Onsdag d. 20. april 2005

Mirs Vrag
Undertegnede havde gentagne gange forsøgt at skrabe nok basser til aftendyk de to foregående onsdage, men helt uden held. Her blev lokket med fint natvragdyk på en lille skude med masser af fisk og andet spændende. Men nej, ikke én der ku lokkes. Anderledes gik det til i onsdags. Her var der en overvældende interesse. To havbasser havde gjort lidt forarbejde og gennemrodet interessant gammelt jern nogle dage før og bare der blev luftet lidt ord som maskintelegraf og styremaskine, var der straks interesse og masser af havbasser med klokke og messingdrømme kom på banen. Så mange at det var først til mølle der gjaldt, men i mangel på traktor og havgasse så det var gummihenrik der sku lægge materiel til og pladsen var begrænset.

Så Mir´s vrag blev det endnu engang. Ingen bølger og en hurtig tur ud til vraget. I røg Allan J og jeg lige efter. Min automat ville det anderledes og freeflowede da jeg hoppede i vandet og 50 bar forsvandt inden ventilen blev lukket. Juhl ofrede lidt af den gode termokandekaffe, som fjernede isen og så kørte den igen. Efter en kort, slæbetur tilbage til bøjen, havde jeg mistet vigtige minutter i jagten på klokken. Nå klokke var der ikke nogen af og i styrehuset hvor Allan rodede og kom op uden trofæ, da alt var af rustent jern, henledte opmærksomheden på alt det fine liv der er på det vrag. Torsk en masse, havkatte, langer, glyser, sortvels og hummere blev lokaliseret af alle havbasser. Sigten var meget fin, da det ellers er for vane, at sigten er lig nul på dette vrag og selv i den fine sigt på denne dag, er det stadig svært at finde rundt.

Vraget er ikke meget skib, men bare jern på jern i store bunker. En skrueaksel her, en plejlstang der og så ellers plade på plade. Eneste hele genstand er styrehuset, der dog ligger på hovedet. Men rattet sidder fint inden for og man kan kigge ud gennem hullerne. Rundt i vraget ligger der ammunition i mindst 3 forskellige kaliber. De store er alle revnede, hvilket vidner om en kraftig varmeudvikling, brand eller eksplosion? Detektiven mener der er tale om en trawler fra 20´erne, men hvad gør ammunition der? Dumpet i vraget for at sprænge det ned? Måske klokken alligevel er der nede, eller byggepladen og det er flere forsøg værd at lede efter, så identiteten kan afsløres.

En fin tur ind i lidt stor medsø, da det var blæst op. Over et par dåseguld nød vi synes af Allan J´s skaldyr og diskuterede dyrevelfærd.


Ja de ligner hinanden...

Min overbevisning er stadig at de stakkels dyr på vragene skal have lidt fred, da vi skal prise os lykkelige for al det liv så tæt på vores ø. En torsk her og der er fint at tage, de migrerer, men hummer og havkat og langer, der er stadig et sjældent syn i sydlige Kattegat og fjerner man dem, så kommer de måske ikke igen. Så er det sagt, men havde Allan budt på en friskkogt hummerklo og et glas duggende hvidvin, så havde jeg nok ikke sagt nej, bare ikke JEG skal se den skrige i gryden!

Udover at det var pisse, pisse koldt og der totalt manglede forår denne aften på vandet, så var det en rigtig god tur og som grand finale, havde vi rød himmel mod vest og sølvskær i bølgerne fra en næsten fuld måne på vej ind, så kan det ikke blive meget bedre.

Video:

Henrik Jensen