2/4-2005

UV-rugby d. 2/4
Efter en tur med Hans’ noget omstændige uddannelsessystem for de nye dykkere, hastede vi mod svømmehallen i Farum, hvor mødetiden allerede var langt overskredet. Desværre er manglen på spillere så stor, at det er svært at blive sat af holdet. Ved svømmehallen viste det sig, at hvis vi talte vores ungdomsspillere med, kunne vi mønstre 2 udskiftningsspillere (2 over gennemsnit).
 

Vi blev så pakket i to biler, der skulle være vores hjem den næste time og enogfyrre minutter. Turen gik til Maribo, hvor vi skulle dømme første kamp og så spille mod AUG og Nakskov. Vi nåede Maribo hurtigere end KRAK havde forudsagt, faktisk væsentligt hurtigere.

I svømmehallens forhal mødte vi Nakskov-holdet, som denne gang kunne stille med både 6 mand i vandet og 3 på bænken – altså dobbelt så mange, som da vi mødte dem sidst. Til gengæld havde AUG meldt afbud, og havde vi vist det på forhånd, så var vi nok heller ikke kommet.

Vi fik varmet op i saunaen, og følte os klar til kamp. Om vi reelt var klar? Der gik højst et minut før vi, for første gang i sæsonen, kom bagud! 0-1 og 0-2. Kort efter fik vi dog reduceret til 2-1. Pludselig var det halvleg og kort efter var vi bagud med 1-4. Vi var lidt rystede, og de fleste af os mærkede på vores kroppe, at Nakskov kunne alle de gammelkendte og frygtede tricks. Bl.a. fandt PPP ud af, at kvinder kan være lunefulde, først lidt kælne og lidt senere udnytter de situationen. Så igen lod PPP sig forføre på kurven, men det var ikke ham der scorede.

Vi fik kæmpet os tilbage i kampen og efter en del slagsmål fik vi udlignet til 4-4. Dette fik Nakskov til at tage em time-out med ca. 2 minutter igen. Vi blev enige om, at Maribo var langt at køre for at få tæsk, så vi skulle lige give den en skalle. Det havde Nakskov vist også aftalt, men deres offensive satsning kostede heldigvis i deres forsvar, og pludselig var vi foran med et enkelt mål. Nu fik vi omsider glæde af vores, for nogen, lidt specielle spillestil. Vi spillede (også denne gang) helst ikke dybere end snorklen stadig kunne forsyne vores smertende lunger, og da Nakskovs spillere dykkede flittigt og var tæt på bunden i det meste af kampen, gav det plads hen over deres opdækning. Samtidigt havde de brugt en masse kræfter, mens vi først var ved at være klar til kamp. Der blev lige scoret en enkelt gang til før kampen var slut, og det var heldigvis os, der scorede til kampens slutresultat 6-4 i vores favør. Vi fik givet dem lovlig lang snor, men heldigvis ikke for lang! Vi var måske ikke så hurtige, men vi tog dem på konditionen – de mange timer i saunaen gennem hele sæsonen har altså ikke været spildt. Hvis vi havde tabt, ville Bo måske diktere en ændring i træningsmetoderne, og derved skræmme de sidste spillere væk fra klubben.

Efter denne dyst skulle vi lige nyde en enkelt øl/vand på parkeringspladsen, men der var ikke nogen, der havde lyst til at drikke med os. Vi tilbød endda, at de kunne dele vores sidste sodavand.

Lang og varm køretur hjem til Farum, og her kunne man så se hvor hårdt ungdommen var ramt af en halv times fysisk aktivitet. Vi var ikke kommet ud af Maribo, før begge knægtene sov.

Vi blev bekymrede – med rette – over vores muligheder for at få pension, når det bliver deres generation, der skal betale!

Kim R., som synes Hans burde skrive dette referat