Der er godt nok langt til Næstved, vi kom lige til tiden - hvis det ikke lige var fordi at da vi stod på P-pladsen skulle vi have været i vandet. Men hvad, Vi havde fortalt Kim, gentagende gange at vi var på vej ... vi kan da ikke gøre for at han var 6-7 km bag os. I badet mødte vi ham der Charlotte påstår er far til hendes søn og kaldes træner faktisk har jeg fået et billede af ham. Se senere og lad for gudsskyld være med at fortælle Charlotte noget om trafikregler.
I svømmehallen mødte der os et broget syn, en masse mennesker i vandet og de så godt nok ud som om de viste noget om det dersens svømmeri. Der manglede faktisk bare at de havde et heppekor med så kunne man have troet det var en ligakamp imellem FCK og Brøndby. Efter 5 minutters nedkøling, og udstyrscheck, hoppede vi i vandet og lod de andre scorer et mål ... med den stil skulle de jo ligesom have lov. Efter at have kæmpet lidt frem og tilbage, var det pludseligt halvleg. Aner ikke hvad der skete imellemtiden, men Træneren (ham som Charlotte ... ) mente at vi skulle fortsætte sån. Bugge på scoringslisten han klarede 2 i et mål, det er mere end de fleste kan prale med. Søren og PPP slås om hvem der scorede henholdsvis 6 og 7 mål i den kamp. Resultatet blev 17 - 1 og det var faktisk Næstved vi spillede imod.
Efter 5 minutters nedkøling var det Nordsjælland der skulle vise os hvordan Uv-rugby kan spilles. En kamp, hvor de havde første halvleg og vi tog den anden, det tager nu engang tid at blive kampklar. PPP stod for 4 mål og Søren der blev nedpakket fik 1 mål. Desværre kom de to målscorere alt for sent igang og de dersens nordboere fik lov at tildele os et nedlag 7-5. Vi er alle enig om at hvis Manley havde været med, kunne ham som Charlotte ... osv, have deltaget i angrebet og gjordt mindre skade end han gjorde på mål. Det er dog Lennart som klart har det største forklaringsproblem tænk at tabe en kamp når Christoffer ikke er med!
Da disse kampe var dobbelt kampe, fordi vi ikke kunne efter generalforsamlingsfesten, talte de dobbelt, så Manley er skyld i at vi tabte to kampe, og Lennart har flere problemer med Christoffer. Ud over de nævnte helte deltog Kim, Niels, og undertegnede som vandbærere.
Til Kampen Nordsjælland imod Næstved, dømte Niels med hård hånd, imedens træneren og Kim badede iblandt de kæmpende. Den kamp vandt Nordsjælland med 14 - 4.
På hjemadvejen kredsede der en audi rundt om os og vi slap først af med ham efter to overleveringer, egentligt mærkeligt som han dukker op allevegne undtagen til træning!
Skulle du imod forventning være interesseret i kampresultaterne så klik selv videre 3. division øst resultat så klik her, vi andre lever i bedste uvidenhed om PPP samlede målscorer på 51 mål.
![]() |
![]() |
![]() |
Henrik R.