12/12-2004

CMAS* ved Trykkerdammen
Disse meget aktive "nye" dykkere har allerede lært at man skal komme i god tid for ikke at risikere at komme til at skrive til hjemmesiden og var mødt op allerede kl. 0815 for at være klar kl. 0900. Vi andre gamle rotter har jo udstyret klart og er derfor klar når vi kommer og møder af samme grund lige før afgang.

Dagens program var dykning fra stor båd på 15-18 meter vand så vi skulle have Havgassen med til Helsingør og for en sikkerheds skyld skulle gummidyret også med. Da vi så havde fået Båden i vandet og skulle starte den kunne den kun sige Biiiiip og så var der ikke mere strøm på den. Strømmen var ikke blevet lukket sidste gang vi var ude med den. Heldigvis havde jeg et ekstra batteri i vognen så vi kunne komme igang. Gummidyret startede med det samme og vi sejlede over til Trykkerdammen selvom båden pga. af det gode vejr og den minimale strøm trak en del mod nord. Velankomne til Trykkerdammen fik vi smidt en bøje lige ud for PADI-vraget på 16 meter vand (fin mudderbund) og lagde os ind for at vente på de første "kunder". Der gik lidt tid før vi kom ud. Første hold (fra båden, havde ikke styr på de andre) var Anders og mig selv så vi havde alt det klare vand for selv, næsten 10 meters sigt. Stille og roligt gik det ind til PADI vraget som vi lige fik nogle omgange rundt om før turen gik ind til skrænten og rundt der. Der mødt vi Hans der ivrigt viste hvordan man ikke skulle svømme hvis man ikke skulle "støve", vi kom dog igennem støvskyen uden de store problemer. Efter 25 minutter var vi tilbage ved broen og dykket var slut. Anders var vel så den første der komme igennem CMAS* efter de nye prøve krav, hurra han giver nok en øl.

Ellers gik det slag i slag, dog skulle Lis som sædvanligt ødelægge noget af klubbens udstyr så hun fik et friflow da hun gik ned, hun har snart prøvet det hele. Øl situationen i båden var lav, meget lav, der var faktisk kun en med. Heldigvis var det mig der fandt den.

Kagen var til ** (ud af 3 mulige) bliv ved med det. Husk at tørkage ikke er så velegnet på dykkerture da det er svært/ulækkert at spytte i masken efter man har spist af den. Opskrifter er velkomne på havbasse.bin eller på mailen.

Lige til sidst til jer der ny har fået taget alle jeres CMAS* prøver, følg med på mailen og tag med på de ture der ikke kræver CMAS**. Vi skal nok skrive at i kan komme med på de dyk. For jer gælder det om at få så mange erfaringsdyk som muligt inden vi går igang med CMAS** til foråret.

Og så må vi til at huske det fotografi apparat......

Henrik Manley, sent men klar.