Torsdag d. 15. sep. 2005
Denne dag var det ifølge John og John blevet vinter på Orkney. Den stærke vind fra i går havde lagt sig en hel del, og solen kiggede frem, men temperaturen var faldet så det kunne mærkes – det var blevet mere råkoldt. Havbassehuerne kom frem og af sted gik det til dagens første dykker position. SMS Markgraf, et 177 meter langt slagskib, samme klasse som Kronprinz W, 26000 tons. Søsat 1913, sænket 21. juni 1919. De tunge kanoner på dækket var årsag til at skibet vendte bunden i vejret da det sank og lagde sig til rette på havbunden på ca. 45 meters dybde. Der er 24 meter til den laveste del af vraget og 38 meter til den laveste del af rælingen hvorunder man kan få et kig til dækket og nogle af kanonerne. Det har været et majæstetisk skib; vraget er enormt og det virker som der ingen ende er på det – hverken i den ene eller den anden ende…..Hele bunden var dækket af myriader af tætsiddende slangestjerne, der vejede svagt med armene strittende op i vandet, nærmest som en langhåret græsplæne i blæsevejr – et fantastisk skue.

Under vraget var dyrelivet mere sparsomt, måske skræmt væk af de enorme kanoner der lå langs med og ind under Markgraf. Der var dog de allestedsnærværende sej, torsk, havål og langer. Lige ved siden af bundtorvet boede en stor havål i en hule, den virkede nysgerrig over at få besøg….og så alligevel ikke rigtig glad for de mange gæster. På bundtovet var der til gengæld fest og vi mødte mange vi kendte. Vi hang tæt, men der var disciplin på tovet og dermed plads til alle der ville være med.

Andet dyk var på SMS Dresden – krydser og søsterskib til Köln, søsat 1917, sænket 21.juni 1919. Dresden ligger på 35 meter og med 18 meter til overfladen fra vragets højeste punkt. Vraget ligger på siden og minder meget om Köln, men agter er mere intakt. Broen og området omkring hovedmasten er også meget intakt. En af ankerkæderne i stævnen ligger ud over havbunden, og flere forsøgte at svømme ud for enden for at se om der nu var et anker derude, men alle vendte om inden kæden sluttede – den var alt for lang. Tilgengæld var der masser af krebsdyr og kammuslinger som boede omkring kæden. Der var stor underholdningsværdi i at drille dem og makker og jeg fik vist sat lidt panik i krebsekolonien da vi først afslørede et supergemmested under en plade og derefter fangede en af krebsene…de må have set nogle af deres venner blive spist på den måde…På/i vraget var der masser af fisk og masser af hvirvelløst godt.

På dykket havde vi besøg af en ROV – en mini ubåd indeholdende et kamera og udstyret med mange lamper, mange propeller (som tydeligt kunne høres) og et kabel til overfladen, hvor transmissionen af det filmede kunne iagttages af ikke-dykkende gæster på ROV'ens skib…de måtte have set meget til Kenn, for han forfulgte ROV'en mere end den forfulgte dykkere…

Crombie sejlede med til Markgraf på første dyk, men stak derefter af for fuld sækkepibe musik, ført an af Roy, til andet dyk på Karlsruhe. Roy havde talt en del om at han spillede i det lokale var sækkepibeorkester – og vores venner på Crombie insisterede på at dette selvfølgelig måtte demonstreres.

Senere samme eftermiddag var der igen en gruppe der stak ud på sightseeing i en lejet bil. Det var ikke nemt for dem at komme afsted – damen i bil-udlejningsbutikken mente ikke der var noget interessant at se på, på Orkney, og mente derfor at der ikke var nogen grund til at leje en bil….Nå men afsted kom de til sidst, ud til fortidsminder ('Ring of Brodgar'…sten på højkant) og omkring huse med palmer i forhaven.
Dagen endte med middag på caféen og øl på The Ferry Inn…..