Otto SS
Efter en stressende køretur ankom jeg kl. 17:03 til svømmehallen, hvor Manley, Flemming, Torben og Per LN var ankommet. Manley fik hurtigt spændt en båd efter bilen og smidt lidt udstyr indenfor. Kl. 17:15 kørte han og Per af sted mod Helsingør. Vi andre ventede til 17:30. Vi ventede på Sten, men han kom ikke, men det kan man jo betale sig fra.
Vi skulle dykke på Otto SS, for Far havde ikke dræbt noget i over en uge, og vi havde alle spottet de pæne torsk, der trykkede sig under vraget ved skruen. Vi kom hurtigt i vandet og sejlede mod den ellers så kendte position, Far fandt hurtigt ”vraget” og sendte Torben og undertegnede ned for at binde på. Vi, som de pæne mennesker vi nu er, gjorde som Far sagde, og hoppede i baljen og dykkede lige til vi nåede bunden og et lille stenrev 32 meter nede. Vrag var der ikke noget af. Vi svømmede lidt i den retning, hvor vraget eventuelt kunne tænkes at være, men opgav efter 10 minutters kamp med vores tunge lod. Op til overfladen hvor Havgassen allerede var bundet på, og Far selv var i dresset. Op med loddet og prøve igen! Loddet blev droppet endnu en gang.
Da Torbens og min forbelastning og overfladetid ville fjerne det rekreative ved dykket, skulle Far selv binde på og så hente harpunen, når loddet var gjort fast. Efter 10 min kom vores ellers så sikre vragfinder til overfladen og bandede fælt. Han kunne heller ikke finde vraget (Men fandt et fint blybælte og en kniv) – 2 forsøg på Otto, som vi kender bedre end vores dagligstue! Ekkoloddet blev nu grundigt undersøgt og loddet flyttet ned agter. Men 3.gang er lykkens gang, så Torben og jeg (vi havde da haft en halv time på overfladen) hoppede igen i. Denne gang var vraget, der hvor det plejer og vi fik hurtigt gjort fast i bagbords side. Der var nu kommet en del nordgående strøm, også på bunden. Sigten var god og Otto var også denne gang en smuk oplevelse. Vi havde undervejs bemærket, at Far’s lygte befandt sig omkring skruen. Vi havde et lidt kort dyk, men computeren mente efter et lille kvarter, at det var tid til opstigning.
Oppe i Havgassen var Flemming og Per ved at gøre sig klar. Efter nogle klare tidsaftaler hoppede de i. Det var ved at blive mørkt, til trods for at klokken kun var halv ni. Da Torben og jeg ventede på, at de andre skulle dykke færdigt, så vi pludselig et fartøj, der mindede meget om den svenske kystbevogtning, og den havde kursen sat ret imod os. Vi prøvede at give signal til Far, som hang på tovet, men han hørte det ikke – det er ikke smart med harpun og evt. fangst, hvis den svenske øvrighed kommer på besøg. Heldigvis drejede fartøjet af inden den nåede os, og viste sig så at være en lodsbåd.
Alle kom ombord og vi sejlede hjem med lys i lanternen. Fiskene blev renset ved havneindløbet, mens vi hørte på cirkusmusik fra et omrejsende et af slagsen.
Hurtigt hjem, men det var alligevel både mørkt og sent. Vi hørte lige et par dykkeplaner mens vi afregnede – Torben 5 dage i Østersøen, hvor han ville hente klokken på Undine og Far skulle 2 dage til Anholt, for at dykke på 3 jomfruvrag.
Kim R., som hellere ville blive hjemme og skrive beretning.
Kim R
|
|
