15/1-05

Guddommeligt vejr på Øresund
Med udsigt til lidt hæderligt vejr, var Havbassenettet i perioden op til den 15. Januar nærmest ved, at brænde sammen, grundet tilmeldinger, planlægning og almindelig “snak”. 15 tilmeldinger var vel egentlig ikke så ringe. Det skulle dog vise sig, at pigerne der har en tendens til at foretage sig ting I flok, ikke blot melder sig til, men også melder sig fra i flok. Meget mærkeligt, men der er jo så meget vi mænd ikke forstår.

Rent statistisk ville en lørdag midt i januar formentlig have budt på temperaturer på tæt ved 0 grader, jævn til hård vind og nedbør af forskellig slags. Sådan gik det jo som bekendt ikke. Tæt ved vindstille, 10 grader og sol fra en klar himmel. Fantastisk!

Ca. 13 fremmødte der på en eller anden måde, havde lavet en konspiration over for mig ved, at have mødt uhørt tidligt. Det ender jo snart med, at man skal overnatte I klubben for, at undgå skriveriet.

Så mange Havbasser kræver jo en del plads (Hans J. var med) så vi kunne naturligvis ikke nøjes med mindre en 3 både. Havgassen, Titanic II og Henrik Jensens båd (hvorfor har den ikke noget navn ?) blev hurtigt gjort køreklar, og præcis kl. 09.00 forlod de sidste klubben, med afgang mod Rungsted.

Det var et herligt syn der mødte os, da den sidste bakke før Rungsted Havn blev passeret. Et stort set spejlblankt og solbeskinnet Øresund! Det her kunne kun blive godt.

Efter en del bøvl med og omrokering af Allan J (ikke H) fik vi trods alt, forholdsvis hurtigt fordelt os i de 3 både og kom afsted i en fart. Det vil sige Havgassen bar altså tydeligt præg af enten en talentløs “pilot” eller en forkert skrue. Måske en kombination. i hvert fald tog det et rum stykke tid før Havgassen var fremme ved målet Robert.

Vraget blev hurtigt slået og loddet smidt. Vi kunne hurtigt konstatere, at der var en del strøm som Thomas og jeg fik “glæde” af, da vi skulle binde på. Af uforklarlige årsager lykkedes det os begge, at ramme ved siden af både bøje og bundtov. Vi blev hurtigt samlet op og smidt i igen. Denne var vi lidt mere heldig og fandt bundtovet.

Jeg havde lidt problemer med, at trykudligne og gav tegn til Thomas om at fortsætte. Han kunne så passende binde på, hvorefter jeg ville dukke op. Lidt efter nåede jeg også vraget, hvor der var lidt mørkt. Ja faktisk var meget mørkt. Thomas havde været hurtig (troede jeg) og havde allerede bundet på og lå nu og ventede uden at have tændt sin lygte. Efterfølgende viste det sig, at det slet ikke var Thomas der havde bundet på, men Allan J (ikke H) som vi mødet tæt ved loddet, og Thomas kun lå hvor han gjorde, fordi han ikke kunne andet, idet hans lygte hverken kunne lyse.

Selve dykket blev lidt begrænset af det manglende lys, men var generelt OK. Thomas nåede at blive “væk” et par gange, men det lykkedes alligevel, at komme lidt rundt på vraget, nogen lunde samlet. Vraget lignede i store træk sig selv, dog med undtagelse af et par nye net og liner

Vel tilbage til bundtovet. Lidt deko hvor det trods en strømlinet krop, var tilrådeligt, at holde fast i tovet. En lille kamp med strømme for at komme op af stigen, og herefter op i det pragtfulde “forårsvejr”. Ventetiden mellem de 2 dyk blev benyttet til, at slikke sol, drikke kaffe og fortælle de mere eller mindre sandfærdige historier.

Vandet over Robert var nu ved at ligne en slags Rødehavs dykkersupermarked, hvor der på det nærmeste skal trækkes nummer for, at komme i vandet. Ikke mindre end 5 både lå nu side om side og gjorde det næsten umuligt at komme op af vandet hvis man først var kommet i.

Andet dyk blev for mit vedkommende lidt forsinket, grundet en flaske der var fyldt lidt spartansk. Men da både Flemming og Bent havde overbevist hinanden om at de havde fuldemandssyge og derfor ikke kunne dykke, var hjælpen nær. Min makker havde naturligvis ikke tid til at vente (nu da hans lygte virkede igen) og var gået ned i forvejen. Denne gang havde vi ikke samme held til at gennemføre dykket sammen. (hvilket heller ikke var meningen)

Tilbage i båden var det blevet “øltid” som altid. Kirsten havde sørget for drikkevarene og havde taget 12 øl med. Det er ikke meget til 3 både fyldt med Havbasser. Men nærmest som ved et mirakel, blev der ved med at være øl i posen. Efterfølgende har vi fundet ud af, at Kirsten må nedstamme i lige linje fra ham fyren i bibelen, der kunne et trick med noget brød og et par fisk. Det er bestemt ikke en ringe evne, at ha’ som dykker.

Havgassen var “tøffet” i forvejen hjem, så vi “landede” samtidig i Rungsted havn. Hurtig omklædning, udpakning, hjemkørsel, tankning, udpakning og afregning. Var klar til at køre hjem ca. 16.00. Så ikke blot havde vi haft en hyggelig tur, god dykning, fantastisk vejr, rigeligt øl men også gennemført 2 dyk på Robert med en rasende effektivitet.

Tak for en god dag

Henrik Juhl