5/7-2005

Endnu en turbulent tirsdag på Otto
Det var en mørk og stormfuld aften. Nå nej måske ikke - men efter en dejlig lang periode med vindstille og sol var vejret nu slået om. Meteorologerne fra de 3 førende prognosefirmaer havde dog alle spået, at gårsdagens storm skulle have lagt sig til næsten vindstille, max. 1 knob strøm og kun små bølger! Det viste sig senere ikke at passe!

8 små Havbasser (måske ikke bitte små, men hellere overdrive end være kedelig…) stimlede sammen foran garagen i Farum mellem 16.45 og 17.15. De fleste havde nået den iltprocent, som for dem var passende til denne dags udskejelser, hvorfor vi som sædvanlig kun ventede på én (tja, man kan jo lige så godt selv sige det!). Vi kom dog af sted (næsten) til tiden, og trods lidt mere vind end lovet, så kunne vi vel nok lige dykke lidt på Otto.

Karavanen drog af sted anført af far (Manley) og næstfar (Kim R) påført Havgassen, dernæst mor (Karin) og to passagerer (Mads og jeg). Sidst - men ikke mindst - kom sølvpilen iført Niels, Sten og Peer. I Helsingør nåede en samling af folk, som, efter kuløren i ansigtet og den snøvlende tale at dømme, havde drukket andet end vand under deres færden på søen. De ville gerne ”lige” hive deres halvt smadrede båd op, inden vi kunne sætte i. Det tog lige præcis lige så lang tid for dem at få båden op, som det normalt tager vores kollegaer fra Vedbæk dykkerklub! Endelig fik vi vores båd i vandet, og det var i mellemtiden blevet regnvejr – dog kun i det små endnu!

Det blæste ganske afgjort en hel del mere, end vejrprofeterne havde spået, og selv fra land kunne vi se større bølger end beregnet. Nu var der ikke nogen søforskrækkede med (og dem, der var, havde spist ”rigtige” søsygepiller i dagen anledning!), så for os var der ingen fare på færde. Af sted til Otto det gik. At det ikke var havblik, kunne man tydelig se, da alle i båden klædte om allerede inden vi var kommet ud af havnen, og på vejen ud sejlede far ikke for fulde omdrejninger! En meget meget mærkelig tur!

Fremme var det dog mest bølgerne og regnen, der drillede. Det var nu ikke mere, end enhver frisk Havbasse tog i stiv arm. Kim og Karin røg hurtigt i vandet for at binde på. Dernæst var det Sten & Niels, Peer & Mads, og som rosinerne i pølseenden Manley og jeg. Som Niels så taktfuldt påpegede, så stod jeg sidst tilbage, da der skulle vælges hold – men jeg klager bestemt ikke! En dejlig afslappet tur med far rundt om skruen og rundt oppe på det fine gamle vrag. Der var rigtig meget liv på vraget i form af flade fisk, adskillige nøgensnegle og buskhoveder, små fisk og også lidt større fisk! Desuden snegle i mange størrelser og farver! På vraget var der en meget svag strøm men lige nok til, at vi ikke kunne se spor efter de andre. Op igen til en dejlig kold øl – næ nej, det skulle jo nødig blive for hyggeligt. Af sted det gik mod havnen, for vi skulle jo hjem i ordentlig tid.

Hjemme i Farum gik ud- og indpakningen samt oprydningen som vanligt, og SÅ kom regnen – så det endte med at blive ….. en mørk og stormfuld aften!

Mange tak for en dejlig tur

Marianne