18/3 - 21/3-2005

En lang weekend med Havbasserne

Fredag kl. 13:00 i Helsingør. Alle andre skulle også til Helsingør og der var en lang kø efter en eller anden stor gummibåd. Det var umådelig svært at overhale og faktisk nåede vi Helsingør Nordhavn før det næsten lykkedes, men føreren af ”Gummibåden” fyldte hele vejbanen, så selv den sidste chance for kun at komme næstsidst røg.

Ved slæbestedet blev udstyret hurtigt kastet ud af bilerne, og båden blev smidt i vandet, der for en gangs skyld næsten isfrit.

Otto ventede og mens Henrik J. sejlede mod positionen, gjorde Allan J. (ikke H) sig klar til at binde på. Loddet blev smidt og ”Detektiven” røg efter. Men turen skal nok ikke bruges som reference for ”Detektivens” evner til at finde vrag, for til trods for at loddet landede midt i vraget kunne han ikke finde det.

Han påstod senere at loddet befandt sig ude på den bare bund. Et nyt forsøg blev foretaget, dog efter at et anker var gjort fast til loddet, og denne gang var det Manleys tur til, at prøve at finde vores gamle ven ”Otto”. Han fandt heller ikke noget! Tredje gang er lykkens gang og denne gang var det undertegnedes tur til at forsøge. Lod og anker havde rigtig godt fat i vraget og de mange nye fiskeliner, der prydede ”Otto” efter vinterens torskefiskeri. Efter ca. halvdelen af dykketiden var loddet kommet på plads og Allan J. kom ned og hjalp med fastgøringen. Sigten var ikke særlig god, ca. 1-2 m. En hurtig tur ned på bunden, hvor en meget stor rødtunge blev inviteret på middag, og så ellers op mod bundtovet. Deko i koldt vand og strøm er ikke sjovt!

Sten dykkede med Bahamas-Kim og han ønskede sig vist tilbage til Bahamas, for vandet var 2 grader i overfladen.

Da alle havde fået deres dyk gik det hurtigt mod havnen og alt blev ryddet i en ruf, så diverse middagsaftaler kunne overholdes.

Lørdag

Svømmehallen kl. 10:00. Ikke mange var mødt frem til den aftalte tid, men nogen af de tro væbnere var dog at finde. I løbet af formiddagen blev vi dog flere, men en aktivitet uden afgangstidspunkt kræver ikke samme præcision som en dykkertur!

Havgassen blev hevet ud af vinterhiet og blev, som planlagt, kørt til Lynge Skibsværft, hvor chefen for tørdokken, Lennart Holgersen, ville sikre en sødygtig klubbåd for den næste sæson.

Vi andre fik tømt garagen for det meste af det gamle ragelse, der i årevis har ligget ubrugt hen og læsset det på Juhl’s trailer. Om det blev genbrugspladsen eller hjem til Juhl vil vi helst ikke vide. Og gulvet blev tilmed fejet. Der kom dog lidt tilbage på hylderne, for klubbudgettet kan ikke bære, at Juhl og Allan H.(ikke J.) køber det hele tilbage på spejdernes loppemarked.

Dagens største problem viste sig at være mangel på kaffebønner, men vores lokale Rescuediver Søren B. reddede situationen, og kørte til købmanden. Det ville jo også være synd for Karins lækre kage, hvis der ikke var kaffe til.

Således lykkelige efter en forårsrengøring af garagen og ihærdig indsats med rejsekompressor og gummibåd skulle klublokalet også lige have en tur. Under Karins kyndige og faste hånd blev orden genskabt, i hvert fald for en enkelt dag.

Mange af de fremmødte skulle hjem og terpe nitrox-teori, så vi var allerede færdige kl. ca.13:30!

Søndag morgen

Nitrox-teoriprøve i gudevejr og længselsfulde blikke mod vores instruktør – skulle den praktiske del virkelig afvikles på lavt vand lige syd for Helsingør? Ja, det skulle den, men det var nu ikke vores ellers udmærkede instruktørs skyld, men udelukkende fordi det ville være svært afvikle 2 dyk pr. mand ude på et eller andet lækkert vrag inden vor en acceptabel tidsramme.

Af sted til Trykkerdammen med gummibåd og masser af nitrox-aspiranter. Med på kurset var: Karin, Sten N., Peter Juhl, Henrik Juhl, Thomas Pilegaard, Niels, Per LN., Bent, Rune og Kim R. Måske er der glemt en eller to, men det må tilskrives dybderusen efter 2 anstrengende dyk efterfulgt af komplekse matematiske opgaver. Som observatører havde vi Allan H. ikke J og Hans der fik sig et lille dyk uden regneopgaver og så havde vi Manley, som landobservatør med tømmermænd. Endelig var Barbara også med, men hun var igen uheldig og fik Niels med hjem.

Endnu engang viste det sig at dyrelivet på det lave vand er rejst på vinterferie, men med overfladetemperaturer på ca. 2° C, forstår man det udmærket. Faktisk føltes det, som om ens fingre var rejst med, for de kunne ikke mærkes.

Alle overlevede strabadserne og tak til Henrik for den relativt hurtige afvikling af kurset, hvor vi fulgte standarden, og slap for Hans’ normale Havbassetillæg.

Mandag

Mødetid kl. 9:00 ved svømmehallen.

Tilmeldte til turen var Thomas, PPP og undertegnede, der lige skulle have skyllet sandet fra Trykkerdammen af os inden turen til Hönö. Som en sjælden gæst havde vi også Viola med. PPP og Thomas hentede Havgassen på Lynge skibsværft og kørte til Rungsted, var vi alle blev genforenet. Havnen var fyldt med is, men der var hverken nødcitroner eller gin eller tonic.

Båden kom hurtigt i og lastet med udstyr til 4 personer. Hurtigt af sted og det var en rar fornemmelse med den nye skrue – 4000 rpm og 25 knob, godt nok kun med 4 dykkere med enkeltflaske, men alligevel! En kort hastighedsprøve viste 37 knob og stadig ikke max.

Fremme ved ”Robert” blev vi efter kort tid enige om at kaste loddet. Thomas fulgte efter og vi ventede 6-7 minutter og så Thomas igen. Han påstod vraget ikke var der, til trods for at vi kunne se det ikke langt fra bøjen på ekkoloddet. Nyt forsøg og denne gang fandt Thomas hvad han ledte efter.

Viola og undertegnede fulgte så efter, dvs. jeg fulgte lidt hurtigere efter end Viola, så jeg nåede lige at skrabe lidt deko til mig, mens jeg ventede for enden af bundtovet. Vi svømmede en lille tur ned til den fantastiske skrue og det imponerende ror, og så tilbage hen over broen til bundtovet. Den smukke bevoksning af hvirvelløse dyr er, som altid, ubeskrivelig. Langsomt op ad tovet – op til det kolde, hvor der lige var et par minutter, der skulle betales. Heldigvis var der kun strøm i de øverste 3 meter, så deko på 4 meter var næsten uden strøm. PPP bandt af og vi sad et øjeblik og nød solskinnet. Tilbage til Rungsted, og videre til Farum. Flaskerne blev hurtigt fyldt – en enkelt efter partialtryksmetoden, så den blev klar til på torsdag.

Kim R., som endelig kan slappe lidt af på arbejde.

Og som glemte at der også havde været et bestyrelsesmøde om fredagen for nogle.