7/8-2005

Otto – i vejrgudernes magt!
Mange havbasser var mødt frem for at nyde en af feriens sidste dage, faktisk så mange, at gummibåden skulle med på tur. Vejrudsigten lovede alt, hvad en metrolog kunne love, med undtagelse af vind-stille!

Rækkefølgen, som folk mødte frem i, står i det uvisse, ligesom antallet – kun en ting står fast! Miljø-bassen Hans var sidst ankommet og altså Sorteper med hensyn til beretningen. Hans prioriterede bare et eller andet miljøtogt højere, men han vil senere blive inviteret til en kammeratlig samtale.

Far og søn (Mester og lærling) fra Jensen & søn Vrag-entrepriser og Detektivbureau var mødt frem for at prøvedykke fra klubbåden. De skulle have et checkout dyk i Øresund og mærke lidt saltvand, hvis man da ellers kan kalde Øresund for salt. Henrik J(ensen)’s bil blev sat foran Havgassen og sendt til Helsingør. En større kortege af biler fulgte efter.

Fremme ved Helsingør begyndte dansen om den varme grød – hvem skulle i gummibåden? Efter en ophedet diskussion, hvor i hvert fald Kirsten fik gjort klart, at gummibåden ikke var en option for hende, blev dele af bestyrelsen og gæsten Anders deporteret til gummibåden. Der var det sædvanlige weekendkaos omkring slæbestedet, hvor folk i stor stil demonstrerede deres manglende evner og rutine i at håndtere både og trailere, men vi fik da vores både i vandet til sidst. Vi havde endnu et optrin, hvor interne stridigheder hos havbasserne skulle løses ved, at bestyrelsen skar igennem, og beordrede ”Detektiven” til at efterlade den elskede grå tønde på land. Selv om det var søndag, blev der brugt gloser og ord, der vidnede om mange dage på havet!

Otto blev fundet, og loddet droppet. ”Detektiven” bandt på og dykningen blev derefter iværksat med vanlig effektivitet! Hvem, der dykkede med hvem? Men jeg dykkede med Karin - praktisk, når vi nu begge var i gummibåden. Vi hoppede i og fandt, at sigten på Otto var fremragende, om end Øresund før har været endnu mere klar, end de 5-8 meter vi havde. Otto i god sigt er altid en smuk og overvældende oplevelse! Hvorfor rejse til fjerne steder, når skønheden ligger mindre end 2 sømil ude i sundet? Vi gik hurtigt mod bunden, og i det klare vand kunne man svømme langt ude over bunden og alligevel ane vraget. På sandet lå mange fladfisk, mest rødspætter, men også rødtunger, når der var noget skrammel, de kunne putte sig ind under. Inde ved vraget var der også meget liv. Også denne gang viste Otto sig at rumme overraskelser – 2 hummere under vraget, og de sloges. Den ene blev jaget ud og det var en ordentlig krabat med kraftige orange aftegninger på klosakse og underside. Herefter op og afgasse i det varme!

I tiden på overfladen bemærkede vi adskillige vejrfænomener, haglvejr, kraftige tordenbyger og masser af lyn, heldigvis var de fleste over land. Der blev diskuteret om retningen af skyerne og tordenvejret ville være hen over eller forbi os. Gamle vejrvarsler blev også diskuteret, og man kunne jo sprætte en havbasse op og tage varsler efter synet af indvolde. Trods flere læger og kirurger ombord, ville ingen lægge bug til, men hvad kan man egentlig også spå om ved at se på en forstørret lever! Efter kort tid måtte de mest optimistiske udmeldinger trækkes tilbage, for uvejret havde retning lige mod os! Regnen silede ned, men der var også perioder med ophold og …skypumper! Først blev de bemærket i det fjerne, for derefter at blive opløst. Der var flere og man kunne se vandet blev pisket op, hvor ”snablen” ramte havoverfladen. Efter en kort rådslagning blev gummibåden løsnet, og den lokale gruppe af tornadojægerne satte af sted mod en af skypumperne. Desværre blev den opløst inden båden nåede frem. Måske meget heldigt, med tanke på de ødelæggelser, der senere blev vist i tv’s nyhedsudsendelser.

Andet dyk forgik, for vores vedkommende, i højere grad oppe på vraget, hvor den gode sigt virkeligt kom til sin ret. Rundt omkring, og vi fik hele den sædvanlige ”pakke” med sønelliker, søanemoner, slangestjerne, søsole, rødtunger, buskhoveder, havkarusser, rejer, eremitkrebs, konksnegle, nøgen-snegle, torsk, sej, etc…….! Og på tovet hvor brandmændene var meget synlige, og kunne undgås – næsten! Flere af brandmændene havde passagerer med, nemlig små hvillinger!

Op i gummibåden og regnvejret, der var næsten mere vådt over vandoverfladen end under!

Ind mod havnen og igen var der trafikalt kaos omkring rampen. Vi fik med noget besvær bådene ind til kajen, så vi kunne rigge af. ”Detektiven” blev på land genforenet med sin elskede grå tønde, og hans lykke var fuldkommen!

Regnen stilnede heldigvis af og vejret klarede lidt op, mens afrigningen foregik, så omklædningen kunne forgå i nogenlunde tørvejr!

Kim R., ikke den sidste!