19/10-2004

Otto SS

Mellem de mange lavtryk, der gennem længere tid havde forsynet os med regn og blæst i rigelige mængder, og ind mellem metrologernes dystre udsigter, var der lige en tirsdag eftermiddag med sol, svag vind og nul strøm, der kunne og skulle bruges til andet end arbejde og fjernsyn.

Efter en del polemik på den stærkt trafikerede havbassemail lykkedes det, for en gangs skyld, at få Havgassen med på tirsdagsdyk. Min gamle (30+) fiskemakker PPP meldte sig som trækkerdreng. For ikke at blive sejlet ned af natteblinde kaptajner og de lodser, der ikke rigtigt kan li’ os, når vi dykker ved Helsingør, valgte vi en tidlig afgang fra svømmehallen. Kl. 15:45 var efter en halv snes mails blevet accepteret som afgangstidspunkt.

Havgassen stævnede ud fra Farum kl. 15:45 og i alt seks dykkere var meldt til turen – PPP, Torben, Per LN og undertegnede tog turen fra Farum og ville møde Allan J (ikke H.) og Mark på havnen i Helsingør.

På havnen fik vi hurtigt bekræftet, at nøglen, der lå i den kuvert, som Helsingør Havn havde sendt til os, passede. Hurtigt i vandet og af sted mod Otto SS. Vinden var ikke helt så svag som lovet, men værre var dog de store dønninger, der stod ned gennem sundet. Heldigvis er der jo kun 1,5 sømil til Otto, så det gik, trods alt, relativt hurtigt og smertefrit.

På positionen var ”Detektiven” klar til at binde på, og fjerne eventuelle løsfund, der ellers ville være til gene for os andre. Efter et par minutter hoppede Mark efter. Vi andre forsøgte desperat at hale bundtovet ombord. Vi måtte binde en ekstra line på bøjen for at få den ombord og give længde nok til at gynge med dønningerne. Næste hold i vandet var Torben og Per.

Efter en halv times tid kom ”Detektiven” op og langede et stykke porcelæn op til besætningen, med formanende ord om at passe på. En tallerken – endnu en tallerken - den mand må have et spisestel så stort, at selv kongehuset må være misundeligt - eller tager han mon bare opvasken med hjemmefra, for at få lov til at dykke for konen? Hvorom alting er, han smilede og tallerknen, med rederimærke og latinske citater, så ud til at trænge til en tur i opvaskemaskinen.

Sidsteholdet røg i hurtigt efter. Efter et par ture hver for sig mødtes vi ved bundtovet for at binde af. PPP havde fået skudt sin harpun ind, og et par pæne torsk var det blevet til. Den ene havde fået noget i øjet og det (spyddet) gik ud nede ved midten. På bunden, ved siden af vraget, var der spor efter dykkere og ude i stævnen var sigten nul. På bunden var der en del fladfisk, mest isinger og skrubber, og masser af forskellige krabber. Afbinding og op mens det endnu ikke var helt mørkt.

”Detektiven” vedligeholdte sit Yacht-skipperbevis på hjemturen, og havde travlt med at komme i havn, måske lidt hurtigere end 3 knob i havnen, men Havgassen styrer jo også bedst, når den planer - de fleste seriøse bådejere har jo alligevel taget deres både på land for vinteren.

Godt og vel halvanden time havde vi brugt på at få Havgassen i vandet, sejle, dykke, sejle og hive Havgassen på land igen. Måske var det fordi, der kun var to øl med ombord. Hjem til Farum, hvor vi igen kunne blive sure i skralden over parkeringer foran garageporten.

Kim R., som igen var imponeret over vores effektivitet på land og på, i og under vand. De, der afholder team-building kurser, kunne komme på kursus hos os.