29/10-2004
Bestyrelsesmødereferat fra d.1-29 2004
Deltagere: Karin, Sten N., Manley, Hans J, Marianne, Lotte, Bent, Allan H.,
Juhl, Kim R
Siden sidst:
- Forsikringsoplysninger gennemgået. Forsikringssummen er på 400.000 kr.,
og beløbet vurderes til at være i overensstemmelse med reel
genanskaffelsesværdi. Enkelte poster kunne måske justeres, men det blev
besluttet ikke at gøre noget, da vi frygter en præmiestigning, hvis
forsikringsselskabet skal involveres.
- I Farum Kommune findes en Idrætspulje, der endnu ikke er fuldt udnyttet
– rest ca. 93.000 kr. Idrætspuljen er til at støtte breddeidræt. Det er ikke
sandsynligt at få støtte til nitrox-anlæg, trods glimrende argumenter for at
indføre ”pensionist-gas”, men den forøgede uddannelsesaktivitet og store
tilstrømning af nye elever har givet et øget og akut behov for udstyr til
undervisning. Allan H. udfærdiger en ansøgning til Farum kommune inden d.
1/12 2004. (Allan H.)
- Flaskeeftersyn forløb fint, dog var der fugt i nogle af flaskerne og
snavs i enkelte. Vi mangler stadig vores savnede flaskerensere, og håber
fortsat, de(n) dykker op.
- Savnede ventiler fra tidligere flaskeeftersyn/trykprøvning er nu fundet.
Det indskærpes, at flaskeejere selv skal re-montere deres flasker efter
trykprøvning. Der er efterhånden en ophobning af gamle flasker i garagen.
Disse vil blive bortskaffet ved den forestående oprydning i garagen.
- Det blev besluttet at indkøbe nye ventiler til klubbens to ”nye”
flasker. Flaskerne skal glasblæses og males/mærkes på en karakteristisk
måde. (Allan H./Lennart H.).
- Ansvarsoplysning til nye elever (og erfarne) kommer i næste nummer af
Sportsdykkeren. Vi kan dog ikke afvente dette, og Karin retter kontakt til
DSF for at få en kopi allerede nu, idet vi skal have systemet indført inden
eleverne skal i åbent vand. Oplægget fra DSF skal rettes til, så det egner
sig vores brug. (Karin/andre)
Dykkerledelse:
- Tavlen på vindskærmen af Havgassen genoplives/implementeres. Det bliver
for fremtiden et krav, at tavlen udfyldes og der findes en dykkerleder
ombord. Erfaringerne vil løbende blive evalueret. (Bestyrelsen)
- Problematikken med dykkerlederens ansvarspådragelse undersøges nærmere.
Alle uddannede dykkere er selv ansvarlige for deres sikkerhed, og skal, i
lighed med eleverne, læse og underskrive et ansvarsoplysningsdokument før
dykning med Havbasserne. Ansvarsoplysningsdokumentet vil blive tilpasset
vores brug lige så snart vi har oplægget fra DSF og implementeret snarest
herefter.(Karin/Bestyrelsen)
- Ovenstående indføres for at undgå erstatningskrav mod klub og bestyrelse
i tilfælde af uheld.
Nitrox:
- Svømmehallen er blevet kontaktet angående opstilling af godkendt
nitroxfyldestation (continuos flow) og har ingen indvendinger, blot skal
arbejdstilsynets regler følges og svømmehallens personale instrueres i
brugen af udstyret. En nærmere gennemgang af arbejdstilsynets regler viser,
at der skal gennemføres en ibrugtagningsinspektion og efterfølgende et
årligt kontrolbesøg. Prisen for det årlige kontrolbesøg er 8.000 kr. Det er
en så stor løbende udgift, at klubben ikke i øjeblikket finder det muligt at
installere et continuos flow anlæg. Der vil blive taget kontakt til andre
klubber for at høre, hvorledes de klarer den opgave. Orca (Allerød) har lige
fået nyt anlæg, og vi vil arrangere en tur til dem for at se deres anlæg og
procedurer.(Bestyrelsen)
- Klubben vælger som udgangspunkt en dekanteringsløsning i garagen. Der
vil blive anskaffet en fyldeslange, filter og iltmåler. Ekstra TriPlex
filter (12.000 kr.) tilsluttes ny kompressor så efterfyldning af
nitrox-flasker kan foregå fra bank eller stationær kompressor.(Allan
H/Manley)
- Nitroxuddannelse: Hans J. vil deltage på et gasblenderkursus i løbet af
november, klubben afholder udgifter hermed. I løbet af foråret vil der blive
afholdt nitroxkursus for interesserede. Hans J. vil blive uddannet nitrox-
og gasblenderinstruktør ved samme lejlighed. Klubben betaler for Hans
uddannelse til nitrox/blenderinstruktør (2000 kr.). Tidspunkt, pris for
deltagelse og certifikatgebyr vil blive kommunikeret, når faktuelle
oplysninger foreligger.(Hans J / bestyrelsen)
- Iltrensning af flasker vil blive demonstreret og gennemgået af Hans J på
en emneaften i klublokalet d. 25 /11 kl. 19:00, hvor interesserede kan lære
at rense egne flasker, og dermed være klar til nitroxkursus i januar. (Hans
J)
Julefrokost:
- Pris 175,- kr., og gennemføres som sidste år. (Bent)
- Elever/ællinger inviteres med til julefrokost. (Hans J)
- Svømmehallens personale holder deres julefrokost på den samme dato, og
vil gerne feste med os efter mad og gaveleg. Allan H giver vores positive
tilbagemelding. (Allan H)
Kompressor
- Den gamle kompressor er nu taget ud af drift, mens den nye bliver
monteret hos TRIO-trykluft. Luftbankens flasker vil i perioden blive
trykprøvet, og denne omkostning vil blive påført den samlede regning for
kompressoren. Tidshorisonten for ombygningen er 2-3 uger. Der kan fyldes
flasker i garagen i mellemtiden.
UV-rugby
- Der er en svagt stigende aktivitet i rugby-enden af bassinet. Flere
kommer til træningen, som tilmed er begyndt at starte tidligere. Der er dog
stadig plads til flere (mange flere) og hvervekampagnen efter nye spillere
er fortsat aktuel. Manley og Kim R. er begyndt at fremstille materiale, som
forventes færdigt i løbet af en måned. (Manley / Kim R.)
- Vores udekampe er flyttet til København, og der er ændret i datoerne. Ny
spilleplan vil blive udsendt, men første kamp er stadig 14/11 2004 (Bo)
Elever:
- Før elever kommer i åbent vand til skal de have gennemgået og
underskrive en ansvarsoplysningsblanket. (Hans J.)
- Elevdyk: 1. dyk er instruktionsdyk, hvor alle er makker med Hans, jf.
PADI-princippet. Desuden er der erfarne dykkere, så alle elever derudover
har en personlig makker. De efterfølgende fire dyk er erfaringsdyk, med
erfarne dykkere som makkere. Hans J. overvåger, kontrollerer og godkender
alt mht. prøveaflæggelse. (Hans J.)
- 2*-teoriprøve skal være bestået inden instruktion/åbentvandsprøver på
2*-niveau. (Hans J.)
- Kopier af elevers logbøger skalopbevares af klubben, i en ikke endnu
ikke nærmere fastlagt periode. (Hans J./Flemming)
- Kalender for elevdyk (Flemming/Hans J)
T-shirts:
- T-shirts: Der vil blive mulighed for at købe havbasse T-shirts ligesom
sidste år. Mulighed for huer og langærmede bluser med logo undersøges. Røde
”Cousteau”-huer med Havbasse-logo skønnes at blive en stor salgssucces. Bent
og Sten N. undersøger udvalg, priser og levering og står, ligesom sidste år,
for salget af disse effekter. (Bent / Sten N.)
Turkasse:
- Turkassen bliver for fremtiden placeret i svømmehallen. Det blev
besluttet at indkøbe nøgler/rettigheder til flg. slæbesteder i 2005:
Helsingør, Gilleleje og Rungsted. (Manley)
Eventuelt:
- Hans J. fik 3 italienske stjerner (Amarone, Barolo, Brunello) for sin
store indsats under 3*-uddannelsens teoretiske del. Tak til Hans! Vi håber
at se stjernerne i Lysekil, eller måske allerede til julefrokosten.
- Havbasserne består pr. 29/10 2004 af 80 aktive og 23 passive medlemmer.
Datoer:
Rødehavstur: 2/11-9/11 2004
UV-rugby: 14/11 2004 (Bo sender ny kampplan)
Julefrokost tilmelding 18/11 2004 (alle)
Iltrensning af flasker 25/11 2004 (Hans J/ alle)
Julefrokost: 27/11 2004 kl. 18:00 (alle)
Juleafslutning 20/12 2004 (Sportsudvalget)
Næste møde: 7/1 2005 kl.19:30 hos Bent
Kim R.