9/9-2004
Ny "transportable" kompressor
Så kom den flotte nye rejsekompressor endelig. Den er rimelig
transportabel, der skal kun 4 mand til at løfte den omkring. Da vi var 4 mand og
så kunne løfte den ud vognen skulle den selvfølgelig prøves, der blev hevet en
god del i håndtaget uden held. Mistanken var ret hurtigt at der var noget i
vejen med benzin tilførslen, der kom dog noget ud af tanken men det lignede ikke
helt benzin og lugtede heller ikke som sådan. Det blev skiftet til noget friskt
nuppet fra "gassen" så der mangler ca. 1,5 liter på tanken der.
Nu skal det siges at kompressoren sikkert ikke har kørt i flere år så benzinen var jo sikkert blevet gammel. Der var efterhånden mødt en del op som tog del i fejlfindingen. Tændingen virkede og hvis man hældte lidt acetone ned i karburatoren kun den køre i nogle sekunder. Straks blev karburatoren skilt ad og renset for den gamle benzin, en dyse blev renset så der kunne komme benzin igennem. Så var det bare at trække en enkelt gang og så kørte den fint.
Der er udtag til to flasker af gangen og den fylder omkring 200 l/min så den kan fylde to 15 liter flasker på ca. 30 minutter til ca. 225 bar. Den larmer dog en del så vi skal nok have indkøbt noget høreværn til dem der skal fylde flasker på den.
Det er planen også at have en elmotor til den så den også kan bruges uden så meget larm hvis man er i nærheden af noget strøm.
Der vil i løbet af denne måned blive lavet en lille brugsanvisning og når den er klar kan man låne den på ture hvis man lige giver turudvalget besked om det inden man tager den.
Henrik Manley