26/7-2005

En tirsdag aften på Robert
Kommer som sædvanligt i god tid for ikke at skulle skrive dette men kan godt se lige med at samme at jeg har tabt, Kim er kommet! Vejret noget gråt og lidt blæst er der også, DMI har lovet at vinden skulle lægge sig lidt i løbet af aften så en tur til Robert lyder jo ganske godt. Christian skulle jo også have sin dybde prøve og det kunne han jo nemt få på vejen (derned). Hurtigt bliver der gjort klar til afgang mod Rungsted. På sådan en dejlig aften tirsdag er vi kun 5!?! det vare ikke længe før vi bliver nød til at optage flere medlemmer i klubben med det fremmøde.

Sundet ser faktisk helt fladt ud ved kysten og Bjarne Hermansen som vi møder i havnen med hans nye båd sige da også at det er fladt ved kysten. Længer ude er da dog lidt sø ind fra røven men Robert ligger fint i læ for Hven. Da vi skal have Christian ned på hans først dybere dyk bruger vi lidt tid til at smide loddet på agten som er det laveste på vraget med omkring 28 meters dybde. Fint for en dybde prøve. Loddet bliver smidt og mig i vandet efter det for at binde på. Ingen vrag på 30 meters dybde men skyggen kunne ses. Ned på bunden for at hente loddet som lå ca. 2 meter fra roret så det skulle bare løfte de 10 meter op på toppen og bindes på, ingen problem.

Så var det bare at vente på Kim og Christian som skulle komme ned efter 10 minutter, i vente tiden lidt rundt på toppe hvor der var rigtigt god sigt med ca. 5 meter. Der var en del nøgensnegle og en stor stenbider på æg. Tilbage til bundtovet nogle gange for at se om der var kommet nogle ned. Efter 15 minutter endeligt lidt lys fra oven og efter lidt frem og tilbage på toppen lige ned og hilse på skruen og det store ror. Desværre var de mange indtryk nok gået i overload for Christian for han så ikke de mange flotte ting vi viste ham. Han får nok overskud til det de næste gange han kommer derud.

Lige en hurtig tur ud til stævnen for at se om det hele var som det skulle være efter Kim og Christian var gået op. Der er nu en flot liv på det vrag og det var kulden der mindede en om at det nok snart var på tide at komme op. Deko er jo ikke så slemt når vandet er varm og der var masser af brandmænd at kigge på imens, mærkeligt at der ingen hvillinger var i dem.

Imens Per og Mads var nede fik vi lige forklaret Christian om dykning i praksis og om hvad det var vi havde vist ham dernede. Måske skulle han også lige tage 2-3 kilo bly af til næste gang. En øl blev der jo også tid til.

Vinden var ikke løjet som lovet og efter der var bundet af drev i lidt inden Per og Mads kom op men vi fik hurtigt sejlet ind i læ for Hven inden vi skulle krydse sundet, man tænker på alle de gange man lige at rundet hjørnet og alt har stået i et. Der var nu ikke de store bølger og vi kunne tøffe hjem med 22 knob uden problemer. Inde i havnen var der ikke en vind der rørte sig.

Vi fik pakket sammen i god ro og orden men Mads så lidt bleg ud da han ikke kunne finde sin bilnøgle, han kunne huske at han havde hentet bilen, løbet op og tisse og mere roligt havde gået tilbage. Alt blev ledt igennem, turen til toilettet gået flere gange, grillen baren spurgt om der var indleveret nøgler uden held. Til sidst blev nøglen fundet på taget af hans bil....... Så kunne vi køre hjem til Farum med udstyret. Mads synes han ville give øl pga. af det med nøglen og det var der jo ingen der sagde nej til.

Endnu et dejligt tirsdagsdykTM.

Henrik Manley