4-5/12-2004

Kølig og cool KUTLINGE-TUR
Lørdag morgen mødtes vi kutlinger (8 af slagsen om morgenen og 9 lidt senere) og var klar til at foretage vores 2. og 3. dyk, assisteret af nogle af de mere erfarne basser indenfor feltet (Bugge, Claus, Lennart, Lotte, Flemming og Hans).

Efter at flaskerne var fyldt og udstyret pakket, gik turen til Kronborg-hullet, hvor vi her i starten af december selvfølgelig blev mødt af NÆSTEN høj sol og 25 graders varme –både luft og vand #%¤"§!!!!!. Vores første dyk den dag, hvor hver kutling blev ledsaget af en af de ældre basser, skulle gå ned på hele 6 meter. WOW det var sgu' fedt og ikke særlig meget koldt. Lidt koldere blev det så i de 30 graders varme at stå og vente på at få lov at komme ud igen. Men hva' –der blev fortalt gode historier og den flade og isdovne fisk, der var blevet fanget blev grundigt studeret i mellemtiden. Næste dyk skulle gå til ca. 9 meter -igen ledsaget af en basse. Var første dyk fedt, var dette dyk kun endnu federe.

Men igen (som under det første dyk den dag) måtte Hanne D erfare, at Bugge's kompas ikke var helt intakt, og at et 'badet i vand kompas' ikke helt holder stik. Men de fik da trænet dykning i sejlrenden og blev 'redet' i land fra molen. Ellers gik denne dag stille og roligt helt uden de store 'happenings' –de kom nemlig først søndag…. he he

Søndag mødtes vi så alle igen, denne gang med lidt flere Havbasser, og var alle rigtig cool og klar til dagens dyk. Vejret var ligesom os lidt køligt, og pga. af vinden kom kun gummi-bassen med - vi skulle ellers have haft storebror Havgassen med. Vel ankommet til Helsingør ved padi-vraget skynder vi os i våddragterne –kun en anelse kolde og våde fra dagen før (ihvertfald for de af os, der ikke lige havde lært om radiatorens anvendelse).

Hanne D og jeg som makkere fik dagens allerførste dyk sammen med Hans. Makkertjek, hvornår gør vi det? –i gummi-bassen! Godt så, ud i gummibåden og så af sted. Men det der med at tjekke det hele i en temmelig vuggende båd, var lidt svært, så vi gjorde det bare så godt vi nu kunne. Det gik fint i starten, vi så padi-vraget, en af os så måske lidt mere end den anden, men det gik fint.

Lidt efter skulle vi øve octapus-ånding. Hanne havde styr på sin og hendes luft var helt tip-top, lidt værre var det med undertegnedes –hvor var det nu den var, Hanne find den lige selv, ikk? Og da Hanne endelig tror hun skal have lidt ilt til hjernen, hiver hun den største mundfuld vand ind. Så kan hun lære det, kan hun, altså at vende den rigtigt! (Hanne: "Næ, næ, Lis fik lært at man stopper den rigtigt ind i munden på makkeren") 10 min efter får de meget cool kutlinger sig endnu en udfordring. Undertegnede bliver ved med at få klaps på numsen (og det var ikke Hans), og kigger lidt efter den store haj der formodes at stå for det, for blot at erfare at det måske er flasken, der driller en smule. Hvorfor mon den ikke sidder fast mere, mon hajen havde trængt til luft, eller var det mon lige noget med det der spænde? –ja det er jeg jo ikke meget for at indrømme, så det var nok en haj. Efter lidt rigtig god signalgivning får jeg spændt flasken fast igen (stakkels haj) og vi svømmer ind mod stranden uden flere kølige happenings.

JEP, vi havde en meget lærerig tur, og var ikke de eneste kutlinger, der lærte noget. Der var noget med et løs-sluppent blybælte; et blybælte, der hellere ville sidde rundt om knæene; en vest, der var en smule løs og nogle der var drevet godt med strømmen og måtte samles op med gummi-bassen.
Men med kage, varm kaffe og te samt noget varmt tøj kunne vi (i hvert fald de fleste af os) med stolthed føre ind vores 4. dyk ind i logbogen med en dybde på måske lidt mere end 12 meter og måske lidt mere end de aftalte 30 min.

WOW for en dag –og tusind tak til i Havbasser, der var med, I måtte stå model til meget.

Redaktionen vil så lige sige at man skal huske at støtte fotografi apparatet når det er så koldt at i går og ryster..