, da ølkapaciteten ikke var til en overnatning i det svenske. Det var vist blevet tid til en natraftetur tilbage over Øresund… Mærkelig nok mødte vi stort set ikke andre på turen tilbage til dansk territorium, så efter lidt slalom sejlads mellem fiskegarn, kom vi tilbage til Rungsted. Vi skulle lige rigge af, før det var tid til lidt mad og en enkelt øl i den nat- og næsten vindstille havn. Tilbage i svømmehallen ventede de sædvanlig historier i Havbasseregi - og en lille øl….

Mange tak for en super hyggeligt og dejlig tur i mørket
Marianne