4/9-2004

Robert og Hven skråningen

Sent fredag aften inviterede far på mailen til fiskeri lørdag middag ved Hven. Han var vist lige kommet fra Anholt – noget med noget dykning, og ville derfor gerne sent af sted. Heldigvis var endnu et par Havbasser (Kim R og jeg) endnu ikke gået i seng og ville meget gerne med ud og dykke senere end normalt.

De morgenfriske (PPP, Hans J, Sten og Søren G) tog tidligt af sted til Kattegat, og da det jo ikke er stort nok til to både med Havbasser, valgte vi Øresund. Far og Kim var ankommet, da jeg i god tid kørte op foran svømmehallen. Hurtigt af sted med far, som skulle hente Lennart, harpunen og båden (kom Lennart så ikke sidst?). Der var stort set ikke en vind, der rørte sig, og solen skinnede fra en skyfri himmel – ligesom vi kan lide det!

Jeg var meget spændt, for det var første gang, jeg var inviteret ombord i Titanic II, som viste sig at være meget nemmere at bestige og aftræde end Havgassen.

I Rungsted ventede Kim og jeg en del, men så kom også far og Lennart med den fine båd, som ganske snabt blev pakket med alt det nødvendige – tasker, flasker, harpun, spyd og … hov, hvor var øllerne??? Det går virkelig ikke uden øl! Kim måtte derfor i kiosken og blev hentet på ydermolen iført en hvid pose med øl!

Planen blev lagt: Kim og jeg skulle ned og se, om Robert var der endnu og udse os en plads til en plade, som havde været et stort samtaleemne aftenen før. Bagefter gik turen så til nordskråningen af Hven, hvor Lennart og far som sagt skulle fiske. Fisk til aften var nemlig Lennarts undskyldning for at slippe for opsætningen af dørkarme hjemme denne dejlige dag.

Far smed loddet midt på Robert i første hug – man skulle næsten tro, han havde prøvet det før. Der var absolut ingen strøm hverken i overfladen eller på vraget, og sigten var ca. 5-8 m. Pga. forholdene denne dag var det ikke nødvendigt at binde på, så loddet fik bare lov at blive liggende midt på vraget, hvor det i den gode sigt var nemt at finde tilbage til. Alle de fine ting, som normalt kan ses på et dyk på Robert trådte ganske klart frem, og den kæmpe skrue er fortsat ganske imponerende.

Tilbage i båden blev kursen sat mod fiskene. Far kom hurtigt i vandet og valgte at indsamle fiskene i vestlig retning. Dermed ville Lennart så tage sig af østfiskene. Imens blodbadet foregik under vandet, nød Kim og jeg solen i båden. Efter ca. en time mødte far og Lennart hinanden 20-30 m fra båden, hvor far med harpunen snuppede en flad for næsen af Lennart, som kun havde et spyd med. Derefter svømmede de tilbage til båden sammen og brød overfladen på stigen. Far kunne dog næsten ikke komme op i båden for alle de flade, han havde skovlet op på sin vej. Der var vel omkring 20 stk. Lennart var lidt mere nøjsom og havde kun gjort det af med 4-5 stk.

Nu kom øllerne i den hvide plast pose til sin ret. Solen skinnede stadig fra en skyfri himmel, og der var bestemt ikke kommet mere vind. Sejlturen hjem blev besværliggjort af at samtlige mennesker i området med en båd var på vandet denne dag. Klar fornemmelse af en dårlig sejlsæson der er ved at være forbi.

I havnen blev læsset af og om, og far, Lennart og båden drog direkte hjem, mens Kim og jeg tog os af flaskerne. I svømmehallen blev det kun til en cola, da både Kim og jeg havde lidt at betale af på fra aftenen før.

Mange tak for endnu en god dag på havet

Marianne - som hverken kom for sent eller sidst!