20-02-2005

VUG & Havbasserne i kamp

Nu når Brixtoft ikke er Konge i Farum og truslen om sammenlægning med Værløse er tilstede, er kampen om magten begyndt. det giver sig udslag helt ud i dykkerkredse. Forleden søndag blev der udkæmpet et drabeligt slag, med køller, imellem VUG og Havbasserne om Konge og Droningetitlerne.

Det hele startede med at Tulle indbød til generalforsamling og i forbifarten fik nævnt noget om et andet arrangement. Et forsigtigt kig i kalenderen gav overraskende svar, en opdateret kalender!

Charlotte holder fast ved at træner Bo er farenVel ankommet til Furesøbad genkendte jeg Charlotte, hun havde en mand med ved navn Bo og et stort barn - Bo det er ham der er kendt under dæknavnet træneren, den usynlige. Han må jo have ladet sig se ved andre begivenheder, Charlotte påstår at han er far til barnet på billedet.

Arvid er herren i våddragt på kanten Arvid også en sjældent set men velkommen gæst er troppet op, helt ovre fra Samsø. Vi ved alle at det er fordi UV-Kbh. deltog i træningen torsdags, men han påstår hårdnakket at det har noget med en tand at gøre. At en tand gør ondt, ændre ikke ved at der skal tages flotte udspring når UV-pigerne kigger på. Iklædt abc-udstyr og håndklæde, startede udspringet til UG, men uheldigvis gik det i afsættet op for Arvid at der var noget som ikke var som det plejede. Et redningsforsøg blev i værksat - midt i springet blev håndklædet trukket af skulderen og forsøgt kastet over på kanten ... Arvid er i en formidable form, men det ændrede ikke at håndklædet blev vådt og at vi var nogle der trak på smilebåndet.

Selve tøndeslaget tog laaaaang tid. Slaget var lige så rystende som så'n nogen slag skal være. Børnenes nedslagning blev hurtigt overstået - hertil er kun at sige at på næste bestyrtelsesmøde er det nødvendigt med et punkt på dagsordenen: Christoffer!

bemærk optimistsejlerne i baggrunden På bedste beskub havde Sejlklubben arrangeret optimisttræning, midt i vores fastelavn. Det betød at vi var sendt rigtigt ud i kulden. Jytte fra sejlklubben fik dog medlidenhed med os og fortalte at Windsurferneslokalet var tomt og at vi kunne forespørge hos Michael. Hårdt presset af Marianne valgte jeg det mindste onde og pressede fingeren imod dørklokken til boligen med den højt gøende hund. Han var slet ikke så slem som Marianne og gav straks lov til at at vi kunne låne det varme lokale.

Inde i varmen gik sludren livligt og kolde vand/øl , samt varm kaffe og fastelavnsboller gled ned i en lind strøm.

I skrivende stund kan jeg kun konstaterer at titlerne for både Konge, Droning og bedste forklædning er uddelt, men jeg kan ikke finde ud af hvem der vandt slaget. Men politisk har vi overtaget over Værløse vi udnævnte selvfølgelig på bedste Brixtofte stil vennerne som vindere:

Per der var iudklædt noget gult, fik titlen for det. Christoffer som satsede helt vildt både i vandet og senere i børnenedslagningen fik titel af BørneDronning med formandindens søn som Konge - der er udtrykt frygt for at hans første handling er, at ønske en oprydning i klubben! Arvid's lille dreng fik også en præmie - ellers ville han nok have surmulet. Sekretæren tog ham straks i skole, noget med kontigent og så'n.

På en front vandt Værløse dog klart, deres kuttlinger var tilstede i stort antal - hvor var vores?

Henrik R.

Ps. Ved hjemkomsten fandt jeg en invitation til agent fest, så der er lagt i ovnen til endnu et godt Havbasse arrangement.