31/7-2005

Søndagsdyk på onkel Otto
Vejrmeldingen om lørdagen var ren trussel og chikane med søndagsregn og vind. Jeg havde således planlagt hjemmearbejde. Solen overraskede dog søndag morgen med samtidig akut anfald af den søde dykkerkløe. Saab’en blev læsset og af sted til Farum på nye eventyr.

Da klokken nærmede sig afgang var vi ni Havbasser forberedt til to dyk hver. Samtidig var det jubilæum for to basser der havde anskaffet sig tørdragt til dagens dyk. Den ene dykker havde dog gennem mange måneder forgæves forsøgt at holde sig tør i semipermeabel dragt der vist var strikket med for store masker.

Manley og Kim væltede af sted tæt forfulgt af Havgassen. Peer, Nikolai og Claus kørte sammen. Saaben var toppet op med Steen, Anders Kirsten og Ken.

Helsingør det blev og Otto ventede på os. Der var stille i havnen. Alting klappede og af sted det gik med Manley ved styrepinden. Solen var gavmild og Sundet roligt. Med Havbassepræcision blev Otto eller et vrag der lignede meget hurtigt torpederet med loddet. På grund af debut med nye tørdragtsdykkere forsynede undertegnede rebet med to velbundne lykkeknuder på nøjagtigt 12 meter. Det viste sig senere at det var Peer der på andet dyk fik stor glæde af denne gode markering. Mens vi andre nød 2. dyk på vraget stoppede Peer ved denne magiske knude og blev hængende på trænings-deko indtil der var undertryk i flasken.

Steen og Peer bandt på agter ved styrbord. Der var rigtig god strøm i overfladen og denne tog til i løbet af dagen. Et par meter over dækket droppet temperaturen markant. Sigtbarheden var helt i top og Otto præsenterede sig fra sin smukkeste side. Kirsten og jeg var 2. holdet med nogle fabelagtige dyk.

Brandmændene hængte som støtteceller i hjernevæv og pumpede liv i den gamle dame (altså Otto). Vi svingede agter om og nød det prægtige sexede bagparti fra 1867.

Vi drev så ind under vraget på styrbordssiden trykkede os langt ned mod bunden og nød torsk, store tunger og hummer. I småtingsafdelingen dukkede rejer, troldkrabber samt buskhoveder frem. På andet dyk nød vi, efter tip fra Manley, synet af en stime mørksej der ved masten hang som en flok barracudaer ventede på rette øjeblik.

Nicolai og Claus gik ned som hold tre efterfulgt af Henrik og Anders. Det var Anders’ første tørdragtsdyk og han klarede sig eminent med Manley som tutor. Tillykke Anders.

Kim fik lov at dykke alene, først og fremmest for at skåne os andre for kraftige bandeord med efterfølgende trykbølge. Tænk hvis nu at den nye tørdragt !!!. Kim kom dog op med et stort smil og knastør, også efter 2. dyk. Der var ikke et øje tørt ombord på Havgassen. Hurra, Hurra, Hurraaaah.

Der var meget at fejre ombord, tætte tørdragter, gode dyk og dejlig stemning samt en smuk dansk sommersøndag med nogle gode Havbasser.

Havbasserne! De leve længe!

Ken