8/6-2005

Østersøen
Vi kunne godt være taget med til Vellerup vig på natdyk, men vi syntes bare at der godt måtte ske noget lidt mere spændende, da de lovede fint vejr hele onsdagen. Vi trodsede derfor vores høje arbejdsmoral og tog fri hele onsdagen, listen med de ”hemmelige” positioner blev atter taget frem og et par i nærheden af hinanden, blev med Uni-promark-pennen udvalgt til mål for turen.

Vi mødtes kl. 9.00 hvor Henriks gummidyr står parkeret og inden vi rent kunne udtale; Konstantinopolitanerinde, havde vi koblet traileren på Thomas´s bil og var på vej mod Øresundsbroen. Over det blanke sund gik det, brobiz-en blev godkendt og nu blev kursen sat ret mod Simrishamn. Der er temmelig langt når man har bådtraileren på slæb, men vi underholdt hinanden med historier fra tidligere ture og med kun et stop, for at handle lidt mad og drikke.

Da vi svingede ned ad bakken ved havnen, kunne vi skue ud over en spejlblank Østersø. Vejret var så klart, at vi kunne se Bornholm mod syd og Hanø mod nord, det var virkelig dejligt vejr og alt der af og til skyggede en smule for solen, var et par hvide småskyer. Snart var båden i vandet og fyldt op med udstyr, selvom vi kun var tre mand; Thomas, Gummihenrik og undertegnede, jeg hev nu sedlen med positionerne frem og forsøgte at sælge mine idéer til de andre. Grunden er, at jeg de sidste par gange har lokket dem ud på vrag, som jeg tidligere havde dykket på (og som var noget lort), fordi jeg ikke har så god orden i mine positioner. Det er også sket at dybden ikke helt var som jeg lovede, men det skyldes at mine kilder ikke har orden i deres dybder. Men denne gang var jeg sikker i min sag, fiskeren havde ugen før bekræftet netop disse to. Han var 100% sikker på, at den ene var et lille trævrag som loddede 2½ meter op på 48 meter og den anden var et jernvrag som skulle lodde 4 meter op på 42 – 44 meter, vi tog den dybeste først.

Ankommet til position 1 efter et kvarters sejlads, måtte vi konstatere at dybden var 50 – 51 meter – næsten rigtigt. Havet var spejlblankt og vi kunne følge bundtovet dybt under os med øjnene, fordi vandet var meget klart, med forventningsglæden sitrende i hele koppen, gennembrød jeg med et plask overfladen og fortsatte ned gennem det klare strømfrie vand. Allerede på omkring 40 meters dybde kunne jeg se vraget under mig, men jeg kunne også tydelig se, at bundtovet gik vandret henover vraget og nærmest blafrede i strømmen. De nederste 5-6 meter vand nærmest bunden, havde et hvidligt skær, vandet var såmænd klart og jeg kunne vel se 5 meter, men det havde et hvidt skær og så var det bidende koldt. Der var også hvad jeg vil skyde til omkring ½ knob strøm og kulden gjorde at jeg nu af og til - sammen med luften – fik ishagl i mund og hals.

Loddet var gået lige gennem det gennemtærede jerndæk, af hvad jeg nu kunne se var en pram. En af disse pramme man fylder havneslam i og så dumper det ude i havet, ved at åbne bunden i hele prammens længde. Prammen er ca. 25 meter lang og i den ene ende, er der en nedgangskappe til et par rum under dæk og et stort spil. I rummene hvor jeg kunne se ned gennem det tærede dæk, stod tre – fire meget store torsk, omkring 15 – 20 kilo, men ellers var der absolut intet på vraget, som var værd at svømme 50 meter ned for at se. For at kunne fortælle jer dette, var jeg dog nødt til at fortsætte 10 minutter rundt på vraget, for at være sikker i min sag og for ikke at overse noget, som eventuelt ville kunne hjælpe med at identificere vraget, men nej – intet.

Vel oppe igen og efter at have skyllet skuffelsen ud af kroppen med en cola light, fortsatte vi mod position 2. Nu var det Thomas og Henriks tur og jeg følte mig sat skakmat, jeg havde spildt et dyk på et værdiløst vrag og havde samtidigt - på grund af forbelastningen - afskåret mig fra at dykke først på det næste vrag – øv.
Nå men vi fik hurtigt sejlet de 4 sømil til næste position, vi fik smidt loddet midt i vraget og vi fik konstateret at dybden var 48 meter, men vraget var som lovet næsten 4 meter højt. De to glade dykkere forlod nu båden og hvad der herefter skete er lidt uklart for mig, jeg husker det ganske enkelt ikke tydeligt ;-)

Så vidt jeg husker fortalte de, da de atter var oppe, om et meget flot og tilsyneladende jomfrueligt trævrag på ca. 25 meters længde. Et stort flot trærat ligger løst på dækket nede agter, sammen med nathuset og kompasset, det eneste som mangler for at fuldende dette billede, er kaptajnens skelet. Taljeblokke og jomfruer flyder overalt, ja selv lanterner ligger flere steder på dækket, én af dem lige under den forreste af de to master, som ligger i sin fulde længde, med mærs, salingshorn og det hele. Agterste mast står nogle meter over dækket og det som er brækket af, ligger nu ude på havbunden. Vraget er som trævrag tit er i Østersøen, bemærkelsesværdigt intakt. Der er en 3-bladet fast messingskrue på vraget, som tyder på at en glødemotor er ilagt, som led i modernisering af skibet (meget almindeligt i 1930-1940-erne), som jeg ellers vil vurdere er bygget omkring, eller før år 1900. Alt dette fik jeg selv lejlighed til at opleve på mit andet dyk – hvilket jeg gjorde - og de havde ikke overdrevet. Thomas og Henrik fik også deres andet dyk på vraget, men her kunne de kun bekræfte første dyks iagttagelser og tilføje nogle få detaljer.

Vraget hedder fra nu af ”Henriks ratvrag”

Endeligt lykkedes det os efter 3 ture og 5-6 værdiløse vrag i dette område, at finde noget dykkeværdigt. Næste gang sejler vi lidt længere ud og vil se på et par nye vrag mere, men det er helt sikkert at vi vil foretage et par dyk mere her, på et eller andet tidspunkt. Inden vi sejlede i havn og mens vi drak en velfortjent øl (turens eneste), nåede vi at lede efter endnu et vrag på listen, men denne gang var det desværre helt forgæves. Ingen blev dog skuffede, dels havde vi ikke mere luft på flaskerne og dels syntes vi også, at vi havde fået vrag nok for i dag.

Allan Jensen