Søndag d.10.7.2005

Hele tre ting på en gang - Eisfish, Mir og Sigrid.

En herlig søndag morgen. Vejrudsigt lovede høj sol med 28-30 grader og ingen vind. Gad vide om alle Havbasserne holder ferie? Næ, der var flere, som ville med og var friske – så friske, at jeg der ellers kom i god tid endte med at være sidste mand, der mødte op.

Vi var 8 i alt: Kim(der egentligt bare var ude at cykle og kom til at køre forbi og så…..), Ken, Kirsten, Claus, Michael (som skulle prøve at dykke med havbasserne), Marianne, Bent og så mig Mads.

Marianne havde netop taget kørekort til trailor – så vi kunne drage afsted med Havgassen til Gilleleje. Vi tog afsted i 3 biler. Bent og Marianne kørte i Bents bil. Mads og Kim i Ken og Kirstens bil. Vi hentede Kims udstyr først. Kim valgte at dykke i våddragt, da han de sidste mange dyk alligevel har været mere våd i i sin tørdragt end i våddragt. Claus og Michael tog med flasker og bagage med i Michaels bil.

 Vel ankommet til Gilleleje blev båden hurtigt sat i vandet og afsted mod Eisfish.

Så var der én - Eisfish
Havet var blankt. Der var ingen vind. Det tog ca. 25 min. ud til Eisfish og vi så marsvin på vej ud. Det lykkedes Bent at dreje Havgassen, så Kim blev våd, før han kom i sin våddragt. Men pyt lidt før gør vel ikke noget.

Vi startede med at bruge lidt tid på at finde vraget. GPSen havde to positioner for Eisfish. Og den lå ikke ved den nordlige. Vi fandt dog vraget. Loddet blev kastet.

 Første hold var Kim og Marianne, som bandt på i stevnen. Så kom turen til Claus og Michael, Ken og Kirsten og til sidst Bent og Mads, der bandt af.

Der var 2-3 meters sigt ved stevnen og det blev dårligere ved agterenden. Jeg nød godt af Bent´s superlygte.

Så kom to - Mir
Vi fik rigtig god overfladetid. Jagten på Mir satte ind efter en kort sejltur til det vi troede, var Mir´s position. Bent og Kim kunne ikke finde vraget. Vi brugte markeringsbøje - sejlede i spiral. Men det lykkedes os ikke at finde vraget.

Så derfor hele tre - Sigrid
Vi satte kursen efter Sigrid. Turen tog 5-10 min. Vi fandt straks vraget. Der blev smidt anker. Det så ud til at ligge ved stevnen. Bent og Ken valgte at stå over. Guldøl på overfladen trak vist mere. Bent og Marianne hoppede i som de første og så både hummer og havkat. Herefter var det Claus og Michael, der undersøgte bunden godt. Og fandt to torsk. Til sidst Kirsten og jeg. Sigten var blevet elendig – så det blev til en enkelt torsk under pladerne. Alt det gode de andre havde set var ikke til at få øje på.

På vejen på fik vi en reminder om, hvorfor det er godt at havde to af alt. Det var ikke muligt at binde på, så der var fri opstigning. Ved 7-8 m sendte vi en deco bøje op. Snoren røg af! Heldigvis havde vi en anden bøje, som vi kunne binde snoren på og sende op.

Vel oppe på båden nød vi en kølig øl, der havde gjort turen med i vesten. Kirsten havde en lomme til kolde øl og de havde så gjort turen med. Om ikke andet på turen, så overbeviste det Michael om, at Havbasserne var en klub med mange kvaliteter.

Mads