3/6-2005

Otto SS – en tordnende succes
Afgangstid 16:30! Efter en meget strabadserende tur med retning mod Farum svømmehal skulle de sidste trafikpropper og forhindringer overvindes, inden man (jeg) kunne komme til at lukke luft ud af flaskerne og blande en passende nitrox til et besøg på Otto SS. Det skulle selvfølgelig være gjort i forvejen, men ofte ændres planerne jo i sidste øjeblik, bl.a. efter vejret, og Kattegat kunne være en mulighed, og hvilken procent skal man så lige lave? 30 % virker i næsten hele Sundet og burde altid være klar.

Heldigvis virkede de fremmødte selv lidt brugte, så de fleste tussede rundt uden at være særligt målrettede, men på den anden side, hvornår er en havbasse målrettet. Det sker vist kun, når der er mad eller øl i farvandet.

Båden blev sendt til Helsingør med Manley og Per LN. Vi andre fire samlede os i Karins bil, og fulgt efter lidt senere. Heldigvis var trafikken tæt, så vi kunne ikke indhente Havgassen, og den var i vandet da vi nåede Helsingør.

Omklædning og pakning af båden foregik med vanlig rutine og effektivitet, og vi stævnede hurtigt ud. Vraget blev fundet og jeg skulle binde på. Loddet blev droppet og mens jeg gjorde klar, dykkede vores 3 bøjer pludselig. Vi kunne se bøjerne under vandet og i stedet for at dykke begyndte vi at fiske. Stigen blev brugt som fiskestang og efter et antal forsøg blev bøjerne fanget. Mere line og flere bøjer, vi skulle jo i, selv om Karin var noget skeptisk mht. strømmen, og advarede om, at hun måske ville opgive på vejen ned, hvis det var for hårdt.

Loddet blev smidt igen og Manley afgjorde med sig selv, at det stod på vraget. Jeg hoppede i med god afstand til bøjerne, så jeg kunne komme nogle meter ned, inden jeg nåede tovet. Strømmen var ret dyb – ned til 12-14 meter. Loddet lå udover bagbordsside og skulle lige hales op til nærmeste pullert.

Karin kom ned og rundturen begyndte. Først ned til sugehullet under skruen, hvor fiskene altid står. Karin kildede en rødtunge, og det var lidt en skam, for den burde spiddes i stedet. Rundt på bunden og op ad siden, langs med rælingen og rundt inde på vraget. Masser af liv – rødtunger buskhoved, alle mulige slags hvirvelløse dyr. Der var masser af fiskeliner og kroge i alle farver og linerne flagrede i den svage strøm, der var på vraget, så man nemt blev viklet ind. Jeg fik selv et par liner med op.

Nitrox giver længere bundtid og større oplevelser! Det gav i alt ca. 40 minutter på vraget uden deko. Som Allan H. senere sagde, nu dykker vi til vi fryser. Sten han dykker til han skal tisse, men det har han jo altid gjort, så han får ikke meget glæde af nitrox. Men efter de mange minutter skulle vi op igen, og der var jo lige 12-14 meter med strøm, hvor vi tilmed skulle have vores sikkerhedsstop. Strømmen var i hvert fald ikke blevet svagere, så vi hang og blafrede vandret på tovet. Karin valgte at praktiserede accelereret deko med sikkerhedsstoppet – op i en fart, men hun var også langt fra at gå i deko!

Sidste hold, Per LN og Manley skulle i og Manley skulle have sin kanon med, og fik da også en ganske pæn fisk med op. Vejret var blevet behageligt vindstille og de eneste store bølger var dem, som den tætte skibstrafik producerede.

Der blev ændret lidt i holdene for Karin og Sten ville ikke udsætte sig selv for strabadserne på tovet to gange, så Allan og jeg skulle så dykke sammen og evt. pacificere nogle af de aggressive rødtunger, men naturligvis kun i selvforsvar, hvis vi blev angrebet.

Allan og jeg kom ned og rundt om skruen, men ingen rødtunger turde tage kampen op, så vi klarede den. Op og se inde i vraget og så ville Allans computer ikke mere, eller også ville den noget andet end Allan. Hen til tovet og op med ham. Jeg tog en hurtig tur helt ud i stævnen, hvor jeg ikke var på første dyk. Ingen aggressive fisk, men masser af krabber, snegle og hvirvelløse dyr, jeg ikke kendte.

Op til deko og et forsøg på at rengøre dragten en lille smule. Masser af rust, mudder og slim fra sønellikerne skulle skrubbes af. Hvis jeg havde vist hvor meget det regnede over vandet, ville jeg nok have ventet til i båden.

Sidsteholdet kom op, og de kunne entre båden på en nogenlunde normal måde, nu hvor der var bundet af. Ind mod Helsingør og endelig fik vi prøvet vores nye lanterne, vi sejlede lovligt i skumringen. Båden blev tømt, rigget af og sendt af sted og vi kørte mod Farum, mens det tordnede og lynede og regnen silede ned. Rygterne om 40 mm kunne godt være sande, for det regnede så man næsten ikke kunne se vejen, og der var store pytter overalt. Det regnede faktisk så meget, at ingen ville gå ud for at dirigere Manley, da han skulle bakke båden i garagen. Han kunne intet selv se, og et pludseligt tordenbrag meget tæt på, fik ham til at klodse bremsen, i den tro, han havde ramt et eller andet. Vandet fossede ud af Havgassen inde i garagen, så nu er både ”Gassen” og garagen blevet skyllet med ferskvand.

Sen øl og afregning i klubben.

Kim R.