27/11-2004

Julefrokost med Havbasserne 2004
Julefrokosten med Havbasserne kan for nogen (de fleste) være en skræmmende oplevelse, og afslutningen af dette års julefest var ingen undtagelse, men for de fleste ægte Havbasser er det et lyspunkt i vintermørket, hvor alle andre fester tilsidesættes. Havbasserne er også praktiske folk, og for at sikre lokaler til festen og undgå andre julefrokoster bliver den hvert år afholdt sidste weekend i november.

Julekoordinatoren har arbejdet hårdt på at alle skulle bidrage til festen. Han strøede opgaverne ud med lind hånd, og ind imellem endte det med, at folk rent faktisk kom med det, de var sat til.

Julefrokosten startede, som altid, med en velkomstdrink. I år var den produceret af en autoriseret giftblander og var varm, hvid og velsmagende. Gløggen havde desuden den praktiske egenskab, at man ikke kunne smage, hvor meget sprut, der rent faktisk var i den. Denne blev så fulgt af lidt selvpromovering af julekoordinatoren, hvorefter man et par timer senere kunne gå til bords og smage alle de lunkne retter, der havde været varme kl. 17.

Nu kan havbasser jo både spise og drikke uden nærmere instruktion, men der er selvfølgeligt altid et problem med tal og regnskaber. Årets julekoordinator (alle årenes) havde dog udtænkt en plan, der skulle gøre det umuligt for en enkelt havbasse at sluge hele ølregnskabet (set ved tidligere lejlighed) og da flere havbasser ikke kan samarbejde og koordinere noget som helst, når de har drukket, skulle regnskabet derved være sikret. Problemet var så, at man ikke kunne finde sig selv og derfor ikke kunne skrive på listen.

Heliumkilderne var tørret ud eller også var der gået julefrokost i logistikken, og det medførte at underholdningen i år var lidt mangelfuld under middagen - ligesom laksen, der tilsyneladende var rigtig god. Men ægte havbasser er jo gode til at improvisere og kompensere.

Et par timer efter starten kom ”fiske-filet’erne”, og på det tidspunkt var det kun Manley, der var i stand til at spise dem. Han fik dog en G & T, og det viste sig, at det var citronskiven han savnede ved fiskefilet’en. Han blev herefter lidt mere rolig og fandt lidt John Mogensen frem på musikanlægget.

Mandelgaven skulle naturligvis også uddeles, og i bedste havbasseånd var der formidable mængder af denne, for nogen, så kære Ris à la Mande med kirsebærsovs. For ikke at skuffe alt for mange af deltagerne var der ikke kun en mandel – nej, fire mandler skulle findes i mellem kilovis af risdessert. Nu kendte producenten af desserten jo Havbasserne og havde til lejligheden mærket mandlerne for at undgå alt for smarte løsninger. Det eneste problem ved dette års afvikling af konkurrencen var, at en mindreårig havbasse vandt en præmie, han skulle have forældrenes tilladelse til at få. Enden blev at faderen overtog gaven og efterlod sin stakkels dreng tomhændet - men så kan han jo lære det!

Efter maden og skulle endnu et vigtigt programpunkt afvikles, og det var den nok så kendte gaveleg, der igen i år blev styret med fast og kærlig hånd af Kirsten.

 At omtale reglerne her ville være at gå for vidt, men der var heller ikke mange der efterlevede dem under spillet.

 Da alle artige havbasser havde fået deres ønsker opfyldt, blev festen beriget med svømmehallens personale, som ville danse lidt med os. Om de blev chokeret over vores dresscode’s høje niveau ved jeg ikke, men de unge mænd i mørke habitter blev noget forlegne - bortset fra Jakob, som jo har kendt os i mange år.

Herefter gik dansen lystigt i nogle minutter, hvor festdeltagerne lige skulle integreres.

I løbet af den sene aften bliver de få havbasser, der endnu er ædru, nødt til at hjælpe dem, som ikke kan klare sig selv. Der blev f. eks. vejledt i indkøb af intime gaver, så man kunne reparere parforholdet efter julefrokosten.

Efter yderligere nogle minutter blev flere af basserne lidt overophedede og måtte have en kold afvaskning. Som altid gik der lidt lir i den, og en af team lir’s førstemænd vandt ølstafetten med en flaskehals foran julekoordinatoren.

Senere, da badedyrene var blevet reddet i land, skulle der, som altid når mænd drikker for meget, prales. Da der jo ikke var fisk i svømmehallens klorvand, måtte vi jo gætte os til hvad han beskrev, men man skulle vist ha’ været mere end almindeligt beruset for at tro på julekoordinatoren, især fordi bukserne manglede og målestoksforholdet var 1:1

Synet af vores kasserer klædt af til skindet var for meget for nogen, og flere af de ellers meget festlige havbasser begyndte at tage overtøj på og gøre klar til hjemturen. Ifølge de varmeste rygter fik nogle af havbasserne det så dårligt over det sete, at de blev akut syge på vejen hjem. Mindst en måtte efterfølge tilbringe en hviledag på skadestuen. Andre sov lidt i festlokalet for at være tæt på til oprydning næste formiddag.

Tak for en god fest - idet mindste den del af festen jeg deltog i og husker. Hvad der ligger herudover kan jeg kun undskylde.

Kim R.