5/7-2005

Otto – igen – gode venner kan ikke besøges for tit……
Ocean Forecast, Farvandsvæsenets sejlladsinformation og DMI’s farvandsudsigter gav alle den samme melding – ingen vind, under 3 m/s og ingen strøm ved Helsingør ved 18-19 tiden. Lille chance for regn. Denne melding kunne ikke siddes overhørig og dykning blev opprioriteret i 8 hjem denne tirsdag eftermiddag.

Vinden var ikke løjet helt så meget af, som prognoserne havde lovet, men vi stak ikke op for bollemælk, så vi fortsatte ufortrødent vores forehavende og pakkede udstyr og monterede Havgassen bag på Sølvpilen (som snart skal forsølves i Tyskland). Af sted mod Helsingør og undervejs så vi repræsentanter for ordensmagten, der holdt øje med USA-fjentlig aktivitet omkring motorvejene i Nordsjælland. De kunne ikke se torpedorør eller kanoner på Havgassen, og lod derfor den og os passere uhindret, mens de skuttede sig lidt i småregnen.

I Helsingør var der lidt trængsel omkring slæbestedet, og der gik en del tid med få Havgassen i vandet. Tiden blev selvfølgelig anvendt fornuftigt, så omklædning og udstyr blev klaret.

Ud af havnen og kaffen blev nydt inden mødet med det frådende hav. Det bedste man kan sige om sejlturen var, at den heldigvis var kort. Otto blev fundet i en fart og tovet klargjort næsten lige så hurtigt, hvorefter loddet blev droppet. Sten, vores eneste rigtige matros, brød sig ikke om de kraftige bølgebevægelser kombineret med udstødningståger, så han var lykkelig over den korte søgning. Karin og jeg skulle binde på, og belært af tidligere erfaringer fik vi lige en ekstra oversejling for at bekræfte loddets placering.

Karin og jeg hoppede i karret, og jeg kunne med det samme mærke en kølig fornemmelse i det ene ærme. Nu var der ikke lige tid til personlig ynk, for det var bare om at komme ned inden linen forsvandt. Det blev meget mørkt og dybt, men pludselig var loddet der, pænt placeret på bunden. Heldigvis var der et sugehul, så man kunne gætte sig til, at vraget var tæt på. Vi halede loddet 5 – 10 meter hen til vraget og op til rælingen, hvor det blev fastgjort.

Vi fortsatte ned på bunden og frem mod stævnen. Der var en del isinger på bunden ved vraget, og naturligvis masser af eremitkrebs og krabber af forskellige slags. Rundt omkring stævnen og lidt op ad siden. Masser af skønne hvirvelløse dyr over det hele. Længere fremme (faktisk tilbage) gik vi ind over vraget, og lyste lidt ind i sprækker og revner. Der var hele tiden noget nyt, man lige skulle se, og rødtunger og andet mundgodt behøver jo ikke at ligge og flyde overalt, selvom denne tur, var en fredelig en af slagsen. Rundturen på vraget endte ved bundtovet og der var gang i andre lygter end vores. Vi oplevede lysshow fra både Niels og Sten N. og Mads og Peer i nærheden af bundtovet. Vi havde stadig ca. 5 minutter til deko, så vi tog en lille lokal runde, for at maksimere udbyttet af vores tur.

Op i det varme vand, og det var behageligt, når dragten er fyldt til bristepunktet med koldt bundvand. Lidt sikkerhedsstop for en god ordens skyld og så ellers op i strømmen, som dog ikke var særlig slem. Op på båden og hælde lidt vand ud af dragten – udluftningsventilen må vist skiftes. Lidt varm kaffe ændrede min blå farve til violet eller omvendt, godt det var en sommeraften!

Alle op og af sted mod havnen. Undervejs blev det endnu engang bevist, at man står sikrest bag vindskærmen på Havgassen - det meste vand lander på dem, der sidder på bænkene!

Hjem til svømmehallen og blande nitrox, så vi kunne få tømt og skiftet iltflaskerne inden ferien.

Kim R., først på vraget!