25/6-2005

Robert 25. juni 2005
Fredag d. 24. juni var beslaglagt af bestyrelsesmøde hos Kim R. Det er altid hyggeligt at deltage i disse seancer og blive opdateret på den sidste måneds kammeratlige samtaler, men at det lige skulle beslaglægge denne aften, som måske kan går hen og blive sommerens mest perfekte dykkeraften, var jo bare ærgerligt….

Inspireret af dette dejlige vejr var der ikke noget at gøre – vi måtte i vandet lørdag! Mange destinationer var oppe og vende bl.a. Undine, Kronprinzen m.fl. Vejret ville det dog anderledes. Varslet om 8-11 m/s i Østersøen og endnu mere i Kattegat afgjorde det hele, og turen blev endnu en gang besluttet at gå til et af husvragene: Robert.

Vi mødtes derfor mere eller mindre udsovede til afgang kl. 9. To meget vigtige ting skulle dog lige fyldes inden afgangen til Rungsted: flaskerne med lidt ekstra ilt og luft samt ølkurven med dåser i mange forskellige farver. Så var vi klar… Vi havde aftenen forinden hørt, at nogen havde udlagt en kamuflerende muddersky omkring påbindingsstedet på Robert Skt. Hans aften, så Flemming og Per LN ikke ville røre mere ved ankertovet den aften! Til dette kom en kommentar om, at man da ikke kan fare vild på Robert! Forkert!!!

I Rungsted fik vi lige nøjagtig sat Havgassen i vandet inden dagens første alvorlige tordenbyge, og vupti – så var alle på et splitsekund pakket ind i diverse biler.. i hvert fald for en stund. Selv Kim R. med det medfødte varmeapparat hoppede i tørdragten inden afgangen! Allerede her bliver man jo i tvivl: var det virkelig den sommer? Er det allerede blevet efterår? Senere skulle det vise sig, at det var det!

Søgangen med uvenlige bølger på udturen blev fremme på destinationen afløst af lidt mindre bølger. I med dræget og påbindingsteamet (Kim R. og jeg) i vandet. Super dejligt – ingen strøm i overfladen. På vej ned viste det sig dog, at vi havde efterladt den ene lygte i båden, men hvad gør det? Det er jo også meget rart at have en frisk lygte til 2. dykket! Dræget lå ikke SÅ langt fra vraget, så der blev bundet på. Meget mærkeligt var det også i en kraftig muddersky… Måske skal vi benytte os af familiære relationer og invitere ”ret hjem” til at komme og hjælpe os med oprydning og rengøring på Robert???

Da Kim nu ikke ville have sin lygte i saltvand, gav jeg ham min og tog selv pyntelygten frem. Der var to nitter ved det: batteriet til min lygte sad stadig fast på min flaske, hvorved ledningen kom til at fungere som en MEGET kort makkerline (føj!), og der er en grund til, at pyntelygter har fået dette navn! De kan nemlig ikke lyse  Således forankret i denne besynderlige konstellation drev der flere mudderskyer rundt på vraget. For ikke at bliver alt for beskidte valgte vi at finde tilbage til båden i klart vand og måtte så tage en lille svømmetur i overfladen med. Hurra for pølser (læs dekobøjer).

Flemming havde allieret sig med turguiden Manley, og de kom begge op i heftigt regnvejr og lignede to sole (som om der er noget nyt i det…). Ordet gudedyk kom flere gange over Flemmings læber! Dejlig overfladetid i silende regn og så i igen til endnu et fint dyk. Denne gang havde vi begge lygter med – og en MEGET længere makkerline af det fabrikat, som de fleste i klubben efterhånden har anskaffet sig. Det var dejligt. En stor stime af småstorsk holdt desuden vagt ved skruen. Og fint at se ankertovet….
Tilbage i båden frøs vi begge som små våde hunde – selv Kim R., som havde et for ham så uvant lillaagtigt skær i ansigtet af kulde! Intet under at jeg frøs…

Da far og Flemming kom op igen, var solen endelig kommer frem og det hjalp: der var ikke længere larm fra de klaprende tænder.

Tilbage i havnen blev iskiosken besøgt, og hjemme i Farum blev det så tid til en dejlig øl i solen foran garagen, mens der blev fyldt flasker til næste dag. Hvor skulle turen mon gå hen søndag?? Nu da det var blevet solskin ville det jo næste være ærgerligt bare at tage hjem. Mon ikke der lige skulle drikkes en (næsten) kold flaske hvidvin på Manleys terrasse??

Mange tak for endnu en rigtig dejlig dag
Marianne