25/9-2004
Nord om Hven
Dejlig morgen med næsten ingen vind, Ken proklamerede at han havde en rapport der skulle være færdig, og da der var nogle Basser der ville ud at dykke, så var det bare at få samlet udstyret og af sted til Farum.
Der kom jeg samtidig med Sten, kort efter kom Flemming og så Kim (writer), alle bådslæber havde svigtet på den strålende dag, så vi tog den lille sorte (den kan bruges til alt).
Derefter gik turen til Rungsted og målet var Hvenprammen, men den ville ikke
have besøg af os i dag og havde derfor allieret sig med GPS’en , når vi spurgte
efter Hvenprammen kom den op med et spørgsmålstegn, og den kunne heller ikke
finde sig selv, gu’ ve’ hvad den kan finde????
Så vi gav op og satte kurs mod Nordborg, der er de ved at lave en bådbro udfor
campingpladsen, den passede os perfekt.
Udstyret på og i vandet, og i vandet, og i vandet, det var svært jeg havde fået en ny inderdragt på og den gav opdrift, så der måtte svømmes ned, så gik det. Det var et dyk med ret god sigt med ret tappet for liv en del kongssnegle, en søsol( altid flot) kammuslinger, nogle dødmandshånd’er eller hænder, søstjerner, muslinger, rur, men meget få fisk, nogle kutlinger og noget yngel og så det vi så i en ruse.
Da vi kom ind mod land begyndte min inderdragt at gøre knuder og efter at have været en tur i overfladen og med Kim’s hjælp ned igen, fik jeg først fat på en stor sten, men den var alligevel for lille, så Kim måtte have fat i mit ben, og fik mig bugseret over til en af pillerne fra bådebroen, som jeg kunne klamre mig til, mens vi gik langsomt op. Efter vi alle var kommet tilbage nød vi solen på den nye bro hvorefter det blev en hård og lang tur hjem, den er dog oplevet værre.
Da båden skulle op viste det sig at Stens støvler stadig er utætte og han blev våd helt op til knæene og vist også bagi ( man skal ikke skifte før båden er oppe).
Hjem og få fyldt op, betalt og sludret lidt, det er mærkeligt at der ikke var
flere på en så herlig dag.
Tak for en god tur.
Kirsten