12/6-2005
Søndagsdyk
På den igen efter de sidste elevprøver lørdag. Nu skulle de
svømmefærdige ællinger ud og dykke med de voksne. De kiggede ned på deres
spejlbillede i vandet og så.. at de selv var Havbasser.
17 basser i tre både. Destination Venprammen.
Temmelig blæsende og overskyet afgang fra Farum. Rungsted Havn – det stod ned. Efter regnen stilnede af var bådene i vandet. Mads konstaterede at dåsevand ikke kan flyde. Eksperter på området informerede os om at det kan dåseøl derimod (Redaktøren infomere: I Øresund flyder guldøl og alm. øl synker) og Kirstens superredning forhindrede yderligere aluminiumsforurening i Rungsted havn. Steen berettede i fine detaljer om nattens og morgenens mave-tarm-besvær (var han ikke også lidt for glad for chilipølserne dagen før?) mens han tissede ud over rælingen på Havgassen. Lidt efter skulle han tisse igen, og vi blev hurtig mistænkelige over de søer, der stod ind over styrbords side. Og så derud ad. Titanic forsvandt hurtigt i et skumsprøjt i horisonten og Gummibassen sakkede uhjælpeligt agterud.
Da Havgassen var linet op med bøjen og fyrtårnet på Ven, blev der bundet på på behørig vis med ’hanbassestik’ og sat hold. Og så ned af tovet i en vids fart. Alle bange anelser blev gjort til skamme. En uges misbrug af allergimedicin og en dobbelt dosis med ’partysprøjten’ om morgenen havde sikret total gennemtræk i samtlige ører, bi- og pandehuler og andre krinkelkroge. Føj hvor var der koldt under springlaget. Men hvor var der flot med alle de sønelliker, og hvor var det godt Claus havde lygte med. Trods indkøb af lygte til Vellerup Vig-turen er man vel stadig lidt amatør... Fedt dyk. Så I andre også den store, højrøde pat, der groede ud af muren på Venprammen?
Og så blev der ellers klapret tænder og drukket en masse te. Heldigvis havde Christoffer tisset godt i våddragten over springlaget, så der var vandet decideret varmt. Selv Mads og andre i tørdragt synes, det var vildt koldt og 2. dyk blev hensat til badebroen ved Ven Camping. Nogen kunne ikke få nok dyk andre havde allerede fået mere end nok og endelig var der nogen, der var lidt vægelsindede. Nogle af de nyudklækkede Havbasser havde deres første dyk alene. Det var for fedt, og hvor var der også flot: masser af fisk, underlige gopler og flere meter lange Laminaria. Christoffer, der ikke helt kunne fatte, at man altså ikke bare lige sådan smider Kim i vandet, kunne heller ikke forstå hvor alle de fisk, der blev snakket om, var henne, men dem havde Peter nok fanget.
Og mens vinden lagde sig og solen kom på himlen blev, der drukket fyraftens bajere og tisset ud over rælingen på Havgassen inden det gik hjem ad. Og mens Titanic forsvandt i et skumsprøjt i horisonten, ventede Havgassen på Lis, og Bummibassen ventede på Havgassen, og så sakkede Gummibassen uhjælpeligt agterud…
Mange tak for en god dag.
Hanne