21/11-2004

"Kutlingernes" første dykkertur med "Havbasserne" fra Humlebæk strand
En kold og frostklar morgen i november skal jeg ud at svømme i havet for den første gang med apparat på. Ifølge vejrudsigten aftenen før skulle det blive 5-6 graders frost natten over, og det føltes godt nok også koldt at stå der i mørket at vente på at flaskerne skulle blive fyldt med luft til turen.

Når jeg i forvejen havde fortalt familie og venner om dykkerturen ud i havet ved denne årstid, reagerede de fleste med en blanding af begejstring, beundring og bekymring, imens jeg var mest opfyldt af en spændt forventning.
Dette delte jeg sikkert med de andre nye dykkere, især i forbindelse med at prøve våddragterne og at finde ud af om hvor varme de egentligt var, og om vi kunne klare 20 minutter i vandet uden forfrysninger eller hypotermi.

Da vi endeligt nåede frem til dykkerstedet ved Humlebæk var solen stået op og var rimelig kraftfuld. Samtidigt var det vindstille så lufttemperaturen var temmelig behagelig trods frost og is på stranden. Det værste var at skifte tøj til våddragt, efter det var jeg varm nok trods lufttemperaturen på -2 grader og en vandtemperatur på +6. Liz var en af dem der ikke tog nogen chancer mht. kulden, hun var udstyret med flere lag undertøj indenunder hendes dragt. Det gav visse problemer efter hendes dykkertur, idet det det tog 2 eller 3 mand stærk at hjælpe hende ud af dragten igen!

Da det var min tur til at komme ud at dykke, oplevede jeg det som en meget behagelig og spændende oplevelse. Det var lidt som at dykke med snorkel, lige over havbunden dækkede med sten og sand i vand ikke er mere end 3 m dybt, men man kunne bare blive dernede i 20 minutter! Jeg fik fornemmelse af, hvordan det må være at være en sæl. Det er hvert fald noget anderledes end en almindelig strandtur.

Efter dykning var alle 'kutlinger' pressede til at udføre deres 100m overflade svømmeprøve, hvilket blev til 300 m for at være på den sikre side. Det var en langsommelig tur og en underlig fornemmelse at svømme i en våddragt det giver god opdrift men samtidig en noget dårlig fremdrift.

Efter svømmeturen var jeg hvert fald varm nok da jeg kravlede op på stranden igen. Hanne og Liz havde forsynet hele holdet med en fantastisk chokoladekage og pizzasnegle. Lige det man havde brug for, sammen med noget varmt at drikke, efter sådan en tur. Så var det 'kaffe-og-kage-frem-og-tilbage' til bilerne, med dragter og udstyr og gummibåd for at køre tilbage til Farum.

Alle 10 'kutlinger' var ført gennem deres først dyk med hjælp fra, jeg tror lige så mange 'Havbasser' til at hjælpe med dykkerudstyr og rutiner. Mange Tak til Dem og også Nikolai....? (Kan du hjælp mig her Flemming, siden jeg ikke kan huske hans efternavn eller klub) som var instruktør for halvdelen af holdet. Det betød at vi var færdige med prøverne midt om eftermiddag i stedet for langt hen om aftenen som forventet, hvis Hans havde været alene om det.

Karel