5/6-2005

Dykningens dag
Vi havde nu ikke tænkt os at deltage i stranddyk i Kronborgbugten eller på vragdyk på Johannes L, men hvis vejret var til det, så et dyk på Otto eller Emil i vestenvinden. Desværre blæste det 8 pelikaner fra morgenstunden og med sydgående strøm var det meget bedre at sove længe.

Men dykningens dag havde også afterdive der havde vores interesse. Og ret beset selvom dykningen ikke har vores interesse så bør man bakke op om dykkerinitiativer og afterdive er også et vigtig del af en dykkertur.

En lille sluttet flok bevæbnet med nogle børn drog mod Kronborgbugten. Før selve Kronborgbugten blev vi vinket ind til parkering og politiet havde spærret vejen af for et tilsyneladende stort arrangement. Da vi endeligt kom ud på pladsen mødte der os en syn der nærmest lignede Ankers Tivoli en kold og regnfuld forårsaften. Men ungerne fik en tur i hoppeborgen og nogle popcorn mens de ”voksne” gik en tur rundt og endte ovre ved Kronborgbugten hvor et enligt dykkerpar svømmede rundt i det afmærkede område.

Alle raske drenge har jo genetisk trang til at kaste sten i vandet så Juhl og Oliver gik ned på stranden for at høre nogle PLUMP. Da et dykkerhold efter et stykke tid ser ud til at ville krydse ”skydebanen” vælger ”kasteholdet”, at skifte standplads for at undgå evt. sammenstød. Herefter bliver Juhl opsøgt at en kvindelig dykkerleder/staff ( Thyges Dykkercenter ), der i øvrigt havde overværet hele skydeøvelsen, som i ophidset tilstand vil have stenplumperiet stoppet omgående da det er til stor fare for dykkerne. Da det enlige dykkerpar er mere end 50 meter væk og Olivers kastelængde er ca 5 meter ud på en dybde af 0,7 meter mente Juhl ikke at kunne honorere deres krav, specielt ikke efter at dykkerlederes/staff damen forklarede at det er uansvarligt og at man ikke kan se en dykker længere væk end 10 meter og at hun i øvrigt ikke selv kan fortælle hvor dykkerparret er.

Meget underholdende at overværer oppe fra molemuren. Kort tid efter henvender endnu en staff-person (Thyge) sig til os der sidder oppe på mole-muren og spørger om vi kan respektere at det er dykningens dag. Det har vi ikke problemer med idet også hver dag med godt vejr jo er dykningens dag. Vi skal så også respektere at når det er dykningens dag må en 5 årig dreng ikke kaste sten 5 meter ud på 0,7 meters dybde mens et enligt dykkerpar befinder sig 50 meter væk. Det vil vi nu ikke acceptere. Alt i alt en rigtig skidt dialog, der ikke førte til noget fornuftigt.

Kort tid efter kommer samme staff-personen tilbage med en havneansat der fortæller os at hvis man på enhver anden dag går i vandet i kronborgbugten så bliver man politianmeldt da dykning er forbudt. Da vi fortæller ham at der i forbuddet kun er afmærket noget at bugten og at det lader sig gøre lovligt at gå i vandet svømme langs den nordlige side ud og rundt om pynten vedbliver han at det er forbudt. Alt imens alle står og kigger på den ruse der er opsat i bugten og som givetvis står på koordinaterne til forbudsområdet. Det er interessant så regelrettige de er, alt imens der sælges kompressorluft fra en opstillet mobil kompressor og der arrangeres betalt passager transport i småbåde fra havnens område. Gud ved hvad Arbejdstilsynet og Søfartsstyrrelsen ville sige til det, hvis de vidste det.

I minutterne efter dukker yderligere 2 dykkerpar op som har dykket udenfor det afmærkede dykkerområde. Der er sandelig styr på tingene med dykkerleder/staff personalet.

Hjemturen var jo nærmest en oplevelse i sig selv. Efter 50 meters kørsel bliver Juhl vinket ind af politiet for at skulle blæse i ballon for spirituskørsel. Da politiet må forlade stedet med uforrettet sag, sker det med stor fart, over for rødt og med udrykning. Man skulle tro, at der var sket en alvorlig forbrydelse eller et stort færdselsuheld. Det var der ikke! Målet for etatens hastige indsats var Kim R, der blev stoppet med ”fuld musik” midt i Helsingør. Kim måtte tilsyneladende også have set ret påvirket ud. I modsat fald virker denne hændelsen ganske besynderlig. Man kunne næsten tro…. I øvrigt fik politiet kalibreret deres apparater til 0,00 promille. Om det var fordi apparatet var i stykker, eller fordi ”afterdive” i forbindelse med dykningens dag, var ualmindelig kedelig skal være usagt.


Hvor man ikke må dykke

AllanH