21/7-2005

Sten og de 500 på Frederiksholm!
Flemming, som vel efterhånden har overtaget Mariannes førsteplads som multimedie(for)bruger, fik efter ihærdig indsats aftalt en dykkertur. Trods lidt gammel sø i Kattegat efter et par dages blæsevejr, blev der aftalt dykning fra Karins båd. Hvad der så senere gik galt, står i det uvisse, men Flemming kunne så ikke deltage på det dyk, han selv havde aftalt! Det er også svært når klokken kan være 7 både morgen og aften! Ind imellem må man jo dele sin sparsomme tid med arbejdspladsen, og det valgte Flemming så at gøre!

Sten N. og undertegnede mødtes kl. 7 (morgen – Flemming!) og gjorde et par flasker klar til turen, supplerede med lidt morgenbrød fra den eneste levende bager i Nordsjælland, og mødte hos Karin kl. 8 (også morgen!).

Vi fik stuvet grejet i Karins bil og kørte mod Lynæs, og fik efter lidt trængsel på benzinkajen udstyret ombord. Ud af havnen og det gik rigtig godt – ingen dønninger nåede helt ind til Lynæs. Da vi nåede Hundested hævede dønningerne sig og vi sænkede farten. Turen til Frederiksholm (12-14 nm), som var målet for vores tur, var ikke så hurtig, men til gengæld heller ikke så slem, som frygtet.

Efter en lille times tid var vi fremme, og vraget blev hurtigt fundet. Lod og bøjer røg overbord og vi tjekkede lige, at vraget lå for enden af tovet. Vi overvejede om vi skulle spise morgenmad inden dykket og bemærkede en fiskekutter med kurs lige mod os! Vi fastholdt vores position ved bøjerne, men det virkede, som vi blev brugt som pejlemærke for fiskerbåden. Vi nåede faktisk at blive ret nervøse, og med hånden på gas og gear overvejede vi om vi skulle redde bøjerne eller os selv. Heldigvis passerede kutteren, som viste sig at være en dykkerbåd, ca. 20 m fra bøjerne – og os!

Vi fik kaffen og så skulle vi i vandet! Sten, som skulle jubilere med 500 dyk, skulle binde på. Bortset fra dønningerne, var det perfekte forhold, ingen strøm, klart, nogenlunde varmt vand og kun 22 meter dybt. Da Sten kom op, havde han lidt problemer med at holde sig tør, ikke kun fordi han skulle tisse, men den ene tørhandske var blevet løsnet, mens han frigjorde sig fra noget udstyr. Han alligevel meget begejstret, ikke kun på grund af hans jubilæum, men også for det smukke vrag og alle de fisk der var på det. Han var allerede klar til at begynde på de næste 500.

Nu var det så Karin og undertegnede, stadig i våddragt, der skulle ned. Flot klart vand – op til 10 meter sigt, lidt mindre nede ved bunden, men stadig 6-8 meter, før vi begyndte at se efter fisk under pladerne. Der var lidt strøm på bunden, og det fjernede heldigvis sporene efter vores aktiviteter.

Frederiksholm står ret på kølen, spanterne står tilbage og er smukt bevoksede med sønelliker og andre hvirvelløse dyr. Pga. dybden var der meget lys, men skal man se fisk, og det skal man jo, må man have maven ned på bunden og lyse op under pladerne. Der var store mængder af rødtunge og torsk. Sortvels var der også, og masser af store havkarusser. En enkelt lille hårhvarre var der også. Masser af taskekrabber og eremitkrebs. En guldmus var også blandt den fauna vi fik fornøjelsen af på dette dyk. Det var svært at være skuffet, men man gør sig jo mere og mere umage, hvor var havkatte og langer henne? Og hummere? Der var masser af steder, hvor man var helt sikker på, at der boede en havkat, men de var gode til at gemme sig, lidt ligesom hummerne. Det var nok også det sikreste – for dem!

Op efter 45 min. Ikke varmt i våddragt! Varm kaffe og et håndklæde hjælper, og det er rart at man kan klæde om nede i den varme kahyt!

Sten havde ikke været glad for overfladetiden, dønningerne var hårde ved vores gamle søulk! Lidt frisk luft og en tur i baljen gjorde ham godt, og da han kom op efter andetdykket strålede han, som han plejer efter et dyk.

Vi kom også i hurtigt efter og gentog turen fra før, denne gang bevæbnet med et søm til de aggressive rødtunger. De havde vist lugtet lunten, og var rykket ind under pladerne- synlige, men uden for rækkevidde. Høsten blev mager, en enkelt blev det til. Torskene ville heller ikke med hjem til middag, de spiseklare ville ikke ud af hullerne og de små tager vi først næste år.

Op og binde af mellem de store brandmænd, hvor vi blev underholdt af en stor sej, der lige skulle håne os for ikke at tage en harpun med.

Op i varmen igen. Sten havde gjort champagnen og kransekagerne klar, men pga. vind og dønninger blev vi enige om at vente til vi var på land. Selv øl ventede vi med!

Hurtig afrigning – Karin skulle hjem og lave mad for 2 timer siden, men John havde været i køkkenet og vi blev inviteret til at spise med! Sten fik sin livret – boller i karry og Asbjørn fik sin dessert – kransekage. Og is.

Fin fransk champagne – Sten ville jo dele sin glæde med os, også for ikke senere at høre for det!

Kim R., kold som aldrig før