20/7-2005

Robert S/S
Blæsende og regnfuld eftermiddag. Henrik J. havde fået kuller af at gå for længe på land, og med udsigt til en længere periode uden vand over hovedet ville han dykke, uanset vejret.

Møde på Rungsted havn kl. 17 med et par flasker pr. mand og kurs mod Robert, med håb om at Hven ville skygge lidt for den kraftige vestenvind og store bølger. Regnen kunne vi ikke stille noget op over for, men dykkere kan som regel tåle lidt vand!

Flemming skulle sejle i Henriks gummiuhyre for første gang, og med de erfaringer han tidligere har haft med klubbens lille gummibåd, blev han glædeligt overrasket over Henriks unavngivne gummibåds sødygtighed. Henrik kan jo ikke sejle stille, kun i havnen, hvor der er masser af skarpe blikke, der holder hastigheden under kontrol, var der lave omdrejninger på motoren. Ud af havnen og trods høj medsø gik det med 30 knob mod Hven. Robert var nået på under et kvarter! Vraget hurtigt fundet og loddet droppet. Henrik og Menno skulle binde på, gjorde klar og hoppede i!

Vind og byger strøg hen over os, og vi så solstrejf passere ved siden af os, og regnen skyllede ned over os. Der var masser af regnbuer. Smukt og lidt råt.

Efter en halv time blev det Flemming og undertegnede der skulle have fornøjelsen. Der blev rapporteret om klart vand – 5 meters sigt – og varmt vand på bunden, strøm i overfladen og store brandmænd! Menno havde tabt lygten, men han havde også snakket længe om, at nu skulle han have købt en anden, for den var ikke til megen nytte, sammenlignet med de lygter, vi andre havde bragt med.

Vi kom nede ca. midtskibs i bagbords side og gik mod agten, for at se skruen. Undervejs ledte vi så efter den tabte lygte, og på turen mødte vi en stor stenbider. Vandet var virkeligt klart – mindst 5 meter – og det var en fornøjelse med det gode overblik. Lygten blev også fundet, heldigvis lå den ikke nede i lastrummene, men oppe på selve vraget. En sort lygte ville ikke være nem at finde nede i mudderet. Rundt om agten og ned til skruen – et fantastisk syn i det klare vand! Rundt og over til bagbord, men der var stadig nogle minutter til deko, så en kort tur frem til stævnen. Op med rettidig omhu, ikke for meget deko i strømmen.

Henrik og Menno kom i vandet – ikke hurtigt, for Menno led lidt under trangen til pommes frites kombineret med store dønninger. De kom dog i vandet og havde kun haft en time på overfladen. De ville så få et lidt kortere dyk, men nitrox hjælper jo altid til et par minutter ekstra!

Det blev hurtigt vores tur og vi skulle så prøve at undgå for lang deko, da båden ville drive i strømmen når vi havde bundet af. Vi kom ned og krydsede over til styrbord og gik frem til stævnen. Vi så ankrene og fjernede mudderet fra mindepladen, som er kommet på igen. Tilbage til bundtovet og efter 20 minutter var der ikke tid til mere.

Hjem i modsø og solskin. Henriks gummibåd klarede nu turen fint, trods modsø og modvind kunne den alligevel levere skruevand til en kutter med lystfiskere. Hårdt vejr forhindrer jo ikke fuld gas de sidste sømil ind til havnen. 47 knob og vi overlevede alle! Havde vi været ude med Havgassen ville vi alle være indlagt på intensiv afdeling med alvorlige indre kvæstelser, bare ved 20 knob!

Kim R.