22/8-2005

Wawe – Træfning på Storebælt
Op meget, meget tidligt mandag morgen for at haste på arbejde og yde det nødvendige for stadig at være ansat. Afgang kl. 9:00 fra svømmehallen, og flaskerne skulle lige fyldes først. Heldigvis var der et par behjælpelige sjæle eller tre, der ordnede tingene. Da jeg nåede Farum var Havgassen spændt efter Peters bil, og vi skulle blot kaste det sidste udstyr op i båden og passagererne ind i bilen.

Turen til Reersø var lang og snørklet, og slæbestedet var stranden ved havnen. Vi havde lige nået, at få båden i vandet, fyldt det sidste udstyr i den, parkeret bilen og fået sidste mand ombord, da Henrik Jensen i bedste James Bond stil (bad guys!) kom fræsende med gummibåden på slæb og yderligere en bil fuld af sørøvere lige efter. Men vi var jo allerede i vandet og bakkede forsigtigt Havgassen ud på dybere vand. Vi kunne med slet skjult skadefryd se, hvilket besvær banditterne havde med at læsse alle deres tunge dobbeltsæt ombord i Henrik’s gummibåd. Vi fik vand under kølen og Havgassen spadserede ud over et fladt Storebælt. På land drejede vindmøllerne lystigt, men ude over vand var det helt vindstille!

Havgassen arbejdede sig af sted med 28-30 knob med 4 personer ombord, men vi vidste jo godt, at når Henrik’s gummibåd kom ud på dybt og fladt vand, så ville han sejle næsten dobbelt så hurtigt. Men heldigvis var afstanden kun 10 sømil, og heldigvis havde banditterne meget udstyr, der skulle læsses.

Vi nåede positionen for Wave, og bemærkede, at der havde været nyligt besøg. Der var anbragt en markeringsbøje og et bundtov. Heldigt! Vi fik bundet fast og bemærkede, at bundtovet var fastgjort til agterenden af skibet.

Vi fik Peter og Marianne gjort klar, alt imens vi observerede en hurtigt sejlende gummibåd, med kurs lige mod os! De kom hen til os, og så mugne ud. Men, som man siger: ”Den tidligste fugl får den fedeste orm”, og vi var der jo som bekendt først! Der var noget strøm, og vi aftalte, at de kunne svømme et tov ned, for vi vidste ikke hvad, der var gjort fast i. Vi fik først Peter og siden Marianne i vandet. Efter en halv snes minutter var Allan J, seniorsørøver, klar til kamp og hoppede i. Strømmen var stærk, men han fik dog fat i tovet. På de næste oversejlinger fik Henrik smidt Mark og Sten Brandmand i. Henrik J. (juniorsørøver) ærgrede sig gevaldigt, men de havde haft så travlt med at komme af sted, at hans inderdragt var røget i vandet. Han måtte lige vente på, at der kom en tør inderdragt op fra dybet.

Imens var der opstået en væbnet tolerance, og gummibåden fik lov til at ligge på siden af Havgassen. Det var heller ikke attraktivt, at skulle entre gummibåden i strømmen. Anders tog den i fin stil på hovedet fra piraternes båd, da det blev hans tur til at dykke, og han fik fat i tovet. Nydeligt, men kan det gentages?

Vi fik Peter op først, og han kunne fortælle at sigten ikke var overvældende god. Vores forhåbninger var i forvejen ikke store, for med besætningen fra sørøverskibet i dybet, ville der være mudderskyer helt op til springlaget. Marianne kom dernæst op, og bekræftede vores fordomme.

Søren B. og undertegnet tog derefter turen ned gennem strømmen og heldigvis var den kun stærk i overfladen. Vraget var meget smukt beklædt med sønelliker, anemoner og andet, så man næsten ikke kunne se ”selve” vraget. Sigten på og ved bunden (32-36 m) var overordentlig ringe, under en halv meter og lygten reflekterede i partiklerne. Der var ikke så mange fisk på vraget, men det var sikkert på grund af den heftige aktivitet, der var i alle huller. Mudderskyer blev skyllet rundt af strømmen og kun på vragets allerhøjeste punkter kunne man se mere end et par meter. Vi tog turen rundt på vraget og mødte Henrik. Han var omsider kommet i vandet. Efter 35 min var det tid til opstigning. Strømmen var ikke aftaget, som DMI ellers havde lovet, tværtimod! Vi skulle heldigvis kun have et kort sikkerhedsstop.

Op til en times overfladetid i solskinnet og derefter begyndte rutinen fra før igen. Bortset fra, at vi denne gang blev bordet af piraterne! Strømmen var tiltaget og et fast greb i bundtovet var en nødvendighed.

På vej ned skulle vi lige have fyldt lommerne med øl, så vi kunne få en velfortjent kold efter dykket. På turen så vi denne gang nogle store torsk inde under agterdækket! Harpunen lå desværre i båden, men man kunne næsten få fat på dem med hænderne. Efter en lille halv time var det tid til at returnere til overfladen og vi kom tilbage til bundtovet. Allan havde gjort det til en udfordring at genfinde tovet, for han havde lige mudret op, lige præcis der, hvor der var bundet på. Men vi vidste hvor tovet skulle være, og der var det heldigvis. Strømmen var nu blevet stærk. At der tillige var trængsel på dekotovet, gjorde det ikke nemmere, men igen kunne man glæde sig over procenterne i flasken, og stort set bare overhale dem alle på tovet.

Oppe i solen fik vi flyttet bundtovet over til piraterne, og sejlede derefter stille og roligt mod den lille strand, hvor turen startede. Når nu båden ikke skulle tømmes, så gik det stærkt med at komme af sted, men køreturen hjem var lang og søvndyssende. Efter et par timer nåede vi svømmehallen, og her kunne vi rigge af i ro og mag.

Kim R.