14/6-2005

Landgangsbåden
Tirsdag med moderat sydøstlig vind, men med en strømprognose på 1,5-2 knob ved Helsingør. Hvor skulle turen gå hen?

De fleste af de 8 fremmødte havde tilbragt en del af søndagen på Hvenprammen, og trods Hvenprammens fortræffeligheder, ville gruppen gerne noget andet.

Karin foreslog først Kanonbåden ved Saltholm, men da Pers bil skulle trække med Gobo ved rattet, og der var hul i tanken (undskyldning for tung højre fod), valgte vi en nærmere havn. Karin foreslog nu Landgangsbåden, hvis positionen var i navigatoren, og det var den heldigvis.

3 biler af sted til Rungsted, hvor Havgassen hurtigt kom i vandet. Omklædningen gik knap så hurtigt, men vi havde også et par sæsondebutanter med. Vi havde også lige en opgave med at plastre en halsmanchet, og kan anbefale Compeed til formålet. Nok ikke til permanente løsninger, men vi har endnu ikke indsamlet de fornødne erfaringer.

Christoffer blev aftenens kaptajn og stævnede ud af havnen. Fremme ved positionen begyndte vi så søgningen efter vraget, som kun loddede et par meter. Efter et par drilske skærmbilleder i navigatoren, blev vraget fundet og loddet droppet. Heldigvis var der ingen nævneværdig strøm. Vores 1. hold gjorde klar – Per LN og Gobo skulle i skøn forening binde på. Vi tjekkede endnu en gang, at vraget lå ved bøjerne, og alt så fint ud. Gutterne kastede sig i vandet, stilarterne var bemærkelsesværdige, men begge overlevede. Christoffer og jeg gjorde os klar som 2. hold. Efter ca. 5 minutter så vi et boblebad omkring bøjerne og efter yderligere et par minutter var et par hoveder synlige. De kunne ikke finde vraget, sigten var under en meter og der var i det hele taget meget i vejen. Vi tjekkede endnu en gang med ekkoloddet, og forstod ikke noget. Linen gik næsten lodret ned og der var et fint lodskud, hvor det skulle være.

Jeg fik så fornøjelsen med at prøve igen, og evt. svømme en anelse mod sydvest, hvor vraget helt sikkert var.
Efter 10 minutter skulle jeg hente Christoffer, godt der var nitrox på flasken. På vej ned af tovet bliver sigtbarheden mærkbart forringet, og mørket var totalt på vraget, ja – på vraget! Hvorfor 1. holdet ikke kunne se vraget må stå i det uvisse, men heldigvis slap jeg for at slæbe loddet ud over mudderbunden på 32 meters dybde. Påbindingen var svær, Karins advarsler viste sig velbegrundede, der var ikke meget, der kunne bindes fast i. Endelig var der en åbning ned i vraget, tilmed med en stige man kunne gøre fast i. Sigten var nul under arbejdet, men heldigvis havde jeg jo fat ankertovet og kunne finde op igen!

Op efter Christoffer, og ned igen. Da vi nåede vraget, var den solide stige, jeg havde bundet kæden omkring reduceret til en bunke rustne flager, der lå ved kæden. Heldigvis var der rykket hul, hvor stigen havde været, så loddet kom igennem og kæden viklet et par gange omkring, inden bundtovet blev strammet helt op! Igen var sigten væk og med en stor muddersky og en masse flagrende fiskeliner, måtte det jo ske. Christoffer blev fanget, men også heldigvis også frigjort igen. Rundt på en del af vraget, og det man plejer at sige, de første har det klareste vand, var ikke gældende denne aften, for arbejdet med loddet kunne ses på hele ”overbygningen”.

På vraget var der masser af liv, mængder af søsole, søanemoner, sønelliker, troldkrabber, eremitkrebs, nøgensnegle, konksnegle……, det meste var der! Også fisk af forskellige arter, men dræbertrangen var blevet i båden! Efter ca. et kvarter gik turen tilbage til bundtovet og op. Her blev vi mødt af Mikkel og Rasmus, der var på vej i dybet. Op i Havgassen og sidsteholdet, som bestod af Kirsten og Karin, kunne komme ned. Efter ca. 20 minutter huggede båden lidt anderledes i bølgerne, og vi vidste at der var bundet af!

Alle, undtagen Gobo, synes det var et godt vrag. Gobo så jo aldrig vraget på første dyk, og dykkede ikke mere den aften

Hjem med Christoffer ved roret og vinden ind fra agten. Havgassen overbrusede de fleste af deltagerne godt og grundigt, bølgerne og vinden var tiltaget betragteligt mens vi havde været nede.

Hjem til Farum, og hurtigt hjem, for selv om vi var effektive, så var det alligevel blevet sent!

Kim R.