Efter en lang vinter i hi skulle et par af pigerne igen i vandet. Marianne og Lotte havde proklameret, at varmt vejr med solskin og let vind kunne lokke dem med i Kattegat. Som sædvanlig kunne Kattegat godt lokke nogle os andre. Da en del af havbasserne var på blender-kursus øjnede PPP og jeg en chance for at hilse på Kronprinzen. Med kun fire basser i Havgassen ville den flyve hen over det flade vand, og gøre turen på rekordtid.
Vi var enige om en ikke alt for tidlig start og aftalte at mødes kl. 10 ved svømmehallen. Men så begyndte udfordringerne at komme. Først kunne Lotte ikke alligevel. Der var parkeret en milliard biler foran garagen, og vi fornemmede at fodboldsæsonen var kommet i gang. Da vi så valgte at tage af sted alligevel, så var traileren under Havgassen helt flad på det ene hjul. Der sad en metal-krampe i dækket, så vi måtte afmontere dækket og prøve, om det overhovedet kunne pumpes op igen. Det lykkedes heldigvis, og vi ”lappede” dækket vha. en førstehjælpsspraydåse fra tanken.
Nu turde vi igen tro på Kattegat, selv om klokken efterhånden nærmede sig middagstid. Vi kørte mod Hornbæk og var lige på en tank for at tjekke dækket og fylde en ekstra dunk til vores tørstige motor. Hornbæk blev nået og vi kom hurtigt i vandet, og Havgassen stævnede hastigt mod nord.
Efter ca. 15 sømil var bølger og vind dog taget en del til, og med tanke på modvind og modsø hele vejen hjem, ændrede vi kurs og fandt Stenfragteren i stedet. Loddet blev smidt og jeg fik fornøjelsen af at binde på. Loddet var ikke på vraget, men heldigvis havde vi diskuteret kompas-retningen fra lod til vrag, så det var bare at slæbe loddet ca. 10 meter hen over mudderbunden og hive det op på vraget. Sigten på mudderbund med lod i hånden er mindre end nul. Der blev bundet på i stævnen, og mens jeg kæmpede med kæden, så jeg lige ind i øjnene på en pæn stor rødtunge. Den lå ganske roligt lige til den så min kniv. Den forsvandt i en stor muddersky. Sigten var skiftende fra dårlig til elendig. Der var næsten ikke nogen torsk på vraget, men der var nogle rødtunger. De var dog alle mindre end den første, og kunne ikke lokke kniven frem. Tilbage til bundtovet, og betale prisen for arbejdet på bunden. Godt der var nitrox på flasken. Op i solskinnet, så Marianne og PPP kunne komme i.
Efter en halv times tid fik jeg igen selskab på båden, og kunne hive bundtovet op. Kursen blev sat mod Ägil, som var målet for vores andet dyk. Loddet blev denne gang smidt på vraget, og jeg bandt igen på. Ägil var fyldt med trawl- og garnrester, pænt pyntet med masser af pirke. Vraget var fyldt med alle mulige slags hvirvelløse dyr. Bl.a. var der store grupper af konk-snegle, der lagde æg, så hele vraget lyste op af alle de hvide klumper af æg. Der var også en del småtorsk, hvoraf mange var fyldt med sår på halerne. Der var også et mylder af pænt store rejer, der skinnede meget farverigt i skæret fra lygten. Endelig var der en meget stor taskekrabbe, der var viklet ind i noget fiskegarn. Den var meget stridbar, og ville ikke hjælpes. Op igen og næste hold i vandet. Vind og bølger var mere imødekommende her end længere ude på Kattegat, så det var rart i solen. De andre kom op, og så gik det ellers mod Hornbæk.
Først en øl i solskinnet på havnen og dernæst hjem til Farum, hvor vi mødte en stor gruppe misundelige blenderkursister ved garagen. Godt, at Karin satte os på mandag og torsdagsholdet!
Kim R.