17/9-2005

M. S. Burg
Dette er historien om hvordan en nødnødløsning, godt kan gå hen og kaste nogle gode dyk af sig. Det hele startede med en længe planlagt tur til Hönö, med hytter og kompressor som var lejet, whisky og grillkul som var indkøbt og ikke mindst på det mentale plan, hvor flere af os havde forberedt dykning på vragene der.

Et par dage før afgang måtte vi dog erfare, at vejret ifølge DMI gjorde dykning på den svenske vestkyst umuligt. Der skal mere til at slå bunden ud af en havbasse, så efter at have studeret vejrkortene i det meste af Europa, faldt vores valg nu på Öland. Der ligger også nogle udmærkede vrag, så hytter blev på ny bestilt og så kørte planlægning af en weekendtur ellers videre – indtil fredag formiddag (suk).

Ifølge den nyligt opdaterede vejrudsigt, ville vi kun få en halv dags dykkevejr ved Öland, men hele lørdagen hvis vi blev i hjemlige farvande. Efter en meget aktiv sommer, med masser af dyk i det sydlige Kattegat, Øresund og Storebælt, skulle der helst noget ”nyt” for at tilfredsstille dykkerne, som var Flemming, Hans J., Manley, Asger, Mark og jeg selv. Jeg lagde hjernen (ja rigtigt læst) i blød (Red: I hvad?) og kom i tanke om M.S.Burg i Femernbælt, som jeg havde dykket en del på i starten af 1990-erne, men hvor Havgassen vist aldrig havde været. Sådan blev det, afgang fra svømmehallen kl. 8.30 mod Kramnitse, hvor båden skulle sættes i vandet.

Kramnitse er ikke et særlig kendt sted, det er også langt at køre – indrømmet……- nå, men først på eftermiddagen ankom Manley og Flemming med båden efter flere telefoniske anvisninger og selvom slæbestedet ikke levnede meget plads til søsætning, gik det hurtigt med at få klargjort båden til turen. Kursen blev sat, afstanden var 8 sømil på det næsten flade vand, så turen foregik som den skulle. Men helt udenfor planen, lå der en gummibåd med dykkerflag oppe, på vores vrag. Dykkerlederen var en ugæstfri mand sydfra og i betragtning af at krigen sluttede for kun 60 år siden, kunne jeg godt have ønsket en lidt mere ydmyg attitude (de havde på dette tidspunkt tydeligvis ikke dykker i vandet).
Nuvel, vi cirklede omkring dem, - udenfor rimelig sikkerhedsafstanden - men indenfor dykkerlederens stresstærskel. Manley analyserede hurtigt, at det var en dykkerskole og at de hurtigt ville springe i vandet, alle på én gang og sejle væk efter ét dyk – han fik ret.

Lettere forsinket fik vi smidt loddet og jeg sprang i vandet, som tidligere nævnt har jeg dykket på vraget flere gange tidligere og husker klart forholdene som i sundet; strøm og 2-4 meter sigt. Det var derfor en meget positiv overraskelse, at jeg fik øje på vraget fra omkring 12 meter, loddet stod lige ved bakken og efter at have halet det op på vraget og slået det omkring et af benene på forreste kanonplatform, svømmede jeg imod broen. Både bakken og broen rager højt op i vandet, der er hhv. 20 og 18 meter på toppen af de to bygninger og 29 meter på bunden. Det var helt fantastisk, helt fra bakken at kunne se broen i det klare vand, først som en stor sort skygge, men nogle meter tættere på stå skarpt i vandet og med masser af småtorsk omkring sig, pilende ind og ud af broens vinduer.

Da jeg har beskrevet vraget tidligere, tillader jeg mig at henvise til dette link, hvor der også er billede af skibet: http://vrag.dk/vrag/burg.html

Allan Jensen