23/4-2005

Ceylon og Hven
2 både, 2 havbasser, samt 7 kutlinger + Peter tog fra Farum lørdag morgen (23/4) med kurs mod Rungsted havn kompasset pejlet mod Ceylon. Vi havde i forvejen tænkt store tanker for denne dag og havde lejet en større bil, for at være sikker på at kunne få Havgassen med. Rasmus, Christian og Kim Bahamas-palme i gummibassen blev hurtigt lagt i kølvandet med Hans som kaptajn på Havgassen. Ceylon blev fundet, Kim blev sendt ned for at binde på efterfulgt af mig og Christoffer. Efter et køligt med prægtigt ophold under vandet, afløstes vi (med Kim ventende på torvet) af det næste hold bestående af Rasmus og Christian. Da alle tre var kommet op, tog Hans over og observerede først det 3 og derefter det 4 hold i vandet. Alle vel oppe igen, lidt kolde -men god og meget kage hjælper jo altid……

Vi sejlede ind mod Ven for vores andet dyk, som gerne måtte være af en smule dybde. To hold i vandet af gangen sendt direkte nord, gennem forhindringsbane bestående af adskillige fiskenet, indtil 21 meter, vende om og tilbage mod bådene. Det gik som en leg for de fleste af os, dog valgte et enkelt hold en lidt anden cirkulær rute!

Den sidste prøvelse den dag var test af hold-vejret-længe funktionen. Der blev lagt to lod ud på lidt over 5 m dybde og med an afstand på lidt over 10 m i hvert fald for de første testpersoner. Hold vejret, dyk ned og følg snoren langs bunden indtil næste bøje, var beskeden. Svært var det ikke, dog var anklagen, at banen blev kortere og kortere for hver testperson. Hurra for at være den sidste kejserpingvin……

Nok for denne dag, og med en storsmilende Christoffer som anden kaptajn på Havgassen gik det meget raskt tilbage mod Rungsted. Meget trætte men meget glade nåede vi Farum ved 18-tiden.

Lis