Tirsdag d. 13. sep. 2005
Senere i aften og i morgen siger vejrudsigten at resterne af den tropiske orkan Maria kigger forbi, sikkert medførende bl.a. noget oprevet og uklart vand, så det er da bare om at få nydt den gode sigt i det atlanterhavsblå vand i dag.

Tirsdag var det den helt rigtige dag for et besøg på SMS Kronprinz Wilhelm – måske en slags storesøster til den fra Kattegat – slagskib søsat 1914, mens det stadig kun hen Kronprinz, Blev omdøbt til SMS Kronprinz Wilhelm i 1918, 177 meter langt, 25800 tons. Kæmpe skude! Så stor at Kieler kanalen måtte udvides for at dette skib, og dets søster skib König og Markgraf, kunne sejle gennem kanalen. Ligger på 34 meters dybde med bunden i vejret – eller 'turned turtle', som de kaldte det på Orkney, men lidt på styrbord side så man kunne få et kig til kanonerne på dækket. Toppen af vraget (egentlig er det jo bunden af vraget) ligger på 12 meter. Sænket 21. juni 1919. Vrag så stort at det var umuligt på et enkelt dyk, at nå hele vejen rundt, men en tur ned midtskibs og omkring stævnen bød på masser af sønelliker, kæmpe sej, havål, taskekrabber, svømmekrabber og myriader af røde og violette nøgensnegle. På bunden under pladerne var der masser af 'jomfruhummere', en art der mindede om en krydsning mellem en troldhummer og jomfruhummer. De boede gerne flere sammen, og var meget talrige. Der var masser af store kanoner, alle mere eller mindre begravet i mudderbunden.

Efter en dejlig frokost, bestående af toastbrød med en eller flere slags pålæg var vi klar til besøg på dagen andet vrag – Tabarka, en damper bygget i Rotterdam i 1909 og sejlet til Scapa Flow i 1940 og brugt som blokade skib. Sænket i 1944 i Burra Sound. Det skulle blive et lidt specielt dyk, Burra Sound byder på stærk strøm, op omkring 8 knob, så det var bare om at komme i vandet lige præcis når strømmen vendte, og komme op igen inden den blev for stærk igen. Med tysk præcision myldrede alle 12 på Karin i vandet i en ruf, med besked om at gå til bunden straks, og drivende med strømmen ville vi hurtigt nå vraget.

Tabarka ligger med bunden i vejret på 12 meters dybde. Det er let passage ind i vraget hvor bl.a. tre enorme kedler er faldet ned fra gulvet….Rigtig fint vrag der bød på en anderledes vegetation end de øvrige vrag – store tangplanter bølgede i strømmen, den ene vej da vi mødte dem og den anden vej da vi søgte mod overfladen. Der var enorme mængder af endnu meget små sønelliker og end del hvide nøgensnegle med røde polkaprikker. Et flot vrag, med masser af liv og vegetation og klart klart vand. Når strømmen var vendt og kommet tilbage, skulle vi skyde dekobøjerne af og returnere til overfladen. Dykket var lidt kort – ca. 30 min. men i dette tidsrum havde resterne af Katrina meldt sin ankomst og vejret i overfladen var ikke mere halvskyet/næsten overskyet og let vind, men i stedet tåge/finregn, og noget mere blæsende med oprørt hav og bølger af anseelig størrelse.

Dagens dyk for folket på Crombie gik til SMS Brummer, som havde været helt super, en tur omkring et fuglefjeld og så 2.dykket på Tabarka.

Middagsmaden blev genstand for meget debat og man sporede forskellige grader af anarki, eller mangel på samme, hos deltagerne. Årsagen var, at skipperen (ikke Kaptajnen, for han var jo en af vores egne) ikke ville have 19 mennesker ombord på Karin, pga. forsikringen kun dækkede for 15 personer. Der var splittelse i gruppen og den trøstesløse regn gjorde ikke stemningen bedre. Løsningen blev middag på det legendariske Stromness Hotel. Maden var vist god for alle, og efter et par øller på stamværtshuset blev dagen rundet af på med en lille GT.