Lørdag d. 17. sep. 2005
Godmorgen Aberdeen – nøj hvor kom vi fra borde alt for tidligt. Der
var laaaang tid til baggagemanden fra lufthavnen kom og hentede den bagage der
skulle sendes hjem, laaaang tid til vi kunne tjekke ind på hotellet i Aberdeen
hvor vi skulle overnatte og til at der var nogle morgenmads steder i byen der
åbnede….så endnu engang gik vi i venteposition i færge terminalen.
|
|
Dennis og Lars (Jimmis ven) gad ikke vente på noget som helst, heller ikke på at de var på den sikre side mht. afgasning af mikrobobler, så de tog fluks i lufthavnen, købte en ny flybillet, og tog afsted til København….Efter morgenmaden, gik vi andre på jagt efter en dykkerbiks, og senere blev byens butikker gennemgået – dejlige boghandlere og tebutikker!
|
|
Det var kedeligt gråt regnbyge-vejr og blæsten generede Stens øje meget, så han måtte have det plastret til af en af vores medrejsende livlæge. Øl og eftermiddagslur blev det vist til for de fleste. Denne sidste aften på ferien blev en tyvstart på PPP´s fødselsdag med langbord og balloner – deres indhold af helium blev selvfølgelig brugt af Thomas m.fl. til at synge en skøn fødselsdagssang…vi endte på et disko-dasko sted, bygget i noget der så ud til engang at have været en kirke. Super afslutning med øl, G&T, kulørte saftevandsshot m.m.
|
|
Torbens fantastiske stangdans (omkring en stol i mangel af en stang), for en flok måbende teenager tøser, blev foreviget af Tulle, med desværre er dette filmklip på mystisk vis blevet slettet fra Tulles kamera…men sikken nogle svingende hofte bevægelser Torben kunne byde på!