Tirsdags dyk og stormøde i materialeudvalget! 2. august 2005

Tirsdag kl. 16:40. Alle pladser ved garagen var optaget og der var et menneskehav udenfor. Selv smeden fra Lynge Skibsværft kom og spærrede vejen med sine brede skuldre og sin bidske hund! Parkering foregik, som folk havde lært det på sommerens bilferier i Sydeuropa: Var der plads, hvad enten det var vej eller græsrabat, så kunne der parkeres!

Om det var reparation af traileren eller Sten’s tøjudlevering, der fik hevet folk væk fra kaffebordene må stå hen i det uvisse. Der var i hvert fald mange havbasser, der bidrog med mange, og sikkert meget kloge, kommentarer omkring skift af lejet. Jeg fornemmede med det samme, at jeg næppe kunne bidrage med noget, som ikke allerede var sagt eller gjort, og de andre havde jo allerede sorte fingre. Jeg troede på drengene, og gik fortrøstningsfuldt i gang med at gøre klar til tirsdagsdyk! Min tillid var selvfølgelig berettiget, og traileren blev snart efter meldt køreklar!

Men mange havde åbenbart ikke regnet med, at vi skulle dykke, eller også ville de kun hente deres nye tøj. Thomas havde øreproblemer af for meget dykning (eller måske ville han få nogen på dem, hvis ikke han kom hjem). Rune ville ikke med denne gang, og smeden stak hurtigt af med sin hund. Måske var der endnu flere, der fik sneget sig af sted!

Thomas udviste stort mod og udlånte sin bil til tøserne, så traileren og Havgassen kunne komme med på tur. Juhl var med som observatør i bilen. Men vi var 12 der skulle af sted, så vi måtte have gummibåden med. Vejrudsigterne var ikke så prægtige, men der var en del, der ved selvsyn ville se, om rygterne om den gode sigt på Otto var sande. Afgangen fra Svømmehallen var kun forsinket med et kvarter, hvilket må siges at være flot, optakten taget i betragtning!

Helsingør blev nået og gummibåden blev hurtigt kastet i havnen. De heldige besætningsmedlemmer var Anders, Claus, Per LN og piv. Havgassen, som lige skulle tankes på vejen, nåede kort efter frem til havnen og blev fyldt med dem, som stod tilbage og deres omfattende udstyr. Besætningen denne aften var Kirsten og Ken, Lotte og Marianne, Sten og Henrik Juhl, Flemming og undertegnede.

Ud af havnen, og for en gangs skyld gjorde det ikke noget, at metrologerne ikke havde ret. Der var stort set ingen vind!

Ingen vind!!

Gummibåden lå meget tæt på Otto’s position og vi klargjorde loddet. 4 strømbøjer blev bundet på, for strømmen plejer jo at være stærk. Efter et par oversejlinger, med nogle besynderlige lodskud, blev loddet kastet. Loddet bevægede sig mod dybet, men ellers var der ingen bevægelse i bøjerne, ingen – slet ingen strøm! Vi lå helt stille på positionen mens 1 hold, som skulle binde på, blev klargjort. Sten og Hjul hoppede i vandet og dykkede. Dvs. Sten kom hurtigt op igen, for han havde glemt at lufte dragten ud, før han hoppede i. Godt der ikke var strøm! Dette, lidt uheldige optrin, gav Hjul chancen for at binde en af hans berygtede knuder på bundtovet. Ken og Kirsten dykkede derefter, dvs. Ken mente ikke det var nødvendigt med maske, men et hurtigt pit-stop udbedrede manglen og han kunne følge efter Kirsten mod bunden. Lotte og Marianne, Claus og piv fulgte hurtigt efter, og så ventede vi ellers på, at afløsningen skulle komme op.

Afløsningen kom og resten kunne komme i vandet. Flemming og Per LN dykkede, og kort efter fulgte Anders og jeg. Der var trængsel på tovet, godt der ikke var ensrettet!

Trængsel på tovet – bemærk piv’s nye stil, nu dekostop på lavt vand!

Gæt en havbasse!

Vi kom ned og der var rimelig god sigt – 8-10 m, og så var man alligevel lidt skuffet! Otto var, som altid, et smukt vrag og den gode sigt, som der trods alt var, gjorde også dykket til en behagelig oplevelse. Vi var lidt rundt omkring både på vraget og på bunden. Der var specielt mange buskhoveder denne aften og de store brandmænd var der desværre også endnu. Efter 20 minutter blev Anders sendt op ad tovet og jeg fandt Flemming og Per LN. Henne ved tovet fik jeg lige tid til at beundre Henrik Juhl’s energi. Hvordan kunne han få vores tunge lod og kæde viklet så mange gange igennem og rundt om og ind igennem på kun et dyk? Flemming blev heldigvis og hjalp! Op i varmen og der var kommet en anelse strøm. Hvis man så nøje efter kunne man se, at de mindste bobler ikke steg helt lodret!

Knudemand!

Gummibåden drønede af med kurs ret mod havnen, og vi andre gjorde klart skib og fulgte efter med Marianne ved roret. Inde i havnen var der parkeret en båd ved slæbestedet, hvilket komplicerede vores situation en smule, men vi fik dog manøvreret vores udstyr ind i bilerne og bådene op på trailerne.

Lidt kage og lidt kaffe blev det også til og imens beundrede vi Juhl’s utætte dragt - eller rettere, den umådeligt uheldigt placerede våde plet, der var på Hjul’s bukser.

Så gik det mod Farum, for en gangs skyld i ordentlig tid, allerede før kl. 22!

Kim R, ikke den sidste!