27/1-2005

Helsingør
Mødetid i Helsingør kl. 15:00 – det må være en klub af skolelærere og offentligt ansatte, kombineret med højere funktionærer, der er bedre til at uddelegere end jeg. For at være med på turen måtte jeg flexe et par timer og udfordre politiets fotofælder. Jeg kunne selvfølgelig ikke nå Helsingør kl. 15 - jeg havde først øjnet muligheden for at deltage omkring kl. 13. Jeg skulle lige lukke hullerne på arbejdet og lige hente flasken i Farum og resten af udstyret i Birkerød.

Trods min ihærdige indsats for at nå det til tiden måtte jeg erkende, allerede før jeg kørte hjemmefra kl. 14:58, at jeg igen ville blive mødt med latterliggørelse og hånlig adfærd fra dem, som ikke passede deres arbejde. Da jeg nåede den snedækkede parkeringsplads ved Trykkerdammen kl.15:20, var der ikke nogen, der var færdige med omklædningen endnu.

Der var delt hold Fricke og Sten skulle dykke sammen, Flemming og Ask skulle dykke sammen og Manley stod tilbage, og var ikke blevet valgt. Manley ventede så lige et par minutter, til jeg var færdig, og så kom vi ellers hurtigt i vandet. Det var endnu ikke mørkt, så man kunne se at vandet var klart inde på det lave. Temperaturen var et par grader, og vi svømmede så ellers ud over sand, tang og ålegræs. Vegetationen var meget medtaget af årstiden og drev for det meste løsrevet rundt i vandet. Det eneste bevægelige liv var nogle meget mørke rejer med meget store øjne, som var tæt på blæretangen. Blåmuslingerne var der som sædvanligt i stort tal, men ellers var dyrelivet sparsomt – eller ikke synligt.

Da vi nåede ud på ca. 5-6 meters dybde, mødte vi et rødspættegarn. Det virkede lidt ligesom et auto-værn på motorvejen – på den ene side af nettet, hvor vi var, var der stille og på den anden side for ålegræs, tang og alt muligt skidt og møg af sted. Vi skulle selvfølgelig en tur ud i den kraftige nordgående strøm. Strømmen var meget stærk, og vi måtte begrave hænderne dybt og holde godt fast i mudderbunden, for ikke at blæse op til færgerne. Da vi nåede ud på 10 meters dybde var der også sandstorm og sigten blev næsten 0. Det var dog hårdt arbejde og på et tidspunkt begyndte kapaciteten i kalkfilteret i Manley’s rebreater at være utilstrækkelig. Vi kæmpede os tilbage og selv om vi kom ind over fiskegarnet igen, var det som om strømmen var lidt stærkere end før.

Vi kom ind på det lave og dykkede lidt rundt, nu vi var der. Det var ikke historiens mest spændende dyk, men Manley skulle lige teste Birthe’s nye kamera. Ærgerligt, der var så lidt at fotografere.

Op til omklædning på den snedækkede jord og en dejlig kold øl – der var jo ikke tid til at lave kaffe før afgang!

Hjemme allerede kl. 17:00, så det var en effektiv eftermiddag, og man kunne lige nå at spise inden vi skulle være i svømmehallen.

Kim R.