3/7-2005

Kullen og Martina
Ingen vind fra SØ, masser af sol, og 8 mennesker ved svømmehallen kl. ca. 08:30. Jeg troede, at jeg var i god tid, men ak…….her skriver jeg referatet.

Følgende var med: Niels, Barbara, Sten, Lennard, Violla, Manley & undertegnede, og så selvfølgeligt Bent-kasserer. (Han kommer til sidst, for han var godt nok mavesur så det ville noget)

Hvor skal vi hen, og hvad er fornuftigt?

Kullen blev hurtigt nævnt, så var der noget med et vrag nr 6, eller måske noget andet.

Det endte med at blive Martina, og så derefter Kullen.

Inden afgang mente Manley, at der var for meget aluminium på siden af havgassen i bagbord side, så den skulle lige rettes af ind mod garagesiden.

Afgang (Jeg fik Bent med i bilen – så var den køretur ødelagt) Jeg blev kun reddet af, at han fandt den danske ordbog på sin mobil.

Vi ankom til Hornbæk og fik båden i vandet. Bent rendte rundt og proklamerede, at vi skulle tage så lidt med som muligt (Måke fordi han selv skulle have 1 taske, alt sit grej og 2 poser med). Så er der jo ikke så meget plads til os andre J Alle kom med.

På vejen ud af havnen sivede alt det mavesure ud af Bent. Hans humør steg mange grader. Om det var mavesurheden eller rådden tang fandt vi aldrig ud af, men vi var 7 andre, der satte stor pris på at forlade området.

Ved ca. 10:30-tiden var vi næsten fremme ved Martina. Ved ankomsten var der 3 både og ca. 25 dykkere fortøjet til hende. Hurtig rådslagning, og så afgang til Kullen. Martina måtte blive på tilbageturen.

Planmæssig ankomst, opankring og udstyrsfremtagning.1. hold var Niels/Barbara. Alt gik planmæssigt, indtil jeg ikke kunne holde min store kæft lukket. Det havde da ellers været hyggeligt at se Barbara i vandet med åben tørdragtslynlås. Efter en kraftig formaning om at holde kaje en anden gang fra Lennard og Manley, der var ved at omkomme af grin, sjoskede jeg ned og fandt mit eget grej.

2. hold var Violla og Bent. Alt gik fint indtil Bents regulator også blev morgensur. Den Hvislede højlydt af Bent og meddelte, at den ikke var klar til et morgenbad. Gode dyr var rådne, og der var mange forlag og pilfingre. Jeg havde travlt med at finde mit eget grej frem, så resultatet fangede jeg ikke, men Bent og Violla kom da i vandet.

Efterfølgende kom Sten og jeg. Kanon dyk. Sol, klipper, og noget vand, der var tykt af fiskeyngel. Det var min 1. tur til Kullen, og jeg synes, at det var et rigtigt smukt og afvekslende dyk – jeg var især betaget af de smukke bjerggylter ???? Var det det, som de hed???.

Sten mangler åbenbart dyk i loggen, for mens jeg lavede 1 dyk, fik har 3 dyk. Op første gang fordi han ikke kunne finde bundtovet. Op anden gang fordi han skulle tisse, og op tredje gang fordi han ikke havde mere luft. Oppe på båden forsvandt hans ankelbly, som han pludseligt ikke vidste, om han havde tabt, eller taget af, eller måske slet ikke havde haft på ?????? Stor furore, indtil han opdagede, at det lå pænt på bunden ca. 35 cm foran ham. Nå ja…….. Det kan jo ske. Vi blev først bekymrede, da han efterfølgende ikke kunne finde sin hætte, så sin øl, så til sidst næsten sit navn. Manley og Lennart var sidst i og sidst op. Hvad de lavede vil jeg helst ikke vide. Efterfølgende skulle Lennart hjælpe mig med min halsmanchet, og blev helt forlegen, da han pludseligt lignede en, der var ved at få et blow-job (1. gang jeg har set Lennart tavs og forsagt med kun en kommentar ”Godt at der ikke var nogen med et kamera”).

Der var ingen hummere, men 3 store torsk, og masser af smukke klippeformationer, sten og tangskove.

Op med ankeret, og afgang til Martina. Manley demonstrerede hvordan man kan gøre 6 mennesker dyngvåde med en båd og en 200 hk. Motor. Jeg trode, at jeg kunne ligge oppe forand på min taske, men da min popo var blevet banket sammen til en tyrenakke og mine nyrer var blevet til 2 blomkålsører besluttede jeg at sætte mig ned i Manleys brusebad til de andre.

Fremme ved bøjen, der ikke var oven på vraget. Moderat NV-lig strøm. Dræget sprang af 1. gang. Barbara og Niels ned igen som 1. hold. Dræget smuttede igen, men her kunne vi andre se, hvordan Niels kæmpede sig vej hen over bunden. Bøjen trak sig i småryk hen over bølgerne mod strømretningen, og efter ca. 20-30 meter stoppede det. Niels havde vundet kampen. Dræget var placeret i bagbord side lidt foran styrehuset. Bent og Violla skulle i som nr 2, men så var Sten og jeg klar. I med os. Hvorvidt Bent skulle kæmpe med den hvislende regulator igen ved jeg derfor ikke.

Nede på vraget var der den største brandmand jeg har set til dato. Den sad fast i en lejder og noget toværk samt et gelænder. Sten hjalp den fri.

Rundt en gang, og så ind i gangen ved styrehuset. Så igennem ud til foran. Rundt om styrehusfronten, ned ad lejderen, og så ned til bunden. Min lygte var død på Kullen, og Stens døde ved touch-down. Så skulle vi til bunden, og så vende om. Her misforstod jeg Sten, og så kom Bent og Violla forbi. Hvorfor lede efter Sten, når man kan dykke med Violla? Jeg tog fejl, og fulgte dem trofast rundt, indtil Sten med en lettere hovedrysten tappede mig på skulderen –UPS.

Vi fortsatte lidt rundt, og så skulle vi op igen. 25 min. blev det til, og der var kun 5 min. til de aftalte 30 min. op igen. 3 på 5, og så op i båden. Bent tog styringen, og så skulle vi bare hjem. Hvis Manleys sejlads var kritisabel, så har jeg ikke ord til at beskrive Bents ditto.

Vi kom sikkert i havn, og så huskede vi alle på, at Bent var mavesur i morges. Føjforenlugt

Frem til Slæbestedet. (På vejen måtte Bent lige hamre et par pæle på plads - De stod jo også lidt skævt). Dette sidste var rigtig godt, for så var hun afterret i både styr- og bagbord. Her var en anden uheldig ”slæber” punkteret, så det havde lange udsigter.

Vi ventede mens tiden gik, og så var der afgang til klubben. Flaskefyldning, øldrikning, betaling og så var det bare hjem.

Tak for en dejlig dag med et par gode dyk.

Ask Brandstrup Larsen