13/5-2005
Referat af bestyrelsesmøde d.13. maj
Tilstede: Karin, Marianne, Flemming, Allan H., Bent, Lotte, Thomas
P., Henrik Juhl, Niels, Sten N. Kim R.
1. Siden sidst:
Kompressor. Allan H. har deltaget i møde mellem svømmehal, installatør og Havbasserne afholdt. Den oprindelige regning, der lød på 8000 kr. bliver splittet op, så det arbejde, der er udført udenfor kompressorrummet overføres til svømmehallen. Fricke anslår, at reelt timeforbrug er ca. 3 timer.
Kompressoren mangler stadig pressostat til olietryk og timetæller, der installeres snarest. Leveret ekstra filter har forkert dimension og ombyttes med korrekt dimension. Filteret med forkert størrelse overføres til kompressor i garage.
Den blå kompressor i garagen (Manleys), som gennem vinteren har været benyttet, mens stationær kompressor blev udskiftet, har lidt en smule overlast. En ny soft-starter er monteret, og nye højtryksslanger skal/er skiftes. (Lennart H.)
Der har været episoder hvor forkert udtag er blevet tryksat. Der indføres en simpel farvekode, og betjeningspanelet ændres. (Lennart H.)
Rep – møde i DSF:
Karin, Kim R. og Sten N. fra Havbasserne deltog. Af væsentlige ting kan nævnes:Ungdomsudvalgets budget hæves fra 90.000 kr. til 150.000 kr. . Pengene findes i eksisterende budget. Egenbetaling kan herefter holdes på 50 %. Elite-arrangementer arbejder (til sammenligning) med 20 % egenbetaling.
Der blev indført en dybdegrænse på 39 meter for uddannelsen til 2*. Hvorvidt grænsen samtidigt er absolut (forbud mod dybere dykning) er endnu ikke helt klart. Vi anså det for vigtigt at fastholde deko-dykning, som en del af 2*-uddannelsen.
Dykningens (Forbundets) Dag afholdes en gang i august. Der afholdes også Dykningens Dag d. 5. juni. Dette arrangement er for alle uddannelser og kommercielle dykkercentre. DSF deltager også, men mener ikke der skabes tilstrækkelig fokus på forbundet og egne aktiviteter/fordele. Der er desuden ingen i klubberne, der kan håndtere ”interesserede nye dykkere” hen over sommeren. (Alle)
Der var desuden en debat om den nye uddannelsesstruktur, der giver problemer i andre klubber end vores. Der var observeret stramninger i den danske oversættelse/formulering af kravene. TU skal genoverveje og deres oplæg skal til høring i klubberne – ikke kun hos instruktørerne. (Bestyrelsen)
Priser på DSF-kurser:
Havbasserne sender 2 personer på Dykkerlederkursus. Pris er ca. 3600 kr. pr. styk hvilket bestyrelsen finder dyrt (alt for dyrt). Havbassernes bestyrelse vil arbejde for at se budgetter og regnskab for kurserne. Så høje omkostninger hæmmer videre uddannelse i DSF-regi. Om DSF indregner kommunale tilskud til instruktør- og lederuddannelser ved prissætningen er uvist. Skal en dykkerleder uddannes til instruktør, skal der bruges yderligere ca. 15.000 kr., forudsat der er plads på kurset, idet kurserne er ofte overtegnet inden de offentliggøres. (Karin/bestyrelsen)Læserbrev fra Manley/Allan H.
I stedet for at bringe læserbrevet i Sportsdykkeren vil DSF bringe læserbrevet på deres hjemmesides debatforum. Siden har gennem længere tid været ”død”, men en ny webmaster er fundet. Der er dog ikke meget aktivitet på det debatforum og indlægget er endnu ikke bragt (efter et par måneder). Der tages aktion i nærmeste fremtid, og anden offentliggørelse overvejes. (Manley/Allan H., evt. bestyrelsen)Nitrox-kurser:
Nitrox Basic og Nitrox Gasblender er blevet afviklet til stor tilfredshed for alle deltagere. Der er endnu nogle interesserede, der ikke er uddannet, og et nyt sæt kurser forsøges gennemført inden sommerferien med Henrik Meyer Rasmussen. (Karin)Nitrox-instruktøruddannelse:
Hans får betalt nitroxinstruktøruddannelse (1200 kr.). Planen er derefter at klubben stiller iltmåler og udstyr til rådighed til egne kurser, og Hans uddanner klubbens medlemmer gratis. (Hans)Lysekil:
Ok tur, men igen i år var der en del sene frameldinger. Vejret var desværre kun til en tur til Amasis.Materiel-dag:
Fin oprydning i klublokale og garage. Der ligger fortsat en del gamle flasker i garagen. Allan har liste med flaskenumre og kontakter ejerne direkte. (Allan H.)Havgassen:
Havgassen er blevet udstyret med ny lanterne. Denne gang med afskærmning, så den forhåbentlig får længere levetid.Stigen er blevet hævet, så også lange flasker kan placeres frit. Det er desuden muligt at åbne til bøjer og anker uden at skulle afmontere stigen.
Stropper til fastspænding af flasker er blevet forsynet med ny sikring
Transducer til ekkolod skal justeres. Beslaget forlænges/ændres. (Sten N.)
Større sjækl til ophaling af Havgassen indkøbes og monteres (Sten N.)
Flagstang er repareret.
Vindskærm på Havgassen skal kunne glide nemmere på plads. Afrenses og smøres. (Sten N.)
Benzinmåler bliver ikke repareret. Der benyttes loddepind fremstillet til formålet. (Lennart H.)
Trailer service:
Lys på trailer er lavet, men mekanisk service mangler. PPP har siden januar tilbudt at lave service på traileren. Der mangler bil og chauffør til at bringe trailer (og båd) ud til Peters arbejdsplads på Amager. (Peter Juhl, Bestyrelsen)Ansvarsoplysning:
De fleste aktive har udfyldt blanketten. Liste med navne hænges op i klublokalet. Her vil (som nu) være blanketter, der skal udfyldes, hvis man ikke tidligere har gjort det. Gæstedykkere skal også udfylde arket før dykning. Originaler vil blive opbevaret hos bestyrelsen. Backup (pdf) vil blive fremstillet. (Kim R.)Tur med folkeoplysningsforbundet:
Dato fastsat til 18/6. På nuværende tidspunkt er Allan H., Bent, Niels og Sten N. deltagere.FSU:
FSU afholder generalforsamling d. 19/5.Fodboldafdelingen ønsker at være med til vores kondirum. Klare aftaler skal på plads og evt. ”indskud” overvejes. Vi skal sikre, at det ikke kommer til at koste os noget. (Allan H.)
Skøde:
Der er nu kommet et byggeregnskab og vi ønsker en snarlig afklaring. (Allan H.)Karin kontakter Asger (uofficielt) for rådgivning mht. evt. sagsbehandling. (Karin)
FIU:
Farum Idrætsunion har afholdt generalforsamling.Bom ved svømmehal:
Det er ikke muligt selv at kopiere senderen til bommen. Der findes en lås bag på bommen. Denne løsning undersøges nærmere. Jacob kontaktes. (Karin)Det er muligt at bestille en sender til bommen. Der skal lægges et depositum på 500 kr. hos kassereren, før Karin kontakter Jacob. (Karin, Bent)
2. Elever/Uddannelse:
Eksisterende 2* og 3* elever færdiggøres inden sommerferien. Der er ikke sikkerhed for at færdiggøre uddannelse (prøveaflæggelse) senere end 11-12/6.
Farum Familiesvøm kontaktes vedrørende elever til næste år. Havbasserne holder pause næste år med hensyn til uddannelse, for at styrke instruktørsiden. Vi håber selv at kunne få uddannet en eller to instruktører, men håber samtidigt, at instruktører udefra kommer til klubben. (Karin)
Elever næste år henvises til ekstern uddannelse og senere indslusning i Havbasserne, som følge af ny uddannelsesstruktur.
Hvis vi vælger, at genoptage uddannelsen, vil der blive stillet skærpede krav til eleverne før deltagelse, så alle starter med hæderlige svømmeevner og vandføling.
Samarbejdet med Farum Familiesvøm omkring uddannelsen overvejes, idet der er divergerende ønsker. Havbasserne ønsker en opstramning af forløbet, mens FFS ønsker en sæson-længde på uddannelsen. (Bestyrelsen)
3. Libra, Hönö, Lysekil, etc. - Sejlads under ikke-optimale forhold:
Folk skal selv sige fra, hvis de synes det er uforsvarligt og egne grænser overskrides! Generelt skal den sunde fornuft råde.
Ved uenighed under sejlads er det kaptajnen, en klubbens officielle bådførere i Havgassen eller certificeret bådfører i gummibåden, der har det sidste og afgørende ord – og det er ikke noget nyt.
For at sejle med bådene stilles krav til betjening af udstyr og certifikat. Aspiranter kan fortsat sejle, hvis der er certificeret bådfører med.
VHS radio til gummibåden overvejes og tilbud indhentes. Rune kontaktes. (Karin)
Aktivitetsaften med gennemgang af gps, vhs, etc. Arrangeres til vinter. (Materialeudvalg)
4. Udtalelser, hvem, hvad, hvornår.
Alle kan udtale sig. Det er vigtigt at sikre kommunikationen, så alle kan lære af de episoder, der altid vil komme i forbindelse med højt aktivitetsniveau. Kun ved at være opmærksomme over for hinanden og vores udstyr/materiel, kan vi bevare de muligheder og den frihed vi alle ønsker i Havbasserne. Kommunikationen skal ikke ende med at blive en gabestok, så folk ikke længere omtaler ”skæverter”, men samtidigt må man acceptere konstruktiv kritik, som kritik mellem kammerater jo altid er og bør være.
Er der episoder der er diskutable, skal sikkerhedsudvalget tale sammen og derefter skal de kontakte de(n) implicerede person(er) for afklaring ved personlig kontakt. Er der forsat mere i sagen skal bestyrelsen underrettes og videre forløb besluttes af bestyrelse og Sikkerhedsudvalg. Da Sikkerheds-udvalget arbejder for og gennem bestyrelsen, hvor sanktioner og regelændringer også vedtages, er det væsentligt, at der kun kommer en fælles udtalelse om kritisable forhold, hvis det skal have nogen værdi.
Opsplitning af materialeudvalg og sikkerhedsudvalg overvejes, men skal så tages op på næste generalforsamling. Forslag skal i givet fald stilles inden 31/12. (Bestyrelsen)
5. Økonomi:
Gennemgang af regnskab. Relativt store udgifter i første halvdel af året grundet DSF kontingent og planlagte investeringer til nitroxudstyr og ny skrue.
Tøjudvalget får lov til at ”låne” 12.000 kr. til indkøb af forudbestilt tøj. Pengene returneres ved levering/betaling af tøj. (Tøjudvalg)
Bent udarbejder budget og evt. likviditetsbudget. (Bent)
Klubbens likvide beholdning er ca. 31.800 kr. Yderligere 5500 kr. i indbetalinger for nitroxkurser skal tillægges dette beløb.
6. Nitrox:
Kun blenderuddannede må dekantere ilt i garagen.
Sluttryk på iltflaske noteres på tape (på iltflasken) for at lette dekanteringen for de næste.
Betaling for ilt. Forbrug noteres på liste og afregnes halvårligt sammen med kontingent-indbetalingen. Pris 5 øre pr. liter ilt. Ved beregning bruges dette simple udtryk: (flaskevol. i L X trykstigning i Bar X 5 øre). Allan H. administrerer iltforbrug og giver Bent pris for forbrug. Herefter opkræves beløbet sammen med kontingentet. (Allan H., Bent)
Der var opbakning for en abonnementsordning, hvor man kunne betale et fast beløb en gang pr. halvår, udregnet efter realiserede omkostningerne for ilt. Man kunne så krydse af om man havde været med i ordningen, og prisen kunne så findes ved simpel division med deltagerantal. Denne løsning vil senere blive overvejet, når vi har gjort vores erfaringer
7. Hjemmeside:
Hjemmesiden skal flyttes fra den nuværende adresse pr. 1/6.
Der er flere muligheder og de undersøges nærmere. (Manley, Kim W, Flemming)
8. Eventuelt:
Kort til slæbesteder: Det er tidligere vedtaget, at klubben skal have kort til Gilleleje, Rungsted og Helsingør. Nøgle til Helsingør findes i turkassen. Kort til Rungsted skal indkøbes. Manley koordinerer Rungsted. Gilleleje skal også indkøbes snarest. Marianne kontakter Gilleleje Sejlklub/Turistkontor og koordinerer. (Manley, Marianne)
Der kommer faste promillegrænser til søs. Måske skal vi have mere øl med på tur for at holde en fast promille. (Alle)
Fliserne ved garageporten er for høje og hindre garageporten i at åbne helt. . Sten N. vil påtage sig at sænke fliserne. Jacob kontaktes. (Sten N.)
Liste over duelighedstegn, speedbådscertifikater etc. Skal findes i klublokalet. Kan muligvis kombineres med listen over ansvarsoplysning. (Kim R.)
Hvem må sejle Havgassen og gummibåd? Liste over bådførere revideres på næste bestyrelsesmøde.
(Bestyrelsen, materialeudvalg)Ankeret ved garagen skal renoveres, svømmehallen betaler materialer. Svømmehallen ønsker ankeret flyttet (til en bedre plads) og opfordre os til at hjemtage håndboldstore sten med hjem fra tur. Allan H. koordinerer. (Allan H, alle)
Datoer:
11-12. juni: Uddannelsesweekend - Praktiske prøver for 2* og 3* elever (Hans, 2* og 3* elever, alle)
Næste bestyrelsesmøde
Fredag d. 24/6 hos Kim R., Lyngborghave 26, 2. TV. 3460 Birkerød