28/8-2005

Wargön
Fire mand til et søndagsdyk, det var hvad der stod tilbage, da Havgassen skulle spændes bag Manleys lånebil (tal om vragdykning). Men denne ældre Ford Transit, med enkelte tærehuller, reddede alligevel vores søndagstur, så vi kunne komme på vandet.

Helsingør var det eneste sted i nærheden, hvor vinden ikke var over 8 m/s fra vestlig retning, og blev derfor valgt som udgangspunkt. Da vi kun var fire, ville vi tage et par af de mindre vrag, der ikke tåler en stor flok Havbasser. Vi ville først dykke på Wagön og dernæst Union. De ligger i umiddelbar nærhed af hinanden på kanten af sejlrenden.

Vi fik sent Havgassen af sted med Manley og Mads. Anders og jeg fulgte efter med det meste af udstyret, for ikke at belaste den aldrende Ford mere end højst nødvendigt.

I Helsingør var der en del vind, den klaprende lyd fra sejlbådene var ikke til at tage fejl af, men vi fik hurtigt smidt Havgassen i vandet og læsset den med udstyr til fire.

Da vi, efter en lidt ubehagelig tur nåede til positionen for Wagön, var den markeret med et fiskenet! Ved nærmere kontrol og længere tids søgen, viste det sig heldigvis, at nettet var placeret 25 m nord for vraget. Vi fik smidt loddet, og det var tilsyneladende kastet korrekt. Lige før vi skulle smide Manley i, blev afstanden mellem fiskenettet og vores bøjer vurderet til at være for lang og vi så bøjerne sejle mod syd. De var drevet af. Nyt forsøg, og denne gang med større held, idet forreste bøje blev trukket helt under af strømmen. Manley kom i og da han blev nede, kunne vi binde på!

Andetholdet gjorde sig klar og det bestod af Mads, Anders og undertegnede. Vi var klar, da Manley returnerede til overfladen, men vi nåede lige at aftale, at vi også tog andetdykket her, da Union ville være svær at fange med den stærke strøm. Vi kom ned under den ret stærke strøm, ned til 15 m, og kom ned på agterdækket af vraget. Sigten var 3-4 meter på toppen af vraget og lidt mindre ved bunden. Der var en smule strøm på langs af vraget. Temperaturen var heldigvis 12 °C på bunden, en rar detalje, når man nu igen er i våddragt!

Vi svømmede ned til bunden på styrbords side og tog turen rundt. Ude ved stævnen var der en torsk og et par rødtunger. Lidt længere tilbage, så vi en stor hårhvarre.

Efter turen på bunden, tog vi en runde ovenpå vraget. Der var smuk begroning overalt, men havkatten under spillet var ikke hjemme. Vi returnerede til bundtovet, og da de andre ikke havde nitrox på dunken, måtte opstigningen begynde.

Efter ca. halvanden time på overfladen startede dykningen igen. Da det blev vores tur, var der udsigt til 15 min på vraget, og vi blev ovenpå vraget denne gang. Der var kommet lidt mere strøm på vraget. Tiden gik hurtigt, og det blev tid til at sende de andre op, men jeg skulle forsøge at binde af og løfte loddet henover et par ting på vraget. Der var godt træk på kæden, og det blev selvfølgelig ikke mindre af, at der sad et par dykkere oppe i strømmen. Det gav et ordentlig ryk da kæden blev løsnet, og det gav også en ret hurtig opstigning i starten. Det var derfor ikke svært, at løfte loddet hen over vraget!

Det var meget nemmere at komme op i Havgassen denne gang, og det virkede lidt, som om vinden var gået mere i vest og havde lagt sig en smule.

I havnen i Helsingør skulle den ældre Ford vise sit værd, og hale Havgassen op af slæbestedet. For at gøre en lang historie kort, og ikke belaste Thomas’ nerver unødigt, kom den op, men vi måtte bruge spillet.

Kim R.