18/12-2004

Kronborghullet
Da jeg, som sædvanligt, mødte præcis og lige til aftalt tid, var både Sten N. og Manley mødt og næsten klar til afgang – mødetid var aftalt til 10:30 og afgang kl. 11:00. Utroligt at de hellere ville spilde en halv time, blot for at undgå at bruge 10 min. på at skrive turberetning.

Afgang var så ca. 10:35, for vi skulle blot have mit udstyr og lidt øl i bilen, og så gik det ellers mod Helsingør.

Vel ankommet til vores standardparkeringsplads ved lågen, kunne vi fryde os over det klare vand og den moderate vestenvind. Enkelte solstrejf hævede forventningerne til dette rutineprægede dyk, som primært var for at skylle støvet af udstyret. Vi ærgrede os lidt over, at vi ikke havde Havgassen med, for bølgerne på sundet var små og strømmen moderat, trods prognoser om det modsatte.

Vi valgte at dykke sammen alle tre. I løbet af et øjeblik var asfalten dækket af udstyr, så Kronborgs turister måtte løbe slalom for at komme til. De syntes alle, det var for koldt at gå i vandet, men vi fortalte i overensstemmelse med sandheden, at det skam var meget varmere under vandet. Og det troede og håbede vi også selv på.

Under tilrigningen begyndte Sten’s regulator at sive/blæse, men den havde jo også lige været til service! Måske var mellemtrykket lidt var højt. Sten valgte at dykke alligevel og automaten holdt op med at blæse på 7-8 meters dybde. Til gengæld begyndte koblingen til hans computer at boble kraftigt, så han måtte lige koble af og på et par gange under vandet, men så begyndte hans udstyr ellers næsten at virke, dvs. hans lynlås var ikke helt tæt. Manley ville fotografere lidt og svømmede lidt rundt på egen hånd.

Vandet var klart 8 -10 meter sigt og 6 °C koldt på det lave og dybere end 10 meter var der uklart 1-2 meter sigt og varmt 12 °C. Biologien var reduceret fra sommerens overflødighedshorn til at være et par fladfisk, lidt rester af ålegræs, nedslidt tang, lidt fiskeyngel, nogle eremitkrebs og så selvfølgelig en masse blåmuslinger, der ikke kan komme væk. Der var også en masse søstjerner, der lige skulle æde nogle af muslingerne. Strømmen var svag og nordlig, så vi fik rundet pynten, og svømmede hjem i modstrøm. Sten begyndte at fryse. Det skyldtes nok flere ting, dels mangler han en 10-20 kilo i at være en rigtig havbasse og dels gjorde hans utætte lynlås sig gældende.

Vi samlede Manley op på vejen ind, og han fik lige taget et par billeder af noget, der bevægede sig en smule. Ind på stranden så tæt på porten som muligt, op for at klæde om, drikke øl og kaffe og lige undre os over vi var de eneste dykkere denne dag. Vi havde dog hørt fra nogle turister, at der var dykkere ved PADI-vraget. På vejen hjem begyndte det at regne og sne og blæsten tog til.

Store torsk sås også

Hjemme i Farum skulle flaskerne lige fyldes, og mens vi sad i klublokalet, kom Lotte og Morten forbi – de havde dykket ved Helsingør (PADI-vraget) sammen med nogle af Lottes venner. Flemming kom også lige forbi, han havde dykket i svømmehallen med sin dreng.

Kim R., som var den eneste, der overholdt aftalt tid!