31/5-2005

Tirsdagsdyk
Blæst og regn og 10 °C. Sommeren var simpelthen glemt af de højere magter. Men i kalenderen stod, at tirsdagsdyk startede d. 31-5 og selvfølgelig dykkede vi.

Mulighederne denne eftermiddag var ikke mange. Kun ved Helsingør ville vi kunne finde lidt læ for den hårde vestenvind. Regnen kunne vi ikke gøre noget ved. Padivraget blev, som så mange gange før, valgt som mål for vores anstrengelser, når nu båden ikke skulle med. Ingen af eleverne var mødt frem, så de kunne ikke komme med indsigelser om, at der havde de været alt for mange gange.

Vi havde hørt rygter om, at Gobo ville dukke op, men det var unægteligt lang tid siden, vi havde set noget til ham. Netop da vi kørte af sted kl. 17:29, kom han flyvende, og skulle lige have fyldt en flaske. Vi kørte mod Helsingør mens regnen stod ned i stænger!

For en gangs skyld skulle vi ikke slås med andre dykkerklubber og -centre om p-pladsen, vi havde den helt for os selv. Andre end os må have drukket øl, mens de kedede sig med ventetid ved padivraget, og mens de funderede over det gamle danske mål – en pæl øl. Det staves vist rettelig pægl og er 0.24 l, men lidt kunstnerisk frihed skal der jo være plads til, og man forstår jo godt, at så små måleenheder ikke længere bruges.

Vi fik hurtigt delt nogle hold. 1. hold var Manley og mig selv. Vi skulle se efter et par flade, og ville blive efterfulgt af Kirsten og Per LN. Flemming og Sten N. skulle så mandsopdække Gobo på 3. holdet.

Vi kom hurtigt i vandet og erfarede, at strømmen var ret kraftig nordgående på det lavere vand ved kysten (0-7 meter) og lidt længere ude og nede var den sydgående (8-10meter). Vi spottede rigtig, rigtig mange flade, men de var meget sky og stak af længe før de var inden for rækkevidde af et ”fiskesøm”. Måske skulle man bruge harpun næste gang! Vi mødte også nogle ruser, der trængte gevaldigt til at blive røgtet. De var fyldt med tang og alger, og indeni var der en del ål og torsk, samt masser af krabber. Torskene var enten meget skadede eller døde. Ærgerligt at se! Vi fik en gevaldig tur, hvor vi ikke svømmede ret meget selv, men blev ført rundt af den gavmilde strøm. Vi skulle stort set kun selv svømme de ca. 50 meter fra kysten og ud til strømmen, og så gik resten af sig selv. Det var det længste dyk (i meter) jeg nogensinde har haft ved padivraget. Når elever og aspiranter for fremtiden taler om distancesvømning med apparat, og hvor hårdt det var, så vil vi sige: ”Tør øjnene og ta’ en kiks” og fortælle en historie fra dengang, hvor det var 2 km på bunden, og vi kun brugte det halve af en 12 liters flaske for at klare det. Da vi nåede ind på det lave og vendte os lidt om på siden for at lufte dragterne ud, kunne vi se regnen piske ned på vandet. Godt vi ikke var oppe, for det betyder ikke så meget, når man har 2-3 meter vand over sig.

Op efter en time, og sidste holdet kunne komme i. Efter omklædningen diskede Kirsten (som sædvanligt og velkommen til den nye sæson) op med lækkerier – denne gang en masse chokolader fra en fødselsdag i familien. Trods ihærdig indsats kunne 1. og 2. holdene ikke spise op, inden de sidste kom på land.

Regn og vind var nu stilnet af, og vi kunne nu nyde en øl med havudsigt, tørvejr og ingen vind. Der kom tilmed enkelte solstrejf i et ellers tæt skydække og det pyntede på en ellers mørk og grå aften.

Hjem til Farum, hvor Gobo lige skulle endevende sin bil for at finde Manleys nøgler, som han lånte lige før afgang. Efter en halv times eftersøgning viste det sig, at bademesteren havde fundet dem i døren til kompressorrummet og havde passet på dem!

Kim R., som glæder sig til Havgassen skal med på tirsdagsdyk!