28/6-2005

Otto S/S
Tirsdag d. 28-6 var, som altid på en sommertirsdag, en travl dag. Ingen kan tjene to herrer, dykningen vandt og arbejdet fik lov til, at vente på det skulle blive onsdag. Alligevel var jeg den sidst ankomne af de seks havbasser, der havde mod på et lille aftendyk.

Der blev hurtigt blandet lidt gas og Havgassen blev tømt for vand. Det gik ikke så hurtigt, for der var meget vand inde i skroget 1-200 L, og det fyldte faktisk meget på garagegulvet!

Således lettet kunne båden spændes efter Manleys bil, og vi kunne køre mod Helsingør. Båden kom i vandet, og vi var hurtigt på vej mod Otto.

Positionen blev nået og loddet droppet. Torben Frank og jeg fik fornøjelsen at binde på, og efter et par oversejlinger, bedyrede kaptajnen (ikke Søren B, men Manley), at loddet var smidt på vraget tæt ved agten. Vi kom i vandet og der var ikke meget strøm i overfladen. Der var mere strøm nede i vandet og tovet var trukket vandret ud. Da vi nåede loddet var der ikke noget vrag! Det var et deja-vu, for sidste gang jeg skulle binde på Otto med Torben Frank som makker og Manley som kaptajn, forsøgte vi 3 gange, før vraget blev fanget. Måske var det fordi vandet var pumpet ud af Havgassen, så ekkoloddets transducer pegede i en anden vinkel end sædvanligt.

Loddet blev smidt igen og denne gang blev det smidt på den sikre side, dvs. opstrøms i forhold til vraget, så linen ville gå hen over, og det gjorde den også, da vi nåede ned. Kæden blev viklet et par gange rundt om en passende genstand og vi kom hurtigt ned på bunden. Masser af liv, bl. a. fladfisk, sej og torsk.

Rundt omkring ved skrue og ror, det er altid en imponerende tur og der var tilmed nogenlunde sigt, ca. 3 meter vel. Rundt omkring inde på vraget, hvor de stigende vandtemperaturer har gjort rødtungerne så aggressive, at man ind imellem er tvunget til at forsvare sig selv! Der var strøm på langs af vraget, og turen fra stævnen til bundtovet gik forrygende let. Efter en halv times tid startede kapløbet om at nå bundtovet først, dvs. Torben vandt ved at plante en pedal i hovedet af Kirsten. Og hun var faktisk ikke engang på vej op ad tovet. Ingen deko, og igen kunne vi glæde os over nitrox fortræffeligheder og ærgre os en lille smule over, at vi ikke har brugt det i samme grad tidligere.

Op i båden, og sidsteholdet med 2 x Henrik (Manley og Fricke) skulle dykke sammen. De nåede dog ikke i vandet før Kirsten og Mikkel var på stigen. Fricke sæsondebuterede med tørhandsker og havde efterfølgende tørre hænder, og smil på læberne. Mikkel blev fodret og som sædvanligt faldt der lidt lækkerier af i nærheden af Kirsten. Måske var det alligevel heldigt, at Ken ikke nåede at komme med.

Ind til Helsingør i en fart og hjem til Farum. Om bilen med Mikkel havde været omkring en McD på vejen hjem vides ikke, men båden var tanket, sat i garagen, bilen tømt og de første flasker fyldt, inden andetholdet nåede Farum.

Kim R., først i vandet!